Skip to main content Skip to footer

Almene Stjernepriser 2026

Vi hylder de mennesker, indsatser og initiativer, der hver dag skaber værdi og fællesskab i boligorganisationer over hele Danmark.

Hør Poul Nyrup fortælle, hvorfor Almene Stjernepriser er vigtige

Om Almene Stjernepriser

Med Almene Stjernepriser sætter BL spot på de indsatser og mennesker, der gør en reel forskel i boligorganisationer og afdelinger over hele Danmark. Priserne hylder engagement, stærke løsninger og værdiskabende initiativer – og giver samtidig hele branchen mulighed for at lære af det, der virker.

Priserne uddeles i tre kategorier: Demokrati og engagement, Naboskab og livskvalitet samt Boligområder og bæredygtighed.

De tre vindere modtager branchens samlede skulderklap og et symbolsk trofæ som anerkendelse af en fremragende og prisværdig indsats i arbejdet med almene boliger.

For særligt at anerkende den frivillige indsats uddeles der desuden en pengepris til vinderne af kategorien Naboskab og livskvalitet (10.000 kr.). 

Som deltager på Almene Boligdage kan du være med til at stemme på de nominerede kandidater og projekter.

Mød juryen

Juryen er udpeget af BL og består af en forperson og 6 medlemmer, som repræsenterer viden og erfaringer i relation til prisernes fokusområder.

Juryens opgave har været at nominere i alt 9 kandidater - tre for hver priskategori - som går videre til afstemning på Almene Boligdage den 31. oktober 2026.

Juryen er sammensat af eksperter, der er anerkendte for deres store viden og indsigt, og som samtidig i videst muligt omfang opfattes som neutrale i forhold til de almene boligorganisationer.

Juryen er i 2026:

Juryens forperson er Poul Nyrup Rasmussen

  • Stjerneprisen for naboskab og livskvalitet (for beboere)

    • Jette Runchel, præsident for Dansk Røde Kors

    • Mia Butler, Leder af "Velfærd på tværs" og Boligsocial Leder i Silkeborg Kommune

  • Stjerneprisen for demokrati og engagement (åben kategori for både beboere og boligforeninger)

    • Olav Hesseldahl, Leder og initiativtager til Grundlovsfesten

    • Kurt Strand, journalist og forfatter til bogen ’Så tal dog ordenligt’

  • Stjerneprisen for fremtidens bolig og bæredygtige løsninger (for boligforeningerne)

    • Helle Søholt, arkitekt, co-founder og bestyrelsesleder hos Gehl

    • Ditte Lysgaard Vind, Chief innovation & science officer i BLOX