10. Kreds
Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Odder, Randers, Silkeborg,
Skanderborg, Mariagerfjord, Samsø
10. kreds repræsenterer almene boligorganisationer i følgende 9 kommuner: Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Mariagerfjord og Samsø.
Kredsrepræsentantskabet i 10. kreds mødes 3 gange årligt og deltager desuden i Forsamlingshusmøder og Repræsentantskabsmøder sammen med de øvrige kredse. Herudover arrangerer kredsene Kredsmøder og konferencer, rettet mod alle kredsenes medlemmer.
Kredsrepræsentantskabet i 10. kreds har nedsat en bestyrelse, der mødes 2 gange årligt. Herudover har kredsrepræsentantskabet nedsat følgende lokale udvalg: Administrationsudvalg og Aktivitetsudvalg.
Læs mere om bestyrelse og udvalg i boksene nedenfor.
Fakta om 10. kreds
27.047 boliger i alt
24.152 familieboliger
1.731 ældreboliger
1.164 ungdomsboliger
25 boligorganisationer
8 kommuner
Udvalgsoversigt 10. Kreds
Bestyrelsen understøtter BL’s formål lokalt i kredsen, bl.a. ved at holde to retningsgivende bestyrelsesmøder om året. De er bindeled mellem boligorganisationerne i kredsen, kredsrepræsentantskabet, BL’s bestyrelse og sekretariatet. Desuden bidrager de igennem repræsentantskabet til at styrke den almene sektors fælles interesser, sikre lokal forankring af BL’s politiske mærkesager og fremme dialog, videndeling og samarbejde mellem medlemmerne i kredsen.
Kredsbestyrelsen mødes fast 2 gange årligt (forud for BL’s bestyrelsesmøde) og der udover ad hoc ved behov.
10. Kreds: Administrationsudvalg
Administrationsudvalget tager sig af det overordnede samarbejde med andre kredse, herunder koordineringen af arrangementer som gå på tværs af kredse, Dette på baggrund af opdrag fra kredsrepræsentantskabet. Det kan f.eks. være kredsmøder, arbejdsweekender, kredsweekendkonferencer o.lign.
Udvalget mødes ad hoc efter behov.
Faste medlemmer af administrationsudvalget er formandskabet, men udvalget kan efter behov suppleres med øvrige kredsrepræsentanter.
Aktivitetsudvalget er delt i to, hhv. et udvalg, som arbejder med afvikling af arrangementer på afholdelsesdagen, og et udvalg, som planlægger form og indhold – det vil primært være kredsweekendkonferencer.
Aktivitetsudvalget planlægger og afvikler aktiviteter i 10. kreds i løbet af valgperioden, fx kredsmøder. Desuden samarbejder udvalget med 6. kreds’ Aktivitetsudvalg om fælles kredsweekendkonference.
Da arbejdet med både afvikling og planlægning af arrangementerne både fordrer flere medlemmer og forskellige kompentencer, er aktivitetsudvalget delt i to, hhv. en gruppe, som understøtter afviklingen og en gruppe, som arbejder med indhold og form.
Det er stadig repræsentantskabet, som har den endelige beslutning om programmet for kredsweekendkonferencen.
Medlemmer i planlægningsgruppen:
Anders Lisvad, B45, Norddjurs
Didde Lykke Hansen, Hobro Boligforening
Kenneth Taylor Hansen, RandersBolig
Medlemmer i afviklingsgruppen:
Allan Bøje Holm Rasmussen
Lene Jakobsen, Silkeborg Boligselskab
Kim Vilsted, Hobro Boligforening