Beboere
Hver 6. person i Danmark bor alment
Helt præcist bor 972.000 personer i en almen bolig. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i den almene boligsektor er på 1,8 personer. Dette forklares ved en større andel af enlige voksne beboere i den almene sektor ift. resten af befolkningen.
Kilde: Landsbyggefonden (2023).
Analyser om demografi og socioøkonomi
Alle analyser
BL's beboerindikatorer
BL's beboerindikatorer er udviklet til at forstå og monitorere demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige udvikling i den almene sektor. Du kan blandt andet følge med børns opvækstvilkår, indkomst, formue, sundhed og andre relevante indikatorer i hele sektoren, i udsatte boligområder og i områder med helhedsplaner sammenlignet med resten af landet. Udforsk dem for at få et dybere indblik i beboernes livssituation og udvikling.
Beregner af gevinst ved beskæftigelse
Vores beregner viser den økonomiske gevinst for de offentlige kasser ved at få personer i langvarig ledighed tilbage i beskæftigelse. Denne værdi er vigtig at kende i boligsociale indsatser, da mange beboere i almene boligområder er i målgruppen for disse initiativer. Beregneren kan dermed understøtte og dokumentere effekten af boligsociale indsatser, der sigter mod at øge beskæftigelsen og dermed forbedre den økonomiske trivsel for både individer og samfundet.
Sundhed og trivsel
I den almene boligsektor bor der relativt flere enlige og ældre sammenlignet med resten af befolkningen. Omtrent to ud af fem beboere i den almene sektor er enlige uden børn, mens cirka syv procent er enlige med børn. Dette adskiller sig fra den ikke-almene boligsektor, hvor en større andel af beboerne er par. På grund af denne sammensætning er der i den almene sektor et særligt fokus på sundhed, trivsel og fællesskaber.
Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af Danmark Statistiks registerdata (2022).
Analyser om sundhed og trivsel
Alle analyser
Husleje og boligbyrde
Den almene sektor spiller en central rolle i at sikre overkommelige boliger for forskellige befolkningsgrupper, hvilket fremmer blandede byer. Husstande i almene familieboliger bruger i gennemsnittet knap en fjerdedel af deres disponible indkomst til husleje. I almene ungdomsboliger er det 29 pct. af husstandsindkomst, der går til huslejebetalinger, og i ældreboliger er det 34 pct.
BL's egne beregninger på baggrund af Danmark Statistiks registerdata og Landsbyggefondens huslejeregister (2022).