Skip to main content Skip to footer

Høringssvar

Høring over udkast til lovforslag om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge

BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge.

Oprettet: mandag den 11. marts 2024
Opdateret: onsdag den 12. juni 2024
Sideansvarlig: Susan Fiil Præstegaard

BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge.

Lommepengejobs er udbredt i den almene boligsektor og erfaringerne er rigtig gode. Evalueringer viser, at børnene og de unge klarer sig bedre i skolen, og det har positive effekter på muligheden for at afslutte ungdomsuddannelser og senere klare sig godt på arbejdsmarkedet.

I lovforslaget bliver det en pligt for kommunerne at tilbyde lommepengejobs til unge, som enten har været i ungdomskriminalitetsnævnet eller som politiet mistænker for alvorlig kriminalitet. Jobbet skal tilbydes indenfor en måned, og løn og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige og tage hensyn til den unges ønsker og kompetencer.

Det er oplagt, at målgruppen for lommepengejob i lovforslaget er forskellige fra den bredere målgruppe, som der arbejdes med i den almene boligsektor, men selvom de eksisterende evalueringer således næppe kan overføres direkte, må der forventes positive effekter.

Det er direkte nævnt i lovens forarbejder, at boligfunktionærer er en medarbejdergruppe, som en ung kunne have lommepengejobs hos. Hermed må menes, at de unge kan komme i beskæftigelse i et boligområde hos ejendomsfunktionærer.

Denne ide kan synes oplagt, fordi der netop er en mangeårig erfaring i almene boligområder med lommepengejob. Men samtidig må der være en opmærksomhed på, at der her er tale om gruppe unge med særligt tunge problemer.

Derfor kan der være behov for at give ejendomsfunktionærer, der skal arbejde med denne gruppe, en særlig uddannelse både for at sikre gruppen størst mulig succes i lommepengejobbet og sikre, at der ikke kommer utilsigtede negative effekter for de øvrige lommepengejobbere. Tværtimod skal de positive effekter fra de eksisterende lommepengejobs bedst muligt overføres. Det er således afgørende, at den foreslåede ordning ikke stigmatiserer de eksisterende lommepengeordninger.

Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne får dækket en del af deres udgifter. En sådan kompensation bør også kunne overføres til en boligorganisation, der varetager denne sociale rolle.

Ekstraudgifterne vil ud over overenskomstmæssig løn til den unge også omfatte uddannelse af ejendomsfunktionærerne, herunder også kompensere for den tid, som de bruger til at håndtere lommepengejob.

Det er således lidt misforstået i lovforslaget, når det anføres, at der skal kompenseres for den unges lave produktivitet. Målgruppen for lovforslaget er således de 13-17-årige, og der er væsentlige begrænsninger i arbejdsmiljølovgivningen i forhold til, hvad gruppen må beskæftige sig med. Fokus er i højere grad på værdien af at være en del af et forpligtende arbejdsfællesskab.

Afslutningsvis skal anføres, at det også her er afgørende med et tæt samarbejde med kommunerne, så de unge mennesker kan passes godt ind i et lommepengejob. Her sætter de korte tidsfrister en særlig udfordring, som parterne skal være opmærksom på.


Venlig hilsen

Bent Madsen