Skip to main content Skip to footer

Høringssvar

Høring om Kommissionens forslag om en borgerenergipakke

Oprettet: fredag den 27. marts 2026
Sideansvarlig: Mette Nørgaard Larsen

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til Kommissionens forslag om en borgerenergipakke.

I Kommissionens materiale fremhæves energifællesskabers rolle i lokal deling af elektricitet og behovet for at reducere økonomiske barrierer:

“For at udnytte dette potentiale skal energifællesskaber have mulighed for at dele elektricitet uden at blive pålagt for høje leverandørgebyrer samt mulighed for at sælge overskydende energi og udnytte deres potentiale med henblik på at afbalancere en høj eller lav efterspørgsel på markedet.”

Det er således både muligt og fuldt ud foreneligt med EU-retten at fritage energifællesskaber for afgifter og tariffer på den elektricitet, der deles internt inden for VE-fællesskabet.

EU-retten giver således medlemsstaterne et betydeligt råderum til at indrette tariffer og afgifter på en måde, der understøtter energifællesskaber og lokale VE-løsninger, så længe grundlæggende principper om proportionalitet og ikke-diskrimination respekteres.

Det er helt afgørende for den grønne omstilling, anvendelsen af det fulde potentiale ved allerede opstillede VE-anlæg og ikke mindst for at fremme yderligere etablering af VE-anlæg til gavn for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden, at mulighederne i en sådan fritagelse aktivt udnyttes i Danmark.

En sådan fritagelse vil styrke incitamenterne til lokal produktion og forbrug af vedvarende energi, forbedre udnyttelsen af VE-anlæg og bidrage til at reducere belastningen af de overordnede elnet. Initiativet vil derfor være et effektivt og målrettet bidrag til den grønne omstilling og til opfyldelsen af EU’s klima- og energimål.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør