Analyser

Andelen af mønsterbrydere stiger blandt unge i den almene boligsektor og flere børn af ufaglærte forældre får i dag en uddannelse. 

Unges uddannelse medtages i dag ikke i opgørelsen af ghettokriteriet for uddannelse, og det har betydning for, hvorvidt et boligområde defineres som en ghetto.  

Oplysninger om indvandreres medbragte uddannelser har en væsentlig betydning for almene beboeres profil, og for hvorvidt et boligområde lever op til uddannelseskriteriet, der anvendes til at definere ghettoområder.

Beskæftigelsen blandt beboere i Korskærparken er steget betydeligt efter en aktiv helhedsplansindsats i området siden 2013. 

Ny rapport giver et indblik i unge studerendes boligsituation, økonomi og muligheder for at få en ungdomsbolig. 

Ny analyse viser, at flere boligområder i Danmark risikerer at komme på ghettolisten allerede i 2021, hvis beskæftigelsen og indkomsten falder.

Den geografiske afgrænsning og det anvendte mål for lavindkomst, som i dag anvendes i opgørelsen af indkomstkriteriet, har stor betydning for om et boligområde betegnes som en ”ghetto”.

Aalborg er den eneste store by i Danmark, som ikke har ghettoer. Forklaringen ligger i den såkaldte Aalborg-model, hvor boligforening, lokalt erhvervsliv og kommune i et tæt samarbejde har vendt udviklingen i to udsatte boligområder. Det viser en ny BL-analyse.

Dokumentation af de konkrete virkninger af parallelsamfundspakken

I 2015 var der ca. 220.000 borgere, som boede i et alment boligområde. Det svarer til knap 4 pct. af hele befolkningen og 23 pct. af alle beboere i almene boligområder.