Stjerneprisen for boligområder og bæredygtighed
Stjerneprisen for boligområder og bæredygtighed hylder projekter, der gentænker de fysiske rammer for liv, fællesskab og trivsel.
Juryen har nu udvalgt de tre nominerede til Stjerneprisen for Boligområder og bæredygtighed blandt 20 indstillede kandidater.
Tilsammen viser kandidaterne en stor bredde i de initiativer og indsatser, der er med til at skabe bedre og mere bæredygtige boligområder.
Selvom kun tre er gået videre, vidner det samlede felt om det store engagement og de mange gode idéer, der findes rundt omkring i den almene sektor.
Herunder kan du møde de tre nominerede og læse mere om deres indsatser.
Vinderen kåres den 31. oktober på Almene Boligdage, hvor du som deltager kan være med til at stemme på din favorit.
De nominerede
Du kan stemme via Eventbuizz fra 22. oktober. Hent appen i din appbutik, eller log ind via din browser. Stem på din favorit, og vær med i konkurrencen om en æske lakrids fra Bagsværd Lakrids.
Om kategorien boligområder og bæredygtighed
Prisen gives til et fagligt stærkt projekt, der gennem innovation og konkrete tiltag – med tydeligt blik for bæredygtighed og ansvarlighed – har skabt attraktive rammer for trivsel, fællesskab og livskvalitet, og som kan fungere som inspiration for udviklingen af både eksisterende og nye almene boligområder.
Stjerneprisen for boligområder og bæredygtighed henvender sig til projekter, der gentænker de fysiske rammer for liv og fællesskab – det kan både være gennem renovering, transformation, og etableringen af nye boformer og det kan være gennem omlægning af udearealer i større eller mindre skala – fællesnævneren er, at der er fokus på det fysiske.
Med omtanke for mennesker, by og planet udforsker denne kategori projekter, der er realiseret med opmærksomhed på at reducere belastningen af klima og miljø og at understøtte mere bæredygtige måder at leve på.
Mød juryen
Juryen er udpeget af BL og består af forperson Poul Nyrup Rasmussen og 6 medlemmer, som repræsenterer viden og erfaringer i relation til prisernes fokusområder.
Juryens opgave har været at nominere i alt 9 kandidater - tre for hver priskategori - som går videre til afstemning på Almene Boligdage den 31. oktober 2026.
Juryen er sammensat af eksperter, der er anerkendte for deres store viden og indsigt, og som samtidig i videst muligt omfang opfattes som neutrale i forhold til de almene boligorganisationer.
Juryen for Boligområder & bæredygtighed er:
Helle Søholt, arkitekt, co-founder og bestyrelsesleder hos Gehl
Ditte Lysgaard Vind, Chief innovation & science officer i BLOX
Hør juryen fortælle om de nominerede