Partnerskab mellem BL og DGI
Et partnerskab mellem BL og DGI skal give flere beboere adgang til aktive fællesskaber, samtidig med at boligorganisationer og idrætsforeninger får bedre muligheder for at finde hinanden og skabe lokale løsninger sammen.
BL og DGI forbinder to stærke hverdagsfællesskaber: de almene boligområders lokale fællesskaber og beboerdemokrati med idrætsforeningernes aktiviteter, frivillige og engagement.
Sammen vil vi skabe flere muligheder for, at mennesker indgå i aktive fællesskaber kan bevæge sig, deltage, tage ansvar og engagere sig dér, hvor de bor. Målet er mere levende, sunde og demokratiske lokalsamfund samt stærke demokratiske fællesskaber, der kan bidrage til at skabe trivsel og udvikling.
Partnerskabet kobler boligorganisationernes lokale kendskab, relationer og fysiske rammer med DGI’s foreninger, frivillige og erfaring med at skabe gode idræts- og bevægelsesfællesskaber.
På den måde får flere beboere adgang til aktive fællesskaber, samtidig med at boligorganisationer og idrætsforeninger får bedre muligheder for at finde hinanden og skabe lokale løsninger sammen.
Der er ikke én model, der passer alle steder. Derfor samler vi inspiration, erfaringer og konkrete greb, som I kan bruge til at udvikle jeres egen lokale indsats.
Partnerskabet løber frem til og med 2030.
Inspiration og gode historier
Rundt om i landet findes allerede gode eksempler på, hvordan boligområder, foreninger og lokale aktører skaber nye veje ind i fællesskaberne.
Her samler vi løbende artikler, videoer og eksempler, som kan inspirere jeres eget arbejde.