Indledningsvis skal der kvitteres for det imponerende stykke arbejde, som Sundhedsstrukturkommissionen har leveret i form af hovedrapport, baggrundsrapport og bilagsrapport.

BL – Danmarks Almene Boliger har den 16. maj modtaget høring af udkast til ny bekendtgørelse om udlejning af almene boliger. BL har følgende bemærkninger til høringen.

BL har den 16. maj modtaget høring over udkast til bekendtgørelse om forsøgsordning for frie
bymidter.

Høring over lovforslag om en ny lov om leje og en ny lov om boligforhold. Der er tale om en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven, som er en udmøntning af lejelovsforliget af den 11 juni 2014.

BL har den 23. april modtaget høring over bekendtgørelse om vandforsyningers offentliggørelse af oplysninger til forbrugere.

BL har den 16. april 2024 modtaget høring om udkast til bekendtgørelser til frisættelse af
eldata.

BL har den 22. marts 2024 modtaget høring af udkast til lovforslag om ændring af lov af almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidige huslejenedsættelser).

BL – Danmarks Almene Boliger har den 29. februar 2024 modtaget ovenstående høring om af udkast til bekendtgørelser om bygge- og anlægsaffald og selektiv nedrivning. 

BL har den 16. februar 2024 modtaget høring over udkast til vejledning om strategisk planlægning for bymidter.

BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge.

BL – Danmarks Almene Boliger har modtaget et høringsbrev af 5. februar 2024 vedrørende forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse omfattende matriklerne 1702, 3636 og 3368b Husum, København.

BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om ændring af lov om aktiv socialpolitik (skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om at afskaffe bestemmelsen om revision af lovbestemmelserne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og om mulighed for standsning af børnecheck ved højt skolefravær, også kaldet styrket forældreansvar.

BL har den 18. december 2023 modtaget høring over udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven (Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og udstilling af data om arbejdsulykker).

Høringssvar til Datatilsynets udkast til ny vejledning om tv-overvågning til Boligorganisationer. Vejledningen gennemgår de væsentligste regler om tv-overvågning, databeskyttelse mv, som boligorganisationerne skal være opmærksomme på.

Høringssvar til Kommissionens forslag til forlængelse af tre nødforordninger på energiområdet, hhv. forlængelse af 1) gassolidaritetsforanstaltninger, 2)  markedskorrektionsmekanismen og 3) ramme for accelerering af tilladelsesprocesser for VE-projekter.

Høringssvar over udkast til tre bekendtgørelser: Bekendtgørelse om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber, Bekendtgørelse om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om dødsboskifte og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af domstolenes sagsportal i borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis om borgerligere krav.

Med ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af bygninger) etableres lovhjemmel til at udmønte den del af ’Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (2020), som vedrører selektiv nedrivning. Herved forstås hel eller delvis nedtagning af byggerier, så byggeriets materialer sorteres mhp. maksimal udnyttelse og recirkulering.

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, Vejledning om botilbud m.v. til voksne og Vejledning om socialpædagogisk bistand, støtte- og kontaktpersoner, behandling og pasning af nærtstående efter reglerne i serviceloven er blevet opdateret på baggrund af lovændringer som følge af vedtagelsen af L 64 (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.).

Med ændringen sikres hjemmelgrundlag til boligorganisationernes indberetninger til Det Centrale Almene Bygningsregister (DCAB) og kommunernes adgang til de indberettede oplysninger. Det præciseres også, hvilke afledte finansielle instrumenter det er muligt at investere i gennem UCITS. Desuden sker der tilpasninger i form af bl.a. nye regnskabskrav vedr. aflønning af direktører og forretningsførere samt opgørelse af afdelingernes henlæggelser ift. investeringshorisont og værdipapirtype.

Lovforslaget indebærer bl.a., at Staten afkøber de indefrosne beløb fra energivirksomhederne, når indefrysningsperioden udløber den 31. oktober 2023 (el og gas) og den 31. december 2023 (fjernvarme). Herefter forestår Erhvervsstyrelsen opkrævning af de indefrosne beløb.

Ændringen indebærer bl.a. undtagelse for kundgørelse af tekniske specifikationer i Lovtidende samt udvidelse af bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej.

Med ændringen af bekendtgørelsen forlænges perioden, hvor kommunerne kan anvende tilsagnsrammen til midlertidig huslejenedsættelse, med to år – fra oprindeligt udløb den 31. december 2023 til nyt udløb den 31. december 2025. Desuden ændres huslejeintervallet for boliger, hvortil der kan ydes midlertidigt huslejetilskud, fra 4.500-5.000 kr. til 4.500-6.500 kr. om måneden ekskl. forbrug.

Fire bekendtgørelser vedr. indefrysningsordningen ændrer bl.a. regler om afstemning af de indefrosne lån for husstande og virksomheder for at gøre det lettere at kontrollere, om der er overensstemmelse mellem likviditetslån udstedt til energivirksomhederne og den henstand, energivirksomhederne har ydet husstande og virksomheder. Desuden fastsættes vilkår for tilskudspuljen, som energivirksomhederne kan søge om tilskud til at dække omkostninger til større udgifter til implementering og administration af indefrysningsordningen.

Alle EU’s medlemslande indsendte i 2019 en national energi- og klimaplan, som nu skal ajourføres. Medlemsstaterne skal senest den 30. juni 2023 sende deres udkast, mens de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner skal foreligge et år efter. De nationale energi- og klimaplaner giver bl.a. Kommissionen et samlet overblik over, om EU er på rette vej i forhold til sine 2030-målsætninger.

Europa-Kommissionens rådsforordning vedtog i december 2022 midlertidige regler, som skal fremskynde godkendelsesprocessen for visse VE-anlæg. Med bekendtgørelsen bliver danske regler i direkte modstrid med forordningen fjernet. 

Ændringernes formål er at give de almene boligforeninger mulighed for at give indefrysningen videre til deres beboere. Det er op til den enkelte boligforening, hvordan ordningen implementeres lokalt. Samtidig etableres klageadgang for husstande.

BL – Danmarks Almene Boliger har den 22. november 2023 modtaget høring over udkast til lov om socialt frikort, hvorved det sociale frikort gøres permanent.

Det sociale frikort giver borgere med særlige problemer, fx misbrug, hjemløshed, psykiske vanskeligheder, mulighed for at tjene op til 40.000 kr. skattefrit årligt, uden at det fraregnes i offentlige ydelser. Med lovforslaget forlænges forsøgsperioden for det sociale frikort i perioden 1. juli 2023 til og med 31. december 2024.

EU-Kommissionens forslag til reform af elmarkedet (ændring af forordning og direktiv) søger at beskytte kunder mod ustabile priser og fjerne nogle af de hindringer, der eksisterer i dag, for direkte deling af VE-produceret strøm.

Med lovforslaget prioriteres 350 mio. kr. fra Landsbyggefonden til tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger som en del af aftalen af 10. februar 2023 om inflationshjælp.

Lovforslaget indebærer bl.a. en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren, hvor kommunale forbrændingsanlæg selskabsgøres i A/S eller ApS og skal konkurrere om det forbrændingsegnede affald, så det behandles mest miljørigtigt, bedst og billigst.

Hovedformålene med lovforslagene er at implementere de resterende dele af boligskatteforliget fra 2017 og kompensationsaftalen fra 2020. Hovedlovforslaget omfatter lavere satser for ejendomsværdiskat og grundskyld samt loft over satser for grundskyld og dækningsafgift mv. Med følgelovforslaget indføres bl.a. regler om en afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævningen af kommunale ejendomsskatter, samtidig med, at der indføres et loft for, hvor meget de almene boliger må stige i ejendomsskat frem med 2040.

Høringen vedrører EU-Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om interoperabilitetskrav og ikke-diskriminerende og transparente procedurer for adgang til måle- og forbrugsdata.

Høringen vedrører EU-Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om interoperabilitetskrav og ikke-diskriminerende og transparente procedurer for adgang til måle- og forbrugsdata.

Ny model for kapitalforvaltning giver boligorganisationerne mulighed for at investere op til 30 pct. af afdelingernes henlæggelsesmidler i noterede aktier og virksomhedsobligationer. Landsbyggefonden vil varetage en tilsynsrolle i forhold til et løbende tilsyn med den enkelte boligorganisations forvaltede midler og investeringsstrategi. Med indførelse af nye regnskabskrav sikres bl.a. gennemsigtighed i investeringer og i boligorganisationernes aflønning af direktører og udbetaling af vederlag til organisationsbestyrelsesmedlemmer.

Forslagets hovedformål er at ensrette og forbedre rammerne for datagenerering og -deling vedr. kortidsudlejning i hele EU samt at øge gennemsigtigheden i sektoren for korttidsudlejning.

EU-Kommissionen ønsker med forslaget ”Laying down a framework to accelerate the deployment of renewable energy” at strømline de nationale tilladelsesprocedurer for at fremme og fremskynde udbredelsen af ​​VE-anlæg.

Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser vedr. produktion, lagring, salg og deling af vedvarende elektricitet inden for et fællesskab af VE-egenforbrugere.

Hovedformålet med bekendtgørelsen er at fastsætte de kriterier, som skal være opfyldt, for at en elkunde kan bruge en intern elektricitetsforbindelse.

Bekendtgørelserne fastsætter hhv. ikrafttrædelsesdatoer for, hvornår lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger træder i kraft, og fastsættelse af bl.a. regler om renter og gebyrer, som skal dække de faktiske omkostninger, energivirksomheden har ved at administrere ordningen, reglerne for afdrag samt afmeldelse af indefrysningsordningen, energivirksomhedens oplysningsforpligtelser ved fraflytning mv.

Lovforslaget indebærer bl.a., at begrebet ’interne net’ defineres i elforsyningsloven og i den anledning skifter navn til ’intern elektricitetsforbindelse’.

Kommunerne skal i 2022 gennemføre en planlægningsindsats for omlægning til grøn varme i gasforsynede områder. Inden udgangen af 2023 skal der udarbejdes og godkendes projektforslag for fjernvarme, som skal udrulles inden udgangen af 2028. Cirkulæreskrivelsen gennemfører krav til og målsætninger om varmeplan, projektgodkendelse, udrulning af fjernvarme og klar besked til ejendomsejere med gas- eller oliefyr.

Lovforslaget indeholder en likviditetslåneordning til energivirksomheder og energiintensive virksomheder samt tilskud til boligforeninger og små fjernvarmeselskaber.

Med lovforslaget foreslås bl.a. en lempelse af den almindelige elafgift midlertidigt til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i de første seks måneder af 2023 og midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023.

Lovforslaget indebærer, at husholdninger og virksomheder kan benytte indefrysningsordningen, såfremt el, gas- og fjernvarmepriserne ligger over en fastsat maksimalpris, og derved få henstand på udgifter over den fastlagte maksimalpris.

Med ændringen af bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. sker der en her og nu indeksering af maksimumbeløbet, som ellers først skulle ske ved årsskiftet. Indeksreguleringen hæver maksimumbeløbet med omkring 5,5 procent. Derudover skabes en hjemmel til, at kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden kan godkende skema B, selvom anskaffelsessummen overskrider maksimumbeløbet med op til 20 procent.

Med ændringen af driftsbekendtgørelsen gennemføres en ændret regnskabsmæssig behandling af tab og gevinster på værdipapirbeholdningen i almene boligafdelinger for at undgå huslejeudsving.

Folketinget har den 21. juni 2022 vedtaget lov nr. 888, som indeholder en række initiativer til at fremme byggeriet af billige almene boliger med støtte fra fonden for blandede byer. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om særlig støtte til almene boligorganisationers erhvervelse af ejendomme.

Med lovforslaget foreslås bl.a., at der kan stilles krav om ”betingede” byggetilladelser, når en lokalplan indeholder bestemmelser om udlægning af almene boliger. Kravet skal give kommunerne bedre muligheder for at sikre, at realiseringen af almene boliger i lokalplanlagte områder sker i samme takt som privat boligbyggeri.

Lovforslaget giver mulighed for at medtage udgifter i forbrugsregnskabet, som udlejer afholder for at opfylde nye krav om månedlige leverancer af forbrugsoplysninger til lejerne. Desuden kan Indenrigs- og boligministeren med lovforslaget fastsætte regler om forsøg med undladelse af beløbsopkrævning ved husleje-, anke- og beboerklagenævn.

VE-egetforbrug forventes at spille en central rolle i den grønne omstilling. Med lovændringen tydeliggøres og præciseres reglerne for VE-egenforbrugere og interne net i produktionsleddet.

Lovforslaget giver kommunalbestyrelsen mulighed for at afholde udgifter til indretning af almene kollektive bofællesskaber samt betale for varme, når værelserne ikke er udlejede. Det foreslås derudover bl.a. at udvide målgruppen for udslusningsboliger, og at udslusningsboliger kan etableres i ungdoms- og ældreboliger.

Lovforslagets formål er at bidrage til at omlægge indsatsen mod hjemløshed mhp. at reducere antallet af borgere i hjemløshed markant og gøre op med langvarig hjemløshed. Der foreslås en ny bestemmelse om bostøtte i serviceloven, der skal understøtte specialiserede støttemetoder efter Housing First-tilgangen. Derudover foreslås bl.a. en præcisering af målgruppen for og formålet med ophold på boformer samt ændring af refusionsreglerne, så det fremover bedre kan betale sig for kommunerne at hjælpe borgere i hjemløshed til at få egen bolig.

Lovforslaget bidrager bl.a. til at styrke muligheden for effektivt at indpasse en øget mængde vedvarende energi (VE) i elnettet gennem hensigtsmæssig placering af elforbrug og -produktion, og nye tilladelser til elproduktion baseret på kul udelukkes.

Bekendtgørelsen sætter rammerne for udmøntningen af puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstillingen.

Bygningspuljen, som stammer fra energiaftalen 2018, er målrettet besparelser i energiforbruget i helårsboliger, herunder tilskud ved konvertering til varmepumper. Med ændring af Bygningspuljens § 35, stk. 5 udvides bestemmelsen til også at omfatte første halvår af 2022.

Europa-Kommissionen har den 18. maj 2022 offentliggjort deres REPowerEU plan, som indeholder en række strategier og tiltag. Herunder er Kommissionen kommet med et forslag til ændringer af hhv. VE-, EE- og bygningsdirektivet.

Med meddelelsen ”EU Solar Energy Strategy” understreger Kommissionen, at energifattige og udsatte forbrugere i medlemsstater skal sikres adgang til solenergi, fx gennem almene boliganlæg, energifællesskaber eller finansieringsstøtte til enkelte installationer. Derudover skal der etableres robuste støtterammer for VE-systemer på tagarealer, herunder i kombination med energilagring og varmepumper

Lovændring om etablering af fonden for blandede byer og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v. (vedtaget den 9. juni 2022) indeholder initiativer til at fremme byggeriet af billige almene boliger med støtte fra fonden for blandede byer. Nærmere regler om fortætningsbidraget fastsættes i bekendtgørelse om bidrag til forbedringsarbejder ved fortætning med nye almene boliger.

Lovændring om etablering af fonden for blandede byer og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v. (vedtaget den 9. juni 2022) indeholder initiativer til at fremme byggeriet af billige almene boliger med støtte fra fonden for blandede byer. Nærmere regler om fordeling af to puljer fastsættes i bekendtgørelse om engangstilskud til etablering af særligt billige almene familieboliger og tilskud til midlertidig nedsættelse af huslejen i almene familieboliger til boligsøgende med et akut boligbehov og en lav betalingsevne. Fælles for puljerne er, at der skal foreligge en plan for bekæmpelse af hjemløshed.

Med meddelelsen ”REPowerEU Plan” opfordrer EU-Kommissionen medlemsstaterne til bl.a. at fremskynde gennemførelsen af elektricitetsdirektivet, så forbrugerne kan deltage på energimarkederne (individuelt, via energifællesskaber eller kollektive ordninger for egetforbrug) med henblik på at producere, forbruge, sælge eller dele vedvarende energi, med mål om installering af mere end 320 GW solcelleenergi senest i 2025, hvilket er over det dobbelte af det nuværende niveau, og næsten 600 GW i 2030.

Indtægtsloftslovens formål er at gennemføre et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh for elektricitet, jf. Rådets forordning (EU) om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser. Reglerne gælder i perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023.

Med ændring af bygningsreglement 2018 (BR18) indføres krav om beregning af klimapåvirkning af nybyggeri for at synliggøre bygningens klimapåvirkning og dermed påvirke bygherrer til at træffe mere klimabevidste valg. Derudover indføres bl.a. krav om CO2-grænseværdi svarende til 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år for nybyggeri større end 1.000 m2.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre, at kommunerne fortsat kan tilbyde indkvartering mm. til personer, der er fordrevet fra Ukraine, herunder midlertidige opholdssteder eller permanente boliger i udsatte boligområder. Derudover skaber lovforslaget mulighed for tilpasning af regler om boligstøtte og børnetilskud samt tilpasning af sundhedsvæsenets ressourcer mv.

Med ændringen foreslås det, at varmedistributionsvirksomhedernes rangeringskategori ift. drivhusgasudledning skal fremgå af fakturaer til slutkunden/slutbrugeren, at varmedistributionsvirksomheder skal udarbejde og offentliggøre planer for grøn omstilling samt sikring af let adgang til supplerende oplysninger om forbrug for slutkunder med fjernaflæste varmefordelingsmålere.

Formålet med bekendtgørelsen er at konsekvensrette som følge af ændringer i bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter samt anden lovgivning. Derudover er formålet at slette muligheden for at udarbejde energimærkning efter ’målt forbrug’.

Lovforslaget giver almene boligorganisationer mulighed for hurtigere at kunne udsætte lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, ved at lejemålet kan ophæves, og udsættelse kan ske på grund af en straffedom, uanset om den ankes, anmodning om udsættelse kan ske allerede under straffesagen, og ved at fogedretternes kompetence udvides. Desuden får politiet pligt til at udlevere strafferetlige afgørelser ved anmodning fra boligorganisationerne. Mulighederne knytter sig alene til ophævelse efter lov om leje af almene boliger § 90, stk. 1, nr. 10.

Lovændringen indeholder forslag om at etablere fonden for blandede byer, der skal bidrage til skabelsen af blandede byer gennem fremme af billige almene boliger. Den skal finansieres med midler fra Nybyggerifonden til en række nye initiativer, bl.a. lån til grundkøb i områder med høje grundpriser og tilskud til midlertidig nedsættelse af huslejen for almene familieboliger samt støtte til etablering af almene boliger i økommunerne, projekter om ældrevenlige almene boliger og byområder, udvikling af bæredygtige løsninger i det almene byggeri mv. Lovforslaget indeholder også en kodificering af Landsbyggefondens administrative praksis for tildeling af særlig driftsstøtte i forbindelse med renoveringsarbejder.

Lovforslaget har til formål at bidrage til at realisere regeringens målsætning om at reducere CO2-udledningen i 2030 med 70 pct. Med lovforslaget skal genanvendeligt affald fra husholdninger udbydes på det private marked. Behandlingen af genanvendeligt affald fra husholdninger og erhverv kan derved samles og understøtte skalafordele og nye investeringer i genanvendelsesanlæg. Lovforslaget er en opfølgning på dele af den politiske aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

Lovforslaget er en ny hovedlov på området for Ledningsejerregistret. Med den bliver det lettere for aktører, som er berørt af loven, at læse og anvende den. Ændringerne omfatter bl.a. nye bestemmelser om ledningsejere, der frivilligt registrerer sig i Ledningsejerregistret, samt udvidelse af det geografiske hovedområde.

Affaldsbekendtgørelsen bliver revideret med en udskydelse af fristen for indsamling af tekstilaffald. Herudover omfatter revisionen bl.a. indførelse af en bestemmelse om, at kommunerne senest 1 år efter, at den nationale affaldshåndteringsplan træder i kraft, skal have indsendt en vedtagen affaldshåndteringsplan til Miljøstyrelsen.

I udmøntningen af grøn transportpulje indgår en pulje på 50 mio. kr. til medfinansiering af ladestandere i boligforeninger (almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og ejerforeninger). Denne pulje foreslås udmøntet i bekendtgørelsen om tilskud til etablering af ladestandere i fælles parkeringsanlæg tilhørende boligforeninger mv., hvor der lægges op til, at midlerne i puljen kan søges fra den 1. november 2021 til den 30. november 2021.

Frikommuneforsøg II giver kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, mulighed for at fortsætte forsøg, der kan bidrage til en bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne til gavn for borgerne, herunder forsøg med udslusningsboliger, indretning af kollektive bofællesskaber (deleboliger), byggetilladelser til midlertidigt byggeri med 30-årig levetid mm. Med lovforslaget ønskes en forlængelse frem til 31. december 2022 for visse forsøg og således mulighed for at fortsætte lovende forsøg, som regeringen finder har potentiale for at blive helt eller delvist udbredt, mens den endelige opfølgning afklares.

Lovforslagets overordnede formål er at modernisere og fremtidssikre elforsyningsloven gennem en tilpasning af rammerne for elproduktion, transmission, netvirksomhed, handel og øvrige elektricitetsaktiviteter. Klare og fremtidssikrede rammer for elsektoren skal understøtte et energisystem i balance, der leverer grøn omstilling og fortsat høj forsyningssikkerhed til rimelige forbrugerpriser.

Ændringen af lov om almene boliger, lov om leje af almene boliger og lov om kommunalanvisning medfører bl.a. indførelse af en ny kategori af boligområder (forebyggelsesområder) og en opdatering af parallelsamfundslovgivningens terminologi, så betegnelsen ghetto ikke længere bruges. Boligorganisationer og kommuner får bl.a. en række nye redskaber til at forebygge, at almene boligområder udvikler sig til udsatte boligområder ved en skærpelse af udlejnings- og anvisningskravene i de nye forebyggelsesområder – og der sker en justering af kommunernes mulighed for at indgå frivillige aftaler om anvisning med private udlejere.

Det skal fremover være muligt for bygningsejere at søge om tilskud til store varmepumpeanlæg. Det medfører en højere tilskudstakst end normale varmepumper. Herudover vil det også blive muligt at konvertere til store varmepumpeanlæg i kombination med ventilation, hvilket det ikke tidligere har været muligt at søge tilskud til.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at lovfæste kommunernes forpligtelse til at foretage en forebyggende og kontrollerende indsats med henblik på at sikre korrekt registrering i CPR. 

Med lovforslaget foreslås det at udvide byggelovens formål, så lovens formål rummer hensynet til klima og ressourcer samt hensynet til økonomisk bæredygtighed. Derudover foreslås det, at der indføres bemyndigelsesbestemmelser til fastsættelse af krav til byggeriets klimapåvirkning i Bygningsreglementet.

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at Indenrigs- og Boligministeren kan udstede nærmere regler om, at kommunerne efter nærmere betingelser kan undlade at opkræve gebyr ved behandling af sager for husleje-, anke- og beboerklagenævnene. Bestemmelsen indføres i lovgivningen som en forsøgsordning, som kan vare i en periode på op til 2 år.

Lovforslaget har til formål at styrke fremlejetageres retssikkerhed i fremlejeforhold. Lovforslaget ændrer kun i den private lejelov og i boligreguleringsloven.

Som følge af et stigende efterspørgslen for flere boliger, har Bolig- og Planstyrelsen sendt en vejledning om boligbyggeri ved fortætning i almene boligafdelinger i høring. Vejledningen skal skabe et overblik over principperne ved vurderingen af muligheden for fortætning, processen efter beslutningen om fortætning mv.

Strategien skal medvirke til at opfylde EU's langsigtede mål for 2050 om at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 pct. i forhold til 1990. Målet er at opnå en yderst energieffektiv bygningsmasse senest i 2050 og lette den omkostningseffektive omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger.

Lovforslaget giver indenrigs- og boligministeren hjemmel til ved bekendtgørelse at forlænge fristen til at aflægge forbrugsregnskaber midlertidigt.

Den nationale affaldsplan erstatter de tidligere ressourceplaner for affaldshåndtering fra 2014 og 2015. Planen indeholder mål for affaldsforebyggelse og -håndtering. Planen understøtter klimalovens mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. 

Lov om betalinger foreslås ændret således, at § 155 om erhvervsministerens pligt til at fremsætte forslag til revision af kontantreglen fjernes. Erhvervsministeren er herefter ikke forpligtet efter loven til at fremsætte forslag om revision af dispensationsadgangen, som blev indført i betalingsloven i 2018. 

Kommunerne og de private grundejere får ved ny hjemmel mulighed for ved gensidig aftale at indgå serviceordninger for vintervedligehold og renholdelse af private fællesveje, der hvor grundejeren ellers har forpligtelsen. 

Teknik- og Miljøudvalget har på baggrund af en revision af retningslinjerne for altaner udstedt nye retningslinjer, der skal sikre en bevaring af kvaliteten i bygningsmassen i København samt fastholde kvaliteter i byens arkitektoniske udtryk.

Der er stillet lovforslag om udvidelse af målgruppen for udslusningsboliger, som også giver mulighed for at anvende ungdoms- og ældreboliger som udslusningsbolig. 

Forsyningstilsynets vejledende udtalelse på baggrund af en forespørgsel om, hvorvidt varmeforsyningslovens prisbestemmelser tillader varmeforsyningsvirksomheder at indregne omkostninger til certifikater på køb af grøn energi. 

Høring over ændringer af trafik-, bygge- og boligstyrelsens gebyrer for byggeskadeforsikring, kommunalbestyrelsens gebyr for behandling af ansøgninger efter byggeloven m.v.

Høring om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, m.fl. for at implementere energiaftalen fra 22. juni 2020.

Høring over udkast til en revision af vejledningen til målerbekendtgørelsen som skal uddybe og præcisere bestemmelserne i bekendtgørelse om individuel måling, der var i høring tidligere på året.

Høring om ændring af lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, biobrændstofloven og forskellige andre love som skal gennemføre dele af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder. Bl.a. implementeres reglerne om borgerenergifællesskaber i dansk lovgivning.

Høring over ændring af anmeldelsesordning i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Anmeldelsesordningen vedrører boliger, der lejes ud. Det giver kommunen forhåndsviden om potentielle problemer ved boligerne. 

Høring over en ændring af affaldsaktørbekendtgørelsen og affaldsregisterbekendtgørelsen. Ændringerne i affaldsaktørbekendtgørelsen betyder, at kommunerne i videre omfang får frihed til fastsættelsen af affaldstakster samt mulighed for at sanktioner borgere, som ikke kan godtgøre, at affaldet er håndteret korrekt efter kommunens anvisning. Derudover indarbejdes tidligere ændringer af bekendtgørelsen.

Høring over 11 ændringsbekendtgørelser som skal implementere elmarkedsdirektivet, der har været i høring tidligere på året (ændring af lov om elforsyning).

Bekendtgørelserne har til formål at følge op på det lovforslag om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber, lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om vandløb som netop har været i høring.

Ændring af bygningsreglementet medfører en forlængelse af overgangsordningen for anerkendte statestikker og en udvidelse af risikoklasse 1 til at omfatte forsamlingshuse.

Høring over ændring af ejendomsvurderingsloven, hvor vurderingsmodellen for erhvervsejendomme, herunder almene boliger, foreslås at blive markant ændret. For de almene boliger lægges der op til, at ejendomsvurderingen fremover skal ske efter samme model som den nuværende model for ejerboliger. Der lægges også op til en ændring væk fra grundresidualprincippet og over til en alternativomkostningsmodel, hvorefter grundværdien for en erhvervsejendom skal ansættes med udgangspunkt i grundværdien for ejerboliger i samme område.

Bekendtgørelsen gennemfører dele af klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020. Ændringerne består af godkendelse af fjernvarmeprojekter uden sammenligning med fossile alternativer.

Høring over et revideret lovforslag om kommunalbestyrelsens frafald af tillægskøbesum. I det nye reviderede lovforslag kan kommunalbestyrelsen nu også frafalde tillægskøbesum for ejendomme beliggende uden for et udsat boligområde, når dette er med henblik på at etablere almene boliger, private boliger eller erhverv.

Europakommissionen har den 14. oktober offentliggjort sin strategi om en renoveringsbølge kaldet "A Renovation Wave for Europe - greening our buildings, creating jobs, improving lives". 

Supplerende høring over boligaftalen af d. 19. maj 2020, hvor det efterfølgende er blevet besluttet, at forlængelsen af Landsbyggefondens differentierede grundkapital også skal gælde for friplejeboligleverandørens kapitalindskud.

Høring over to nye bekendtgørelser om normalvedtægter for henholdsvis ejerforeninger og ejerforeninger etableret ved salg efter kapitel 5 a i lov om almene boliger mv. Ændringerne sker som følge af den nylige revision af ejerlejlighedsloven.

Høring over bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejers oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering. Bekendtgørelsen implementerer kravene efter EU direktivet 2018/2002 af 11. december 2018.

Høring over ændring af bekendtgørelse om tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr. Ordningen kaldes "skrotningsordningen". Ændringen af bekendtgørelsen medfører, at gasfyr også indgår som en del af skrotningsordningen med tilskud til etablering af individuel varmepumpe.

Høring over lovforslag om udvidelse og ensretning af reglerne for spildevandsforsyningsselskabernes projekter. Ændringerne kommer primært til at vedrøre rammerne for spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning.

Lovforslaget består af tre dele: Den første del skaber hjemmel for, at kommuner kan etablere en ordning, der tilbyder unge uddannelsessøgende et midlertidigt sted at bo inden studiestart. Den anden del vedrører digitalisering af den almene boligsektor gennem digital post. Den tredje del indfører en forsøgsbestemmelse til at kunne opsige lejere af almene ældre- og plejeboliger.

Høring over ændring af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling, som skal implementere de opdaterede krav i EU direktivet af 11. december 2018. Opdateringen af direktivet medfører, at nyinstallerede målere skal være fjernaflæselige senest d. 1. januar 2027.

Høring over Boligaftalen af d. 19. maj 2020, hvor der efterfølgende tages stilling til Landsbyggefondes rammer for 2021-2026. Det skal afvikle Landsbyggefondens resterende venteliste til renoveringsstøtte for årene 2021-2026.

Høring over ændring af lov om Det Centrale Personregister. Det handler bl.a. om en regulering af udlevering af oplysninger om til- og fraflytning i almene boligorganisationer.

Høring over Finanstilsynets reviderede vejledning om bl.a. kundekendskabsprocedure, herunder indhentelse og kontrol med identifikationsoplysninger af reelle ejere samt indberetning af uoverensstemmelser i oplysninger om reelle ejere.

Lovforslaget skal sikre hjemmel til overgangen til den kommende it-løsning. Digitaliseringsstyrelsen hjemtager ejerskabet for løsningen.

Høring over grøn screening i forbindelse med Grøn Boligaftale 2020, hvorefter renoveringsprojekter i Landsbyggefonden afvikles.

Høring over ændring af bekendtgørelse om sideaktiviteter for almene boliger m.v. Høringen vedrører to ændringer af bekendtgørelsen, henholdsvis en hjemmel til at kunne etablere og drifte ladestandere samt at kunne deltage i et arealudviklingsselskab.

Ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og ændring af lov om almene boliger. Ændringerne omhandler en sammenlægning af Byggeskadefonden og Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse, ophør af fremtidige forsikringssager vedrørende bygningsfornyelse samt ophævelse af grøn byfornyelse.

Høring over ændring af lov om almene boliger m.v. som følge af Boligaftalen af d. 19 maj 2020 om ekstraordinær forøgelse af renoveringsrammen til renovering i 2020. Lovforslaget muliggør, at en stor del af ventelisten til renoveringsstøtte i Landsbyggefonden kan afvikles.

Ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love som følge af aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatning af d. 15 maj 2020.

Høring over ændring af lov om elforsyning. Ændringerne implementerer elmarkedsdirektivet. Netvirksomheder skal optræde som neutrale markedsformidlere ved anskaffelse af elektricitet til dækning af nettab.

Ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, hvor visse regler i den gældende energimærkningsordning ændres. Visse energimærker kan gøres ugyldige, hvis de ikke kan berigtiges, og der er nu mulighed for en samlet energimærkning af række-, kæde- eller dobbelthuse, når disse udlejes. 

Høring over ny bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse, hvor tilskudsordningen udvides i forhold til den gældende bekendtgørelse samt andre tilpasninger.

Lovforslaget bliver fremsat som følge af klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020. Forslaget indgår i et forslag om ændring af lov om at fremme vedførende energi. Det foreslås, at der indsættes en forpligtelse for opstillere af VE-anlæg til at betale et engangsbeløb pr. MW landvind-ækvivalenter til kommunen.

Miljø, byggeri og anlæg 2016 revideres, hvorefter større byggerier og omfattende renoveringer skal certificeres efter DGBN-systemet. Det vil styrke opfyldelsen af de krav, der stilles til byggerierne og vil medføre mindre administration hos Københavns Kommune.

Danmarks nationale reformprogram 2020 redegør for de tiltag, som Danmark har taget for at efterleve de landespecifikke anbefalinger fra EU, som Danmark modtog i juli 2019. Herudover redegør reformprogrammet for den nationale udmøntning af EU's værksstrategi (Europa 2020).

Ny klimalov på baggrund af en politisk aftale, som indebærer en klimalov med mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 ift. 1990, et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 og med Parisaftalens 1,5 graders målsætning for øje.

Ændring af bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. som indebærer at maksimumbeløbet for familieboliger og ungdomsboliger bliver ens. Fastsættelsen af maksimumbeløbet ændres således, at det består af summen af to beløb: et beløb pr. bolig og et beløb pr. m2.

Ændring af bekendtgørelse om tilskud til fremme af udvikling af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger) på baggrund af en evaluering af ordningen med skæve boliger. Ændringerne skal sikre en mere målrettet støtte til boligerne, sociale viceværter og tilpasning af kravene til boligernes etablering.

Høring over ændring af lov om tv-overvågning, som bl.a. omhandler en udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige myndigheder, obligatorisk registrering af tv-overvågning I POLCAM, udvidet slettefrist mv.

Høring over ændring af retsplejeloven, hvor der indføres en hjemmel til, at politiet kan overtage tv-overvågning med henblik på opklaring af alvorlige forbrydelser.

Høring over implementering af revision af bygningsdirektivet, som indeholder krav om, at der i tilknytning til visse bygninger skal ske forberedelse af/eller etablering af ladestandere.

Udmøntning af ny lovgivning om etablering af alment byggeri i samarbejde med en privat part (den delegerede bygherremodel).

Høring over ændring af lov om almene boliger hvorefter der indføres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan undlade at stille krav om betaling af tillægskøbesummen, når der bygges f.eks. tagboliger nye almene boliger i eksisterende almene boliger.

Ændring af lov om at fremme besparelser af energiforbruget som følge af Energiaftalen af 29. juni 2018. I lovforslagets udkast indgår ændringer i lov om fremme af energibesparelser og forslag om ophævelse af en række forældede tilskudslove.

Høring over vejledning om botilbud til voksne som følge af nye regler der trådte i kraft d. 1. januar 2020.

Høring over Beredskabsstyrelsens udkast til evaluering af den nationale strategi for forebyggelse af ulykker og katastrofer. Evalueringen omhandler undersøgelsen af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering, herunder brandforebyggelse.

Høring over ændring af ejendomsvurderingsloven på baggrund af et politisk forlig. Forliget sikrer rammerne for udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem, så der kan foretages mere retvisende og ensartede ejendomsvurderinger.

Revision af lov om ejerlejligheder som følge af anbefalingerne fra udvalgets rapport om ejerlejlighedsloven af d. 21. marts 2018. Formålet for revisionen er forenkling, modernisering og en bedre struktur i lovens opdeling.

Høring over ændring af 6 bekendtgørelser om normalvedtægter for almene boligorganisationer for at fremme digital kommunikation. Der skabes hjemmel til, at de almene boligorganisationer kan benytte digital kommunikation til udøvelsen af beboerdemokratiet ved indkaldelse til møder i boligorganisationer og boligafdelinger uden, at der forinden foreligger en særskilt aftale herom mellem boligorganisationen og den enkelte lejer.

Ændring af byggeloven på baggrund af implementering af en revision af bygningsdirketivet i dansk lovgivning. Der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om ladestandere samt bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer.

Høring over ny bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper, der installeres af energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis fjernvarmeforsyning fra grundbeløbsværk nedlægges. Der er tale om en udmøntning af grundløbsinitiativerne i energiaftalen.

Høring over ny bekendtgørelse om tilskud til kommuner der hæfter for anlægsgæld optaget af visse varmeforsyningsanlæg, der nedlægges. Ordningen skal understøtte, at de strandede omkostninger, der måtte være som følge af nedlæggelsen af fjernvarmeværker i relation til grundbeløbets ophør, ikke i deres fulde omfang falder tilbage på varmekunderne eller kommunerne og derved borgerne.

Høring over fire forslag til modeller for CPR-registrering. I forbindelse med vedtagelsen af parallelsamfundspakken har regeringen tilkendegivet, at der er et behov for, at boligorganisationerne løbende kan sikre et overblik over, hvem der er CPR-registreret i deres boligafdelinger. Økonomi- og Indenrigsministeriet præsenterede derfor fire modeller for, hvordan de almene boligorganisationer kan sikres dette i praksis.

Høring over ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Ændringerne skal sikre en overensstemmelse med bekendtgørelse om Håndbog for energikonsulenter (HB2019).

Høring over ændring af udlejningsbekendtgørelsen. Reglerne om ledige almene boliger, der tilbydes lejere på oprykningsventelisten, foreslås ændret således, at en andel af de ledige almene familieboliger udlejes direkte til boligsøgende på den eksterne venteliste. Det bliver således lettere for boligsøgende udefra at komme i betragtning til ledige almene familieboliger.

Høring i forbindelse med regeringens udspil for hovedstadsområdet 2030 som omfatter en række initiativer, der kræver ændringer af de særlige statslige rammer for den fysiske planlægning af hovedstadsområdet - Fingerplanen. Fingerplanen skal derfor revideres.

Høring over ændring af lov om almene boliger der fjerner den barriere i loven, som hindrer at almene boliger bliver opført sammen med andre boligformer. Hensigten er at opnå en afbalanceret bolig- og beboersammensætning i det pågældende lokale område. Almene boliger kan derfor opføres i samarbejde med private bygherrer med henblik på at blive overdraget til den almene boligorganisation og derefter sat i drift.

Høring over evaluering af udbudsloven. Det overordnede formål med evalueringen er at afdække, om loven har haft den tilsigtede virkning, og om der er erfaringer, der giver anledning til at foretage ændringer af loven.

Høring over ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Ændringerne understøtter de punkter i regeringens udspil af den 1. marts 2018: "Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030". Udspillet vedrører den fysiske omdannelse af udsatte boligområder samt strammere regler for, hvem der kan bo i de udsatte boligområder.

Høring over ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning. Formålet med lovforslagets del om ændring af retsplejeloven er at give politiet adgang til at overtage andre myndigheders og privates tv-overvågning i ekstraordinære situationer for at forebygge særligt alvorlige forbrydelser, eksempelvis terrorangreb, bandeopgør mv. Ændringerne i tv-overvågningsloven er bl.a. at give en øget mulighed for at foretage tv-overvågning.

Høring over ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg). Lovforslaget indeholder forslag til ændring af § 2 i lov om afgift af elektricitet. Der foreslås en begrænsning af anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen ved timebaseret nettoafregning, så afgiftsfritagelsen alene kommer til at gælde for husholdninger.