3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 29. juni 2026 modtaget høring om lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension mv.

Som BL skrev i sit høringssvar af 19. marts 2026 til den tidligere version af lovforslaget, udsendt under den tidligere regering, bør der være en sikkerhed for, at personer, der modtager førtidspension, også er berettiget til ydelsen. Samtidig er vi særligt bekymrede for risikoen for, at nogle beboere kan miste dele af deres indkomstgrundlag og dermed få vanskeligt ved at betale deres husleje og fastholde deres nuværende bolig.

Dette skal ses i lyset af, at gennemgangen af førtidspensionssager sker efter en kontanthjælpsreform, som trådte i kraft 1. juli 2025, som sænkede kontanthjælpsydelserne for borgere, der ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravene, samt afskaffede særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere. Herudover fulgte afskaffelsen af ressourceforløb og revalidering pr. 1. januar 2026 og særlig støtte for alle andre målgrupper pr. 1. juli 2026.

BL bemærker, at tilkendelse af førtidspension siden reformen i 2013 har været baseret på en sagsbehandlingsproces, hvor flere fagområder indgår i vurderingen af borgerens arbejdsevne og muligheder for beskæftigelse, herunder fleksjob eller andre ordninger på særlige vilkår.

Næsten 70 % af de almene beboere, der som følge af lovforslag får deres sag om førtidspension genoptaget, modtog enten en kontanthjælpsydelse eller ressourceforløbsydelse (som nu er afskaffet) forud for førtidspensionen. Det nærværende lovforslag indebærer således en mulighed for, at flere af disse borgere vil overgå til en lavere kontanthjælpsydelse, hvis de vurderes ikke længere at være berettiget til førtidspension, og ikke umiddelbart kan komme i job.
Data viser, at førtidspensionsmodtagere ofte har diagnoser eller sygdomme, som formentlig har haft stor betydning for tilkendelsen.

F.eks. viser data, at 0,7 % af den danske befolkning er diagnosticeret med skizofreni. Borgere med skizofreni udgør 1,7 % af beboerne i den almene sektor, fordi vi ofte huser borgere med forskellige sårbarheder.
Ser man på de 74 boligområder, som efter nuværende data ville blive udvalgte til gennemgang , og de beboere, som vil få deres førtidspensionssag genoptaget, udgør beboere med skizofreni-diagnose 5,9 %. Når disse beboere bor alment, så skyldes det bl.a., at de almene boligorganisationer har boliger, som også borgere på overførselsindkomst har råd til.

En analyse efter VIVE’s metode, baseret på diagnoser fra hospitalsvæsenet, viser desuden, at en betydelig del af de beboere i de områder, som efter nuværende data ville blive udvalgte områder for genoptagelse af førtidspensionssag, har en eller flere diagnoser relateret til et handicap. 46 % har mindst én di-agnose, som er relateret til et psykisk handicap, 12 % har mindst én diagnose relateret til et fysisk handi-cap, mens 6 % har mindst én diagnose relateret til et sensorisk handicap, opgjort på baggrund af oplysninger i Landspatientregisteret. Det peger på en betydelig grad af sårbarhed hos den gruppe, som vil få genoptaget deres ydelsessag.

I nærværende lovforslag udvides målgruppen af personer, der skal have deres sag om førtidspension gennemgået til også at omfatte personer, der fraflytter boligområdet efter 1. juli 2026. Dette forekommer overraskende, når formålet med loven er at ”revitalisere de udvalgte boligområder” ved at styrke arbejds-markedstilknytningen. De fleste af de udvalgte områder vil samtidig være på listen over forebyggelses-områder eller listen over udsatte områder. I disse boligområder er udlejningen af boliger stærkt reguleret. Der er krav om at tilflyttere skal være i beskæftigelse eller under uddannelse, jf. almenboliglovens § 60, stk. 4. Derfor betyder en fraflytning af en person på førtidspension, at den nye beboer alt andet lige vil være i beskæftigelse eller under uddannelse, dvs. bidrage til den samlede arbejdsmarkedstilknytning i området.

Grundlæggende er det vanskeligt at forstå, at en lovgivning med det formål et rette op på en formodet forkert tildeling af sociale ydelser alene afgrænses til at gælde i almene boligområder udvalgt efter sær-lige kriterier. Når der er en formodning om fejlbehæftet administration, må denne risiko også være der uden for de udvalgte områder. Der skal derfor opfordres til, at opretningen af de formodede fejl ikke bli-ver snævert matrikelfokuseret, men udbredt til hele boligmarkedet, så der sikres en forvaltningsmæssig ensartethed.

BL bemærker at udpegningskriteriet for ”udvalgte boligområder” svarer til kriterierne for forebyggelses-områder, dog indgår kriteriet om andel ikke-vestlige beboere og deres efterkommere ikke.

Dette fører til, at borgere skal forholde sig til endnu en liste over almene boligområder, ud over de 5 eksisterende:
- Forebyggelsesområder
- Udsatte boligområder (siden 2023 identisk med den særlige ”boligkravsliste”)
- Parallelsamfund
- Omdannelsesområder
- Områder med høj arbejdsløshed, hvor der kan indføres kombineret udlejning.

BL har et generelt ønske om, at borgere og boligorganisationer ikke skal forholde sig til flere nye lister, som samtidig generelt virker stigmatiserende på områderne, beboerne, boligsøgende og boligorganisationerne.

Et særligt formål med gennemgangen af førtidspensionerne er højere arbejdsmarkedstilknytning. Vores erfaring er, at et tæt samarbejde mellem boligorganisationer og kommune om boligsociale projekter med fremskudte beskæftigelsesindsatser har effekt. Evalueringer fra både VIVE, CFBU og BL selv viser, at boligsociale indsatser med fremskudte beskæftigelsesmedarbejdere kan øge arbejdsmarkedstilknytningen blandt beboere i udsatte boligområder, særligt blandt borgere med langvarig ledighed og komplekse sociale udfordringer.
(fx Boligsociale indsatser i udsatte boligområder - vive.dk fra 2021, cfbu_fremskudtbeskaeftigelseiudsat-teboligomraader.pdf fra 2020 Mini-analyse: Store fremskridt i beskæftigelse og uddannelse i helheds-plansområder | BL - Danmarks Almene Boliger fra 2025)

Endelig bemærkes det, at en lavere eller slet ingen ydelse for flere beboere i de udvalgte områder isoleret set kan trække det gennemsnitlige indkomstniveau ned i boligområdet. Gennemsnitsindkomsten målt i forhold til regionen er et af de nøgletal, som ligger til grund for den nuværende udpegning af forebyggel-sesområder og udsatte boligområder i parallelsamfundslovgivningen. Dermed risikerer flere boligområder en øget sårbarhed på dette område - en effekt, der kan blive forstærket af kontanthjælpsreformen og de potentielt lavere ydelser for en del beboere.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør