Webinar: Effektiviseringsaftalen 2021-2026

Der er indgået en ny aftale om effektivisering for den almene boligsektor fastlagt til 1,8 mia. i perioden 2021-2026. Kom med når BL, Bolig- og Planstyrelsen og AlmenNet gennemgår aftalen og dens elementer.

28.04.2021

Online

Tilmelding lukket

DKK 0,-

ID:

21-86

Målgruppe:

Alle

Type:

Webinar

Varighed:

1 time

Der er indgået en ny aftale om effektivisering for den almene boligsektor fastlagt til 1,8 mia. i perioden 2021-2026. Kom med når BL, Bolig- og Planstyrelsen og AlmenNet gennemgår aftalen og dens elementer.

Arbejder du med effektiv drift i en almen boligorganisation, så tilmeld dig webinaret. Det er gratis at deltage, men tilmelding kræves. Den primære målgruppe er ansatte i almene boligorganisationer, men andre interesserede er også velkomne.

Webinaret afholdes den 28. april kl. 09.00 - 10.00 over MS Teams. 

Baggrund
I januar 2021 indgik Boligministeriet, KL og BL en ny effektiviseringsaftale. Aftalen løber fra 2021 til 2026 og kan ses i forlængelse af den aftale, der er løbet frem til 2020.

Grundprincippet i aftalen er fortsat, at det er en kollektiv aftale med et måltal for hele den almene boligsektor. Der sker samme korrektioner for beboersammensætning, som var gældende i den forrige aftale.

Et andet vigtigt grundprincip i aftalen er, at effektiviseringer direkte har betydning for huslejen enten i form af en mere afdæmpet eller direkte faldende huslejeudvikling eller via midler til henlæggelser.

Der er for perioden 2021 til 2026 aftalt et effektivitetstal på 1,8 mia. kr. realiseret med 2026-regnskaberne. Det forventes, at mindst 300 mio. kr. af dette måltal indfries af energieffektiviseringer. Herudover forventes det, at yderligere mellem 200-500 mio. kr. indfries af merbesparelsen i den forrige periode frem til 2020.

En betydelig del af den resterende besparelse ventes indfriet ved et forstærket fokus på de boligafdelinger, som fortsat har et uindfriet potentiale. Det indgår således i aftalen, at der for boligafdelinger med uindfriet potentiale skal udarbejdes effektiviseringshandleplaner.

Herudover er et særligt indsatsområde i den kommende effektiviseringsaftale fokus på indkøb af varer og tjenesteydelser. Der opstilles ikke faste krav til den enkelte boligorganisation, men det vil være et fokusområde i blandt andet styringsdialogerne.

Program

Velkomst
v. Niklas Jarnit, konsulent i AlmenNet

Gennemgang af aftalen og nyt site for effektivisering i den almene sektor
v. Solveig Tingey, cheføkonom i BL – Danmarks Almene Boliger

Nedslag på indkøb og energieffektivisering
v. Mikkel Jungshoved, teknisk konsulent i BL DriftsNet

Spørgsmål fra deltagerne

Afrunding og tak for i dag

Sted

Online - Ved din PC

Teams Online

Søger du bolig? - Klik her