Hvornår kommer der en boligpakke, og hvad vil vi gerne have med i den? Hvad med de grønne investeringer, nærhed i sundheden og tilgængelighedsboliger for fremtiden? Bent Madsen, adm. direktør i BL, har taget sin dosmerseddel for 2024 med i Alment Inside.

Reduktion i CO2-udledningen, fremme af biodiversitet, og grønne krav i byggeri og drift er på dagsordenen i 2024-2026.

De almene mål 2024-2026 sætter retningen for BL og den almene boligsektors arbejde i de kommende to år.

Pr. 1. juli 2023 er der indført mulighed for, at indefrysningsordningen nu kan anvendes af almene boligorganisationer overfor de almene beboere, der afregner deres energiforbrug via boligorganisationen.

Den 1. maj 2023 er der indført ændringer i elforsyningsloven og lov om afgift af elektricitet samt indført en ny bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser. Reglerne er relevante for almene boligorganisationer – bl.a. i forhold til etablering af solcelleanlæg og indgåelse af VE-fællesskaber.

BL er blevet kontaktet af flere boligorganisationer, som har modtaget en skrivelse fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur omkring overgangen til LER 2.0 den 1. juli 2023. 

Boligorganisationerne, hvis beboere på grund af registerfejl i BBR, ikke har modtaget varmechecken, kan nu indsende en endelig erklæring til Energistyrelsen og derved sikre, at beboerne kan foretage en forenklet ansøgning. Erklæringen skal være fremsendt til Energistyrelsen senest den 21. februar 2023.

Tilskudsordningen er relevant for alle varmekunder/bygningsejere, herunder boligorganisationer, som ønsker at konvertere deres olie-, træpille- eller gasfyr til en eldrevet varmepumpe, der anvender en vedvarende energikilde, herunder luft-til-vand- og væske-til-vand varmepumper.

Den 1. januar 2023 indføres nye regler i bygningsreglement. De nye regler udspringer af aftale om National strategi for bæredygtigt byggeri af 5. marts 2021, og primo december er der udsendt en ændringsbekendtgørelse herom, som her informeres om.

Indefrysningsordningen for fjernvarme træder i kraft 1. januar 2023. BL har den 16. december 2022 været til møde med Energiministeriet, Boligministeriet og Erhvervsministeriet og tilhørende styrelser omkring indefrysningsordningen.

Indefrysningsordningen er nu statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen. Det betyder, at husholdninger og virksomheder fra 1. november 2022 kan få indefrosset en del af el- og gasregningen til betaling på et senere tidspunkt, hvis prisen overstiger det fastsatte prisloft.

BL har været i dialog med Energistyrelsen omkring de almene beboeres mulighed for at ansøge om varmechecken. BL har udtrykt bekymring over, at udbetalingen først kan ske i 2023 og tilbudt at stille data om de almene boligers opvarmningsmiddel til rådighed. BL har desuden spurgt til muligheden for, at myndighederne kunne foretage en afdækning og ny automatisk udbetaling i de tilfælde, hvor den manglende varmecheck skyldes fejl i BBR-oplysningerne, som efterfølgende er korrigeret.

Snart åbner puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstillingen, hvor almene boligorganisationer kan optræde som ”projektorganisationer” og dermed søge midler fra puljen.

Puljen åbner den 6. september 2022 kl. 10 – og ansøgningsfristen er senest den 14. oktober 2022.

Pr. 1. juli 2022 er der kommet ændringer til energioplysningsbekendtgørelsen. Der er indført yderligere krav til varmedistributionsvirksomhederne, og dispensationsadgang for de faktureringsansvarlige er fjernet. 

Både klima- og ældrepolitikken hænger tæt sammen med boligpolitikken. Vi opfordrer boligministeren til at sætte fuldt fokus på seniorboliger og solceller på almene boliger, skriver Solveig Råberg Tingey.

Kort og godt om den værdi, som de almene boliger skaber i samfundet.

Det er i strid med markedsføringsloven at kalde et byggeri ’bæredygtigt’, ’grønt’ eller ’klimavenligt’, hvis ikke der er foretaget en livscyklusvurdering, der dokumenterer byggeriets minimale klima- og miljøaftryk fra vugge til grav – i byggeriet kendt som en LCA. Det gælder også for almene boligorganisationer. Der er hjælp at hente i guide fra Forbrugerombudsmanden.

Erhvervsministeren fører et register over ejere af ledninger, der er nedgravet i jord. Ledningsejere skal selv sørge for at registrerer deres ledninger. Også almene boligorganisationer kan være forpligtet.

Ledningsejere er i visse tilfælde forpligtet til at registrerer deres nedgravede ledninger i ledningsejerregisteret (LER). Almene boligorganisationer kan i et vist omfang også være forpligtet.

Bekendtgørelsen om tilskudspuljen er trådt i kraft 1. november 2021, og der er åbnet for ansøgninger i perioden den 1. november 2021 til den 30. november 2021.

Der venter Danmark et erhvervseventyr i grønne renoveringsløsninger til almene boliger, skriver Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Arkitektvirksomheder og BL - Danmarks Almene Boliger i kronik i Børsen.

Den 1. marts 2020 trådte en ændring til bekendtgørelse om anmeldelsespligten på varmeområdet i kraft.

Ændringen omhandler udelukkende en ændring af fristen i bekendtgørelsens § 6, stk. 2. Fristen ændres fra den 15. april 2020 til den 15. september 2020. Det betyder, at fristen for forsyningsvirksomhederne til at omlægge varmeår til kalenderår er forlænget med fem måneder.

For 50 år siden havde kemikaliet PCB stor udbredelse i byggeriet. Materialet blev anvendt som blødgører i fuger, kantforseglinger, maling og lignende. I dag er PCB registreret som en miljøgift, der kan være farlig i store koncentrationer.

ESCO udbydes i stigende grad til almene boligorganisationer som et middel til at gennemføre energibesparelser. Få BL's vejledning og anbefalinger.

Læs bl.a. hvordan regeringens solcellestrategi kan påvirke den almene sektor samt potentialet for udlejning af tagarealer og energifællesskaber.

Regeringen har den 23.5.2017 fremsat en hastelov om at begrænse udbygningen af solceller.

Baggrunden er, at udbygningen af solceller er gået hurtigere end forudsat. Der er således en politisk aftalt ramme på 918 MW ny solcellekapacitet frem mod 2020, som ifølge regeringen er på vej til at blive overskredet. Lovforslaget vil i høj grad påvirke solcelleudbygningen i den almene sektor.

KL har i samarbejde med kommunerne, BL, private virksomheder og almene boligorganisationer udarbejdet et frivilligt, fælles piktogramsystem, som nu er klar til brug.

Energistyrelsen har modtaget EU-Kommissionens godkendelse af de nye regler for husstandsvindmøller, som Folketinget vedtog i december sidste år. Det indgår i disse regler, at støtten til husstandsvindmøller nedsættes fra 2016, og at støtten i 2016 kan ydes inden for en pulje på 1 MW.

Der overvejes for øjeblikket en række ændringer i afregningen af solcelleanlæg, som kan have markant betydning for økonomien i solcelleanlæg. Nedenfor er gennemgået tre væsentlige forhold, som man bør være opmærksom på, og som alle forringer økonomien i solcelleanlæg.

Der er kommet en ny vejledning til bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling (målerbekendtgørelsen).  I forhold til gældende lov indebærer bekendtgørelsen kun mindre ændringer. 

For nybyggeri skal der fremadrettet foretages en byggeteknisk forberedelse for koldt vand, måling af varmt vand, måling af varme med energimålere og måling af køling. 

Efter flere års dialog med energimyndighederne har Energistyrelsen godkendt virtuel nettoafregning af solcelleanlæg i den almene sektor. Virtuel nettoafregning indebærer, at elproduktionen fra et eller flere solcelleanlæg modregnes i elforbruget for de relevante forbrugere (lejere) uden sammenhæng med den fysiske konstruktion af elnettet.

BL har siden efteråret 2012 arbejdet for ligestilling mellem etablering af solcelleanlæg i almene boliger og private ejerboliger. I sommeren 2013 vedtog Folketinget, at almene boligforeninger også kan medtage beboernes elforbrug i nettoafregningsgrundlaget. Denne mulighed havde hidtil kun omfattet fællesstrømmen i boligforeningen.

Ifølge regeringsgrundlaget fra oktober 2011, vil regeringen undersøge muligheden for at etablere en model, hvor den almene sektor får mulighed for at garantere besparelser i boligselskabernes energispareprojekter. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har nu færdiggjort en rapport, hvor principperne for en sådan frivillig model, der er udarbejdet i samarbejde med BL, er udmøntet.

På finansloven for 2015 er der afsat en pulje på 3 mio. kr. til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boligorganisationer. En energihandlingsplan er en plan for, hvordan der kan opnås en energibesparelse i en almen afdeling. Der er ligeledes afsat 3 mio. kr. i 2016 – med forbehold for finanslovens endelige vedtagelse.

Den 16. marts 2015 kl. 10.00 åbner Energinet.dk for, at privatpersoner, boligforeninger og solcellelav, der ønsker forhøjet pristillæg til nye solcelleanlæg, kan søge.

Der er nogle betingelser, som dit solcelleanlæg skal opfylde for, at du kan opnå tilsagn om muligheden for forhøjet pristillæg.

I forbindelse med implementeringen af EU’s energieffektivitetsdirektiv i dansk lovgivning skal vi henlede opmærksomheden på, at store virksomheder som udgangspunkt er forpligtet til at lade energisyn foretage minimum hvert 4. år, jf. energispareloven § 15, stk. 1.