Kursuskalender

Her kan du tilmelde dig alle BL's åbne kurser og uddannelser.

Ledige pladser
Målgruppe: Almene Boligdage

Optakt til Almene Boligdage 2020

Tilmeldingsfrist: 24. maj. 2019
Startdato
11.06.2019 - 11.06.2019
Sted
Aarhus C, Lynfabrikken
Varighed
1 Dag(e)
Pris
DKK 0,-
Tilmeld

Optakt til Almene Boligdage 2020 - invitation til workshop

Kom med til AB20 workshop om værdiskabelse gennem partnerskaber og bliv klogere på, hvordan jeres boligorganisation kan skabe værdi gennem partnerskaber. Workshoppen er første skridt i vores udvikling af aktiviteter på Almene Boligdage, som afholdes i september 2020. Workshoppen er for ledende medarbejdere og organisationsbestyrelser. Deltagelse på workshoppen er gratis.

Almene Boligdage 2020
Målet med AB20 er at præsentere gode og holdbare løsninger på samfundsudfordringer, som er udviklet i samarbejde med samarbejdspartnere eller i samskabelse med interessenter til deling og inspiration for alle deltagere. Hver dag løser boligorganisationerne samfundsmæssige udfordringer og forbedrer livet for beboere i almene boliger -ofte i samarbejde med andre. Temaet for AB20 tager derfor afsæt i boligorganisationernes rolle som en samarbejds- og løsningsorienteret samfundsaktør, og hele den almene sektors bidrag til at skabe et velfungerende velfærdssamfund.  

Hvordan skaber man værdi med partnerskaber?
Partnerskaber er på alles læber, og FNs 17. verdensmål handler helt specifikt om partnerskaber. Men hvordan kan samarbejde og partnerskaber bidrage til værdi i jeres boligorganisation? Uanset hvad der sker, og hvor vi er på vej hen, så skal boligorganisationerne finde løsninger på de udfordringer, I møder. Workshoppen er det første skridt hen mod Almene Boligdage 2020.

Program for workshop i Aarhus

- Kl. 13.00 Ankomst og sandwich

 - Kl. 13.30 Velkomst og præsentation af Almene Boligdage 2020
    v/Eva Seyffert, Konsulent i BL - Danmarks Almene Boliger

 - Inspirationsoplæg: Hvordan kan I skabe værdi for boligorganisationen gennem partnerskaber?
    v/Tine Ørne bjerg, foreningskonsulent i Coop Amba og Birgitte Kofod Olsen, Partner, PhD,  Carve Consulting

 - Workshop om udvikling af partnerskaber

 - Information om aktiviteter på Almene Boligdage 2020
     v/Eva Seyffert

 - Opgavesnitflader og økonomisk nøglefordeling på AB20

 - Kl. 17.00 afrunding af workshoppen

Om oplægsholderne

Birgitte Kofod Olsen, Partner, PhD, Carve Consulting, har arbejdet med samfundsansvar i 20 år, både i Danmark og internationalt. Hun rådgiver i dag virksomheder og organisationer om planlægning af CSR-strategier og opnåelse af resultater gennem partnerskaber.

Tine Ørnebjerg er foreningskonsulent i Coop amba, og arbejder med bestyrelses- og foreningsudvikling i 650 lokale bestyrelser i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli Brugsen. Bestyrelserne er medlemmernes repræsentanter i butikken og butikkens ambassadører i lokalsamfundet. Bestyrelserne arbejder aktivt for at styrke butikken, det lokale fællesskab og Coops demokrati, mærkesager og værdier. Partnerskaber er et vigtigt element i arbejdet med at sikre sammenhængskraften i lokalsamfundet og udnytte de synergier, vi kan for at styrke fællesskabet blandt borgere og medlemmer af Coop.

 


 

Søger du bolig? - Klik her