Håndtering af klager og konflikter - modul 1
ID:
2021-0024
Målgruppe:
Ansatte
Type:
Kursus
Varighed:
2 dage

Håndtering af klager og konflikter - skriftlig og juridisk tilgang
Arbejder du til dagligt med at håndtere klager og konflikter mellem beboere, beboerdemokrater og administrationen? Klagesager og konflikter kan være komplekse og det kan være svært at finde løsninger som er tilfredsstillende for alle parter. Samtidig kan klagesager være omkostningstunge og tidskrævende for boligorganisationen. Derfor er det vigtigt at have gode redskaber til håndtering af klager.
På dette 2-dages modul arbejder vi med, hvordan du kan vurdere de enkelte sager, og hvilke mulige løsninger der er juridisk samt hvordan du kan give det gode skriftlige svar.
OBS: Ønsker du at arbejde med dialogmøder i klagesagsbehandling, udbyder vi to moduler med fokus på dialog og vejledning. Læs mere om det her
Indhold og emner
På dag 1 er fokus på, hvordan boligorganisationen kan forebygge og evt. nedbringe antallet af klagesager. Gennem oplæg og debat, arbejder vi med, hvilke krav boligorganisationen kan stille til beboerne og hvordan man bedst hjælper beboerdemokrater og beboere med at håndtere klager og konflikter. Her vil der være konkrete eksempler fra boligorganisationer på, hvordan de arbejder med at forebygge klager og med at nedtrappe og håndtere klagesager. Din chef inviteres med på den første undervisnings dag, da vi her har fokus på boligorganisationens organisering og formidling af klagehåndtering samt på de forretningsgange, der er i forbindelse med klager og konflikter.
På dag 2 sætter vi fokus på muligheder i juraen og på hvordan man giver gode skriftlige svar. Det vil fx være regler for udsættelse af beboere. Vi ser på, hvilke muligheder juraen rummer, og hvor juraen har nogle begrænsninger. Du vil desuden få redskaber til at give gode skriftlige svar på klager, som kan bidrage til at nedtrappe konflikten. Vi arbejder med jeres egne cases på kurset, og du har mulighed for at medbringe egne anonymiserede eksempler.
Deltagere
Kurset er for alle ansatte, der arbejder med klagesager i boligorganisationen.
Pris
4.500 kr. pr. ansat (chefen deltager gratis). Kurset er uden overnatning.
Evt. spørgsmål
Har du spørgsmål eller har du brug for yderligere information om kurset, kontakt vores konsulent Eva Seyffert, telefon 2070 9693, mail evs@bl.dk
Sted
BL - Danmarks Almene Boliger
Studiestræde
1554 København V