Analyser
Analyse: Hjemløshed - fastholdelse af egen bolig
Housing First-tilgangen danner grundlag for den nationale strategi mod hjemløshed i Danmark. Tilgangen bygger på princippet om, at personer i hjemløshed først og fremmest skal tilbydes en relevant og permanent bolig, der kan danne en stabiliserende ramme om borgeren.
Bedre boligfastholdelse i den almene sektor
Analysen bygger på registerdata for 1.330 personer, der i 2022 flyttede fra et §110-herberg til egen lejebolig, heraf 941 til en almen bolig og 389 til en privat lejebolig. Disse personer følges i et år efter deres fraflytning fra herberget.
Resultaterne viser, at borgere med hjemløseerfaringer, der flytter ind i en almen lejebolig, i højere grad fastholder deres bolig end borgere, der flytter ind i en privat lejebolig. Tre måneder efter udflytning fra herberget bor 96 procent fortsat i deres første almene bolig, mens det gælder 85 procent blandt dem, der bor til leje privat. Efter et år er 79 procent stadig boende i den almene bolig, mod 57 procent i private lejeboliger.
Figur 1. Andelen af personer, der fortsat bor i deres første bolig efter herbergsophold, fordelt på boligtype af første bolig
Note: Se analysens bilag for beskrivelsen af metoden.
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
De borgere med hjemløseerfaringer, der flytter ind i en almen bolig, er generelt en mere udsat gruppe. De er i gennemsnit ældre, har haft et længere forudgående ophold på et herberg, samt flere er af ikke-dansk etnisk baggrund i sammenligning med dem, der flytter til leje privat. Når der tages højde for forskelle i både baggrunds- og boligkarakteristika, herunder huslejeniveau, reduceres forskellen i boligfastholdelsen. Efter et år er forskellen i boligfastholdelsen mellem de to boligtyper dog fortsat 11 procentpoint.
Færre retur til herberg blandt bosatte i den almene sektor
Analysen viser, at borgere med erfaring fra hjemløshed, der flytter i en almen bolig, har mindre sandsynlighed for at have et nyt ophold på herberg. Efter et år har ni ud af ti tidligere hjemløse, der fik en almen bolig, undgået et nyt ophold på et herberg, mens det samme kun gælder otte ud af ti blandt dem, der flyttede i privat leje.
Figur 2. Forskel i andelen af personer, der ikke har haft et herbergophold efter tilflytning til en lejebolig
Note: Forskellen er beregnet som andelen, der fortsat bor i deres første bolig, blandt dem, der er flyttet til en almen bolig, minus andelen, der fortsat bor i deres første bolig, blandt dem, der er flyttet til en privat lejebolig. Baggrundskarakteristika, som der kontrolleres for, er alder, alder i anden potens, køn, etnisk oprindelse, samlet opholdslængde på et herberg i det forudgående år i måneder, både i første og anden potens, hvorvidt man er registreret som voksen alene på den nye bopælsadresse, bopælsregion, indikator for Københavns Kommune som bopælskommune, samt indkomst (i logaritmisk form). Boligkarakteristika dækker over samlet boligareal, antal værelser, adgang til eget køkken og bad samt månedlig husleje uden forbrug. Se analysens bilag for yderligere beskrivelse af metoden.
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
