3376 2020

Skolepræstation måles efter andelen af elever, der består dansk og matematik. Det betyder, at selv små forskydninger i andele, der består, kan flytte betydeligt på rangeringen. Af de 100 "lavest præsterende" skoler i skoleåret 2024/2025 optrådte kun 37 også på listen i 2023/2024, og blot 30 var på listen i 2018/2019.

På trods af forskydninger i skolerangeringen over tid finder vi at andel af eleverne fra den almene sektor og helhedsplansområderne, som går i de 100 ”lavest præsterende” skoler, er systematisk væsentligt højere end i resten af landet både før og efter pandemien.

Dette kan til dels forklares ved, at skolemiljøet har betydning for elevernes faglige udvikling, men elevernes resultater hænger samtidig tæt sammen med de ressourcer, de har med hjemmefra. I gennemsnittet består hver niende elev ikke dansk og matematik i den 9. klasse, mens andelen er på 31 procent for elever med ufaglærte forældre og 28 procent for elever fra familier i den laveste indkomstdecil (AE, 2026). Samtidig viser analysen, at eleverne på de "lavest præsterende" skoler i højere grad kommer fra svage kår. Dette peger på, at arbejdet med at mindske chanceulighed ikke alene bør rette sig mod skolerne, men også mod de bredere sociale og økonomiske vilkår, som børn og unge vokser op under.