I forbindelse med 'parallelsamfunds-lovgivningen' har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring udlejning, udviklingsplaner, genhusning, bytte og fremleje, kriterier for udpegning og fleksibel udlejning.

Husning af ukrainske flygtninge i almene boligområder har i langt de fleste tilfælde ikke betydning for, om områderne kommer på regeringens lister over forebyggelsesområder eller udsatte områder, herunder parallelsamfund.

Der findes dog enkelte eksempler på undtagelser til dette.

Flere unge beboere i Korskærparken fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse efter en aktiv helhedsplanindsats med fokus på uddannelse siden 2014. 

Ændringen af lov om almene boliger, lov om leje af almene boliger og lov om kommunalanvisning medfører bl.a. indførelse af en ny kategori af boligområder (forebyggelsesområder) og en opdatering af parallelsamfundslovgivningens terminologi, så betegnelsen ghetto ikke længere bruges. Boligorganisationer og kommuner får bl.a. en række nye redskaber til at forebygge, at almene boligområder udvikler sig til udsatte boligområder ved en skærpelse af udlejnings- og anvisningskravene i de nye forebyggelsesområder – og der sker en justering af kommunernes mulighed for at indgå frivillige aftaler om anvisning med private udlejere.

Unges uddannelse medtages i dag ikke i opgørelsen af ghettokriteriet for uddannelse, og det har betydning for, hvorvidt et boligområde defineres som en ghetto.  

Oplysninger om indvandreres medbragte uddannelser har en væsentlig betydning for almene beboeres profil, og for hvorvidt et boligområde lever op til uddannelseskriteriet, der anvendes til at definere ghettoområder.

I 2015 var der ca. 220.000 borgere, som boede i et alment boligområde. Det svarer til knap 4 pct. af hele befolkningen og 23 pct. af alle beboere i almene boligområder.

Ny analyse viser, at flere boligområder i Danmark risikerer at komme på ghettolisten allerede i 2021, hvis beskæftigelsen og indkomsten falder.

Aalborg er den eneste store by i Danmark, som ikke har ghettoer. Forklaringen ligger i den såkaldte Aalborg-model, hvor boligforening, lokalt erhvervsliv og kommune i et tæt samarbejde har vendt udviklingen i to udsatte boligområder. Det viser en ny BL-analyse.

Den geografiske afgrænsning og det anvendte mål for lavindkomst, som i dag anvendes i opgørelsen af indkomstkriteriet, har stor betydning for om et boligområde betegnes som en ”ghetto”.

Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 strategien ”Ét Danmark uden parallel samfund. Ingen ghettoer i 2030”. En strategi med særlige regler for særlige områder. I løbet af foråret er regeringens strategi blevet forhandlet i seks forskellige ministerier, og det har nu udmøntet sig i seks delaftaler og udpegning af tre ghetto-repræsentanter til at realisere målet om at afskaffe ghettoerne.

Høring over ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Ændringerne understøtter de punkter i regeringens udspil af den 1. marts 2018: "Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030". Udspillet vedrører den fysiske omdannelse af udsatte boligområder samt strammere regler for, hvem der kan bo i de udsatte boligområder.