Udviklingsdag: Eksisterende boligområder imødekommer fremtidens behov

Hvordan skaber vi mest værdi i vores eksisterende byggeri? Mød andre aktører, der ønsker at skabe en forskel i boligområderne, og find ud af, hvad vi kan sammen.

19.04.2023

København V

Tilmelding lukket

DKK 0,-

Tilmeldingsfrist 18.04.2023

ID:

23-51

Målgruppe:

Alle

Type:

Seminar

Varighed:

10.00 - 15.00

AlmenNet

AlmenNet

Kontakt sekretariatet

Henvendelse vedr. tilmelding:  jda@bl.dk

De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, vi ikke bygger - og vi kommer til at bygge mindre i fremtiden. Så hvordan tager vi bedst vare på vores eksisterende bygninger, og hvordan udvikler vi vores boligområder, så de imødekommer fremtidens behov?

Baggrund

Vores samlede bygningsmasse har en kolossal betydning for Danmarks økonomi og CO2-udledning. Derfor har vi også et stort ansvar. Hver gang vi bruger 1 kr. på at bygge nyt, bruger vi 3 kr. på drift og vedligehold.

I den almene sektor rives boliger kun ned i helt ekstraordinære situationer. Kigger vi 25-30 år frem i tiden, er langt størstedelen af de boliger, danskerne kommer til at bo i, allerede bygget.

Vi har et ansvar for at få mest muligt ud af de kvadratmeter, vi allerede har, og vi skal have en plan for, hvordan de kan forblive attraktive på den lange bane. Derfor vil vi gerne invitere til en udviklingsdag, hvor vi sætter fokus på de eksisterende bygninger, boliger og installationer.

Hvor står vi i dag?

Mere og mere data om bygningerne og anvendelsen af dem bliver tilgængelig i disse år. Det er værdifuld viden, som kan hjælpe os med at tilrettelægge drift, renovering og forbrug ned til mindste detalje, hvis det bruges rigtigt.

I vores samlede porteføljer af boligområder er der tale om mange tusinder af bygninger og et areal på over 100 mio. kvadratmeter. Det betyder, at selv de mindste justeringer kan have en stor påvirkning på beboerne, samfundet og klimaet.

Én ting er bygningens bevaringsevne. Noget andet er dens evne til at leve op til beboernes ønsker og fremtidige behov. Vi har langsigtede planer for bygningers planlagte vedligehold, men ikke altid for at opretholde og øge attraktiviteten i et boligområde.

Da vores eksisterende boligområder blev opført, anede vi ikke, at der ville opstå behov for eksempelvis Wi-Fi og ladestandere. Hjemmearbejdspladsen lader til at være kommet for at blive, og vi har stadig ikke knækket koden for, hvordan vores boliger kan rumme nutidens mange nye familiemønstre.

Kom med!

AlmenNets udviklingsdage er stedet, hvor aktører inden for by- og boligudvikling, der brænder for at gøre en forskel i de almene boligafdelinger, mødes om fælles udfordringer. Vi henter sparring og inspiration - og får ny viden.

I AlmenNet prøver vi løbende at stille de bedste rammer til rådighed for udvikling, kreativitet og netværk. Vi kan ikke løse fremtidens udfordringer alene. Derfor prøver vi et nyt format af for at definere og kvalificere, hvilke udfordringer vi kan løse sammen på tværs af sektorer og brancher.

Om du ønsker at bidrage med din viden, indgå i et forpligtende partnerskab eller vil opstarte et udviklingsprojekt, er underordnet. Lyder det spændende? Så kom med til AlmenNets udviklingsdag. Vi håber, at vi ses!

Der er max. 50 pladser til udviklingsdagen, og vi sigter efter en bred sammensætning. Vi forbeholder os derfor retten til at indføre et max antal deltagere pr. virksomhed eller faggruppe.

Tilmeld dig her

Sted

BL - Danmarks Almene Boliger

Studiestræde 50

1554 København V

Eventuelle spørgsmål

Har du spørgsmål til tilmelding og det praktiske, så skriv til Jeanette Danieljda@bl.dk.

For spørgsmål til indholdet kontakt Niklas Jarnitnja@bl.dk.


Se Betingelser for kursustilmelding

Søger du bolig? - Klik her