Webinar - Få værktøjer og hjælp til bygherreansvar for arbejdsmiljø

Invitation til webinar. AlmenNet inviterer til et webinar, hvor vi sætter fokus på det ansvar for arbejdsmiljø som almene boligselskaber skal overholde, når de bygger og renoverer. Få inspiration til hvordan du kan gribe det an på byggeprojekterne – lige fra planlægning til drift.

19.05.2021

Online

Ledige pladser

DKK 0,-

ID:

21-102

Målgruppe:

Alle

Type:

Webinar

Varighed:

1 time

Astrid Biering Fonsbøl

Astrid Biering Fonsbøl

Kommunikationskonsulent og sekretariatsleder i Almennet
Se profil

Forskning viser, at det bidrager positivt til økonomi, tid og kvalitet, når bygherren prioriterer arbejdsmiljøtiltag på projektet. Og det er en god grund til at tage arbejdsmiljøet på byggesagen alvorligt.

På webinaret vil du få præsenteret ansvaret kort og en hel ny værktøjskasse målrettet almene bygherrer. Den indeholder korte explainers, cases fra forskellige boligselskaber, samt tjeklister og skabeloner. fsb vil ligeledes fortælle, hvordan de griber bygherreansvaret an, og hvordan de har arbejdet med at klæde projektlederne på.

Webinaret foregår onsdag d. 19. maj kl. 9-10 på Teams. Webinaret afholdes sammen med Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere, som tilbyder gratis hjælp og værktøjer til alle almene boligselskaber.

Program

Om ny TEMA-hjemmeside

På webinaret lanceres et temasite under www.almennet.dk. Temasitet giver information til almene bygherrer om bygherreansvaret ifølge arbejdsmiljølovgivning. Her finder du korte explainers omkring bygherreansvaret og de andre aktørers ansvar i byggeprocessen og cases fra andre boligselskaber om, hvordan de griber bygherreansvaret an. Der er desuden en værktøjskasse med tjeklister og skabeloner. Alt sammen målrettet almene bygherrer. Bliv klædt på og lad dig inspirere af værktøjerne til, hvordan I kan håndtere bygherreansvaret for arbejdsmiljø.

Projekthåndbogen: Vejledning vedr. bygherreansvaret for arbejdsmiljø – fra planlægning til drift:

Dokumentet 3.2.1 i Projekthåndbogen er opdateret for nylig. Dokumentet indeholder en overordnet vejledning vedr. bygherreansvaret for arbejdsmiljø målrettet almene boligselskaber. Vejledningen guider dig ift. pligter, organisering, krav og opgaver i projektering og udførelse og har desuden en række henvisninger til yderligere information.

Dokumentet er opdateret med ny viden fra forskning om bygherrens engagement i arbejdsmiljøaktiviteter, samt best practice omkring arbejdsmiljøkoordinering. Desuden er faseopdelingen gjort mere tydelig og flere informationer er opsat i skemaer for lettere overblik.

Hjemmesiden og webinaret er støttet af Landsbyggefonden.

Sted

Online - Ved din PC

Teams Online

Søger du bolig? - Klik her