Tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet er steget markant i alle områder, der er omfattet af boligsociale helhedsplaner.

Analysen belyser de drivende faktorer bag de seneste års markante stigning i tomgangsleje blandt almene familie- og ungdomsboliger. 

Knap en tredjedel af de 15-24-årige, der hverken er i uddannelse eller arbejde, bor alment. Denne gruppe har desuden flere og mere komplekse udfordringer sammenlignet med jævnaldrende i andre boligformer, som heller ikke er i uddannelse eller arbejde. 

Statusrapporten gennemgår de nuværende problemstillinger i den kommunale affaldspraksis, samt giver anbefalinger til at løse udfordringerne. 

I årets UngdomsboligRapport undersøger vi forskellene i husleje mellem almene ungdomsboliger og private lejemål for studerende i København og på Frederiksberg, med særligt fokus på nybyggeri.

Andelen af elever på skoler i helhedsplansområder, som består dansk og matematik, har indhentet niveauet for elever i resten af landet.

Med en aldrende befolkning kommer et voksende behov for pleje i alderdommen. Almene boligorganisationer er sammen med kommuner de største udbydere af plejeboliger.

Hver sjette ung fra den almene sektor afslutter en velfærdsuddannelse – andelen er højere end blandt unge fra øvrige boligformer.

Husning af ukrainske flygtninge i almene boligområder har i langt de fleste tilfælde ikke betydning for, om områderne kommer på regeringens lister over forebyggelsesområder eller udsatte områder, herunder parallelsamfund.

Der findes dog enkelte eksempler på undtagelser til dette.

Flere unge beboere i Korskærparken fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse efter en aktiv helhedsplanindsats med fokus på uddannelse siden 2014. 

Øget teknologi til at erstatte plejebehov er det tiltag, som får størst opbakning blandt både almene beboere og befolkningen generelt.

Der er betydelige forskelle i de ældres økonomi og dermed betalingsevne når det kommer til betalelige boliger i alderdommen. Der er derfor behov for at sikre boliger i forskellige prislejer til at huse en markant voksende ældrebefolkning i de kommende år.  

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup for BL foretrækker næsten 10 pct. af befolkningen at bo i bofællesskab på tværs af generationer i seniortilværelsen, og over halvdelen ser en værdi i at fremme denne type boform.

I takt med at befolkningen ældes, bliver det mere relevant at forstå og imødekomme seniorer og ældres boligbehov- og ønsker. 

De nye tal fra den Nationale Sundhedsprofil viser, at 26 procent af almene beboere vurderer, at de har et dårligt eller mindre godt helbred. Imidlertid gælder det 14,8 procent af den øvrige befolkning. 

Der sker løbende omskiftning i almene boliger, inkl. de i København og med en relativt lav husleje. I løbet af et år fraflytter hver syvende almene lejer sin boligafdeling.

I denne nye rapport fokuserer vi på de førsteårsstuderendes muligheder for at få en betalelig bolig i København.

Unge, der bryder den sociale uddannelsesarv i den almene sektor, vælger oftere såkaldte "velfærdsuddannelser" inden for sundheds- og uddannelsesområder. Andelen der vælger en videregående STEM-uddannelse er den samme blandt mønsterbrydere på tværs af boformer.

Her kan du læse om boligsociale helhedsplaner og hente viden og fakta fra danske studier om, hvordan boligsociale indsatser på ungeområdet medvirker til at mindske konsekvenser af negativ social arv i udsatte boligområder og udnytte unges uforløste potentiale. 

En betydelig andel familier har reduceret deres forbrug på forskellige hverdagsposter som følge af inflation i 2022. Enlige forsørgere og studerende er dem, der har reduceret mest – men på forskellig vis. 

BL foreslår, at der for husstande på boligstøtteordningen, og som bor i gasopvarmede boliger eller boliger med fjernvarme med en høj gasandel (mere end 65 pct. af varmemiks) indføres et ekstra midlertidigt varmetillæg pr. kvm. 

De stigende forbrugerpriser gør indhug i almene lejeres rådighedsbeløb og har skabt stor bekymring for at have råd til basale nødvendigheder. Særligt unge studerende, enlige forsørgere og pensionister er økonomisk pressede.

Ny rapport giver et opdateret billede af de studerendes boligsituation i hovedstadsområdet og sætter fokus på udbuddet af egnede boliger, herunder i særlig grad almene ungdomsboliger.

Unge, der bryder den sociale uddannelsesarv i den almene sektor, vælger oftere SOSU-uddannelser og videregående STEM-uddannelser i sammenligning med mønsterbryderne i den ikke-almene sektor.

Boligbehovet ændrer sig gennem livet. Både alder og familiesituation kan have en betydning for valg af boligform. 

Kort og godt om den værdi, som de almene boliger skaber i samfundet.

En stor del af de almene husstande modtager i dag boligstøtte. I ny rapport anbefaler Pensionskommissionen en mindre justering af boligydelsen.

Almene boliger spiller en vigtig rolle i storbyerne og er en vej til at skabe blandede byområder.

I en ny analyse undersøger BL huslejeniveauet i almene boliger i Københavns kommune på tværs af bydele, opførelsesperioder og boligstørrelser.

I en ny analyse har BL for første gang kortlagt de almene seniorbofællesskaber og beboere. Der findes mindst 136 almene seniorbofællesskaber med 3.900 beboere og mange flere er på vej. 

Ny rapport giver et opdateret billede af de studerendes boligsituation og sætter fokus på udbuddet af egnede ungdoms- og studieboliger, herunder i særlig grad almene ungdomsboliger.

Ny rapport giver et indblik i befolkningsudviklingen på tværs af landet, tegner profilen af seniorer og ældre i dag og i fremtiden og kortlægger boligmulighederne og behovet fremover.

Indvandrere fra MENAP-lande i almene boliger har mere komplekse udfordringer og sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og er derfor en målgruppe for såkaldte 2. generationsreformer. Lokale og helhedsorienterede sociale indsatser kan understøtte, at flere udsatte beboere kommer i arbejde. 

Andelen af mønsterbrydere stiger blandt unge i den almene boligsektor og flere børn af ufaglærte forældre får i dag en uddannelse. 

Unges uddannelse medtages i dag ikke i opgørelsen af ghettokriteriet for uddannelse, og det har betydning for, hvorvidt et boligområde defineres som en ghetto.  

Oplysninger om indvandreres medbragte uddannelser har en væsentlig betydning for almene beboeres profil, og for hvorvidt et boligområde lever op til uddannelseskriteriet, der anvendes til at definere ghettoområder.

Beskæftigelsen blandt beboere i Korskærparken er steget betydeligt efter en aktiv helhedsplansindsats i området siden 2013. 

Ny analyse viser, at flere boligområder i Danmark risikerer at komme på ghettolisten allerede i 2021, hvis beskæftigelsen og indkomsten falder.

Aalborg er den eneste store by i Danmark, som ikke har ghettoer. Forklaringen ligger i den såkaldte Aalborg-model, hvor boligforening, lokalt erhvervsliv og kommune i et tæt samarbejde har vendt udviklingen i to udsatte boligområder. Det viser en ny BL-analyse.

Den geografiske afgrænsning og det anvendte mål for lavindkomst, som i dag anvendes i opgørelsen af indkomstkriteriet, har stor betydning for om et boligområde betegnes som en ”ghetto”.