Kursuskalender

Her kan du tilmelde dig alle BL's åbne kurser og uddannelser.

Få ledige pladser
Målgruppe: Kursus valgte

Temaaften - Fremsynet Bestyrelsesarbejde

Tilmeldingsfrist: 27. maj. 2019
Startdato
27.05.2019 - 27.05.2019
Sted
København V, Boligselskabernes Hus, KBH
Varighed
1 Dag(e)
Pris
DKK 0,-
Tilmeld

FREMSYNET BESTYRELSESARBEJDE

En temaaften for organisationsbestyrelser i organisationer med +7.000 boliger

 

Den samlede ledelse har mange opgaver. En af dem er at håndtere sager, der udfordrer organisationen eller vores boligområder. Det kan være krav om effektiv drift, ghetto-reglerne, boligsociale udfordringer eller andet. Hvordan bidrager organisationsbestyrelsen i arbejdet med at finde de rette og holdbare løsninger på sådanne udfordringer? Man kunne også spørge, hvem i organisationen "ejer" disse problemer?

 

Budskabet på denne temaaften er, at fremsynet bestyrelsesarbejde handler om at hente inspiration til strategiarbejdet fra tendenser og bevægelser i samfundet Og være opmærksom på, hvad aktuelle udfordringer indeholder af vigtig læring, som kan bidrage til, at prioriteringer og løsninger for fremtiden bliver gode og holdbare.

 

UDBYTTE

  • Oplæg og dialog om sektorens aktuelle udfordringer set i ft. bestyrelsesarbejdet
  • Inspiration om fremtidsscenarier
  • Sparring og erfaringsudveksling med kollegaer fra de store organisationer
  • Info om den nye bestyrelsesuddannelse

 

INDHOLD

  • Bestyrelsesarbejdet og den almene boligsektors aktuelle udfordringer

Aktuelt og i fremtiden er der fortsat udfordringer og muligheder som skal gribes - men hvilke? Hvordan påvirker det bestyrelsesarbejdet, og er der noget vi skal lære af fortiden for at stå stærkere i fremtiden.

Oplæg med mulighed for spørgsmål v. direktør Bent Madsen, BL

 

  • Bestyrelsen som fremtidsnavigatør - Megatrends og fremtidsscenarier om, hvordan vi lever og bor

Megatrends i den almene sektor - hvad er vi helt sikre på vil ske og hvordan taler vi om det? Er du og din boligorganisation parat til at handle på fremtidens krav og muligheder? Hvordan kan bestyrelsen arbejde med megatrends og scenarietænkning, så kompleksiteten reduceres og fokus fastholdes på de faktorer, der kommer til at påvirke mest.

Et inspirationsforedrag v. Instituttet for fremtidsforskning

 

  • Aktuelle problematikker - med fokus på bestyrelsens opgave

Her zoomer debatten ind på de vigtigste udfordringer i de enkelte bestyrelser og sætter fokus på, hvor det er man som bestyrelse reelt set kan gøre en forskel i arbejdet med at finde løsninger.

  • Hvor forandringspresset kommer fra?
  • Hvad er omfanget af de nødvendige (adfærds)ændringer?
  • Hvem har hvilken indflydelse og interesse?
  • Hvor har det enkelte bestyrelsesmedlem mulighed for at handle?

Debat, sparring og refleksion v. alle deltagere og faciliteret af Bo Degn, degn.dk, Nana Juul, BL og Dorte Hjerrild, BL

 

PRAKTISK INFO

Hvem: Medlemmer af organisationsbestyrelsen i de største almene boligadministrationer og bolig-organisationer (+7.000 boliger)

Hvornår: 27. maj. 2019 kl. 15.30-20.30

Hvor: BL, Studiestræde 50, 1545 København V

Pris: Gratis (dækket af Bestyrelsesakademiet), dog opkræves 200 kr. fra tilmeldte, som ikke møder op.

 

OM BESTYRELSESAKADEMIET

Bestyrelsesakademiet blev stiftet i 2014 af landets 5 største boligorganisationer/-administrationer. I 2017 overtog BL aktiviteterne og udbyder dem nu i regi af BestyrelsesNet. I 2019 er akademiets tilbud nytænkt. De tilbydes nu også uden for normal arbejdstid og i en mere fleksibel form.

 

 

 

Søger du bolig? - Klik her