Kursuskalender

Her kan du tilmelde dig alle BL's åbne kurser og uddannelser.

Målgruppe: Kursus valgte

Konflikthåndtering for valgte

Tilmeldingsfrist: 21. feb. 2020
Startdato
06.03.2020 - 07.03.2020
Sted
Vejle, Sinatur Hotel Haraldskær
Varighed
16:30 - 15:30
Pris
DKK 4.800,-
Tilmelding lukket

Oplever du, at beboere kommer til dig med deres nabokonflikt? Ønsker du viden om, hvad du kan gøre for bidrage til en sund debatkultur med plads til uenighed? Eller oplever du, at konflikter eskalerer på de sociale medier? Tilmeld dig konflikthåndtering for valgte, og få redskaber til at håndtere og nedtrappe konflikter.

Deltagere
Alle valgte med interesse for emnet.

 

Formål
Formålet er at give dig redskaber til at håndtere konflikter, en grundlæggende forståelse af konflikter, og bevidsthed om hvordan du selv reagerer i en konflikt. Formålet er også, at det bliver nemmere at være i konflikten, og at du bliver bedre til at hjælpe parterne i en konflikt. Kurset har desuden fokus på de valgtes roller og opgaver i forbindelse med konflikter både i forhold til beboere og samarbejdspartnere.

 

Indhold og emner
Kurset indeholder en introduktion til nogle grundlæggende analyseredskaber, som gør det muligt at forstå, hvad en konflikt er, og hvad der sker i og mellem os, når den optrappes. Kurset lægger op til refleksioner over, hvordan du selv har det med konflikter, og hvordan det påvirker din konflikthåndtering.

  • Oplæg og træning i at forstå og nedtrappe konflikter, træning i at forebygge optrapning af  konflikter
  • Fokus på: Hvordan reagerer vi, når vi er i konflikt, konfliktnedtrappende kommunikation, anerkendelse, kontakt, tydelighed
  • Fokus på de folkevalgtes positioner i konfliktarbejdet, når konflikterne er mellem beboere, med beboere, mellem bestyrelsesmedlemmer eller med samarbejdspartnere.
  • NYT på kurset: Oplæg og træning i, hvordan I kan forebygge at konflikter optrappes på fx Facebook
Søger du bolig? - Klik her