Skip to main content Skip to footer

Analyser

Faktaark: Flere almene ungdomsboliger giver studerende adgang til betalige boliger

Tre ud af fem førsteårsstuderende og godt halvdelen af de ældre studerende i Københavns og Frederiksberg Kommune bor privat til leje — men der er en betydelig huslejeforskel mellem de to boligformer. Huslejen i private lejeboliger ligger i gennemsnit 37 pct. over niveauet i almene ungdomsboliger. Blandt nye boliger opført efter 2015 er forskellen på 34 pct.

Figur 1. Månedlig husleje per person for de studerende, 2025

Note: Analysen er baseret på 17-34-årige udeboende studerende på videregående uddannelser, der bor i Københavns eller Frederiksberg Kommune. Der ses kun på studerende, der bor alene eller sammen med andre studerende, samt adresser med huslejeoplysninger. Yderligere metodeforklaring findes i faktaarket.
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Antallet af almene ungdomsboliger er dog i vækst: I Københavns og Frederiksberg Kommune er det mere end fordoblet fra 2.369 primo 2017 til 5.828 primo 2026 (LBF, 2026), og yderligere ca. 2.500 ungdomsboliger forventes at blive taget i brug i Københavns Kommune frem mod ultimo 2031. Dermed kommer der flere almene ungdomsboliger til rådighed for studerende i byen inden for en kortere årrække.

Figur 2. Udvikling i antal almene ungdomsboliger