Den almene sektor tilbyder nye muligheder – ikke kun mursten

Når jeg ser tilbage på det seneste år, fyldes jeg af både stolthed og forventning. Stolthed over alt det, vi sammen har opnået i den almene sektor. Og forventning til det, vi skal lykkes med i fællesskab i det kommende år. 

Vi har bevæget os fremad – med dygtighed, med mod og med blik for det menneskelige. Vi har sat fokus på børn og unge gennem boligsociale indsatser, der åbner døren til fritidsjobs og uddannelse for dem, der ellers ikke har et netværk at trække på. Vi har rykket sundhedstilbud tættere på beboerne med initiativer som gåklubber og sundhedshuse midt i boligområderne. Og vi har sat fællesskab og demokrati i centrum – fra forsamlingshusmøder til nye måder at engagere beboerne på i det lokale demokrati. 

Men vi står også midt i nogle af de største samfundsudfordringer i nyere tid.

BL's rolle og struktur

BL arbejder for boligorganisationernes interesser ved at søge politisk indflydelse på udviklingen, både økonomisk, teknisk og socialt.  

Repræsentantskabet er BL's øverste myndighed og består af medlemmer fra de forskellige boligorganisationer. Det har beføjelser til at vedtage ændringer i BL's vedtægter, fastsætte kontingenttakster og godkende vigtige initiativer. 

Bestyrelsen leder organisationen og består af kredsformænd, næstformænd samt valgte medlemmer. Den implementerer repræsentantskabets beslutninger og sikrer en effektiv drift.  

Sekretariatet varetager den daglige administration og støtter både repræsentantskab og bestyrelse i politisk og organisatorisk arbejde.

2024 blev året, hvor der for alvor blev sat spot på betydningen af det boligsociale arbejde, særligt for børn og unge.  

BL modtog i september, på vegne af de knap 50 boligsociale helhedsplaner i hele landet, Dansk Erhverv-prisen for vores indsats for særligt børn og unge. Med fokus på fritidsjobs, mentorordninger og uddannelsesvejledning er man i de boligsociale helhedsplaner med til at bygge og styrke de broer, de unge skal betræde på vejen til fritidsjob, uddannelse osv.

Samfundet udvikler sig hele tiden. Og det samme skal vores demokratier. 

Flere boligorganisationer oplever udfordringer med at engagere beboerne i det lokale demokrati. Men når det lykkes, skaber det stærkere fællesskaber, bedre dialog og mere ejerskab til boligområderne. 

Med over en million beboere er den almene sektor en af Danmarks største demokratiske aktører. Det forpligter. I den flerårige indsats Demokrati, deltagelse og medborgerskab arbejdes der målrettet på at styrke beboerdemokratiet og sikre, at flere får mulighed for at deltage og engagere sig, der hvor de bor. 

I indsatsen kortlægges erfaringer og afprøves nye veje til engagement – både i de formelle demokratiske processer og i hverdagsfællesskaberne. 

Andel af voksne almene beboere, der er engagerede som frivillige (efter frivillighedstype)

Kilde: Kantar Gallup på vegne af BL.

Sundhed og bolig hænger uløseligt sammen. BL har i 2024 styrket vores indsats for at mindske ulighed i sundhed og bringe sundhedstilbud tættere på beboerne. Sammen med KL har vi lanceret Fælles om Lokal Sundhed – et treårigt partnerskab, der samler boligorganisationer, kommuner og civilsamfund om at fremme sundhed gennem fremskudte tilbud, sundhedsarkitektur og civilt engagement. 

Samtidig har BL og KL’s fælles udspil sat borgernær sundhed på den politiske dagsorden. Regeringen øremærkede midler fra SSA-reserven til sundhedsinitiativer i almene boligområder – en vigtig anerkendelse af, at boligpolitik er sundhedspolitik. 

Gennem partnerskaber og politisk dialog sikrer vi, at sundhed ikke kun er et spørgsmål om behandling, men en integreret del af beboernes hverdag. 

Andelen af personer med kroniske sygdomme, der bor i almene boliger

Kilde: BL (2023).

Gebyrer til affaldshåndtering er steget markant i de seneste år, og taksterne er svære at gennemskue. BL har i en rapport kortlagt gebyrerne på tværs af kommuner og vist, at der er store forskelle på, hvor meget der opkræves i forskellige kommuner.

I mange kommuner differentieres ikke mellem takster i enfamilieshuse og etageboliger, selvom der bor færre i etageboliger, og der her er et mindre brug af genbrugspladser.

BL har opfordret til, at man i alle kommuner arbejder hen imod affaldsgebyrer, der har en prissætning, som er fair og gennemskuelig, og vi arbejder for at understøtte boligorganisationerne i deres dialog med kommunen.

BL har udarbejdet anbefalinger og værktøjer, som kan bruges i dialogen med kommunerne om en mere retfærdig affaldstakst. Find blandt andet kommunale data og en brevskabelon, der kan sikre et solidt og sagligt udgangspunkt for dialogen. Find det hele her.

Siden parallelsamfundslovgivningen blev indført i 2018, har boligorganisationer og kommuner arbejdet hårdt og effektivt på at få boligområderne af regeringens lister og væk fra den stigmatisering, som udpegningerne kan medføre.  

Indsatserne har ført til en stor nedgang i antallet af udpegninger. I 2018 var der i alt 43 udsatte områder, heraf var 29 områder udpeget som parallelsamfund. I 2024 blev 19 områder udpeget som udsatte, heraf kun 12 som parallelsamfund. I alt er 17 boligområder omfattet af en udviklingsplan.  

Den positive udvikling skæmmes af, at der i 2021 kom en ny liste: forebyggelsesområder. Dem var der i 2021 62 af, mens der i 2024 blev udpeget 56 forebyggelsesområder.

Dom fra EU-Domstolen er afgørende

Parallelsamfundslovgivningen er aktuelt omdrejningspunktet for flere retssager om diskrimination. Det skyldes, at det afgørende for udpegningen af omdannelsesområder er andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.  

EU-domstolen er på vej med en dom, hvorvidt dette udgør etnisk diskrimination, som vil hjælpe de danske domstole i deres afgørelse af de konkrete retssager. I februar 2025 kom en foreløbig afgørelse, da Generaladvokaten ved EU-domstolen vurderede, at der var tale om direkte diskrimination. Den endelige dom skal de 15 dommere være enige om. Den forventes før sommeren 2025, og BL afventer, hvad der bliver retsvirkningen af dommen.

Danmark står over for markante forandringer, der kræver nytænkning i boligpolitikken. Flere ældre stiller nye krav til boligtyper og fællesskaber. Klimaforandringer fører til flere oversvømmelser og nødvendiggør omfattende klimasikring af de almene boliger. Og samtidig vokser uligheden mellem land og by – med tomme boliger nogle steder og boligmangel andre. Herunder uddyber vi tre af de områder, som, vi mener, kalder på politisk handling og en ambitiøs boligaftale. 

Flere ældre stiller krav til de almene boliger

Velfærden står over for flere store udfordringer i årene frem, som stiller krav til indretningen af vores boliger og boligområder.  

Vi bliver flere ældre, og der er behov for at skabe flere seniorboliger, bofællesskaber og fleksible boformer, der understøtter den demografiske udvikling. Mange ældre boligafdelinger trænger til en renovering, og der er behov for bedre rammer for sundhedstilbud, fysisk aktivitet, mobilitet og fællesskaber, der hvor folk bor.

Skævhed mellem land og by

Vores geografiske sammenhængskraft er også udfordret, og der er en stigende skævhed og polarisering mellem land og by. Der er rekordmange tomme almene boliger uden for de større byområder og en bekymring for, at tendensen vil tage til i årene frem. Omvendt er der i hovedstadsområdet og andre større byer rekordstor efterspørgsel efter almene boliger, men der bliver opført alt for få.  

BL har i flere analyser, artikler og debatindlæg synliggjort udfordringer i både land og by og sat fokus på de løsninger, der kan ligge i en boligaftale.

BL arbejder for energi- og CO2-besparelser

Danmark har forpligtet sig til ambitiøse klimamål og til at følge EU’s direktiver om energieffektivisering og bygninger, som kræver markante reduktioner i energiforbruget og CO₂-neutrale bygninger senest i 2050.  

BL arbejder for, at der skabes muligheder for flere energi- og CO₂-besparelser i almene boliger, at direktiverne bliver implementeret og designet uden unødige fordyrelser på huslejen, og at der prioriteres midler til renoveringer og andre energieffektiviseringstiltag, herunder udskiftning af energikilde.

Solceller på almene tage

BL har i løbet af 2024 deltaget i flere møder med klimaministeren og ministeriet, og vi fortsætter med at arbejde for at skabe bedre muligheder for at etablere solceller i den almene sektor. Som led i regeringens nye solcellestrategi undersøges, om almene boligafdelinger kan udleje tagarealer til solceller. Samtidig er der afsat en pulje til tilskud til opsætning af solcelleanlæg på almene tage. 

Manglende data bremser energibesparelser 

Begrænsninger i data er i dag en stor hæmsko for at kunne opnå energibesparelser. BL er derfor engageret i forsyningsdigitaliseringsprogrammet (FDP) – et treårigt partnerskab etableret af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Programmet skal skabe bedre rammer og regulering for, hvordan data i forsyningssektoren bliver indsamlet, struktureret og gøres tilgængelige.

Byggeri skal gøres mere grønt 

Byggeriet skal omstilles i en mere grøn retning, og derfor skærpes kravene til CO₂-udledning ved nybyggeri yderligere fra 1. juli 2025. BL har arbejdet for, at de nye krav både afspejler grønne ambitioner og en holdbar økonomi, hvor man sikrer, at byggerier fortsat kan opføres inden for det almene maksimumbeløb.

Med hjemløsereformen er der taget væsentlige skridt mod at afskaffe hjemløshed gennem Housing First-tilgangen, hvor personer i hjemløshed tilbydes en permanent bolig med tilknyttet social støtte. BL samarbejder med boligorganisationer og kommuner om strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler, som nu er indgået i over 20 kommuner. Et centralt benspænd nogle stede er dog manglen på små, betalbare boliger, og de puljer, der skal lette adgangen til sådanne boliger, er endnu ikke udnyttet i tilstrækkeligt omfang. BL arbejder for at fjerne barrierer og forbedre rammerne.

Afskaffelsen af § 34 i kontanthjælpsloven fra juli 2025 fjerner samtidig kommunernes mulighed for at give et særligt huslejetilskud og risikerer dermed at øge antallet af udsættelser og hjemløse. BL har sammen med en række sociale organisationer appelleret til, at der findes løsninger, som kan afbøde de negative konsekvenser for de mest sårbare. 

Som led i SSA-aftalen er BL tildelt 13,8 mio. kr. til at styrke den boligsociale indsats. Midlerne skal blandt andet bruges til sociale viceværter, lokale beredskaber og kompetenceudvikling i boligorganisationerne. Indsatserne udmøntes fra sommeren 2025. 

I november 2025 er der kommunal- og regionsrådsvalg, og det er en central mulighed for at sætte de almene boliger på den politiske dagsorden nationalt såvel som lokalt.  

For at sikre at almene boligorganisationer og valgte kredsmedlemmer kan præge debatten, har BL lanceret et digitalt valgunivers, der indeholder udvidede kommunefoldere med fakta om de almene boligers betydning i hver kommune, aktuelle mærkesager, gode råd til at få sin sag hørt lokalt og meget mere.

BL har i samarbejde med de 11 kredse udpeget centrale politiske mærkesager, der er særligt relevante for kommunalvalget. Det gælder bl.a.: 

• Boliger til fremtidens behov – hvordan vi skaber generationsboliger, bofællesskaber og fleksible boformer, der understøtter et varieret boligudbud.
• Nærhed i sundhed – hvordan almene boliger og boligområder kan bidrage til bedre sundhedstilbud tæt på borgerne.
• Tomme boliger i yderområderne – hvordan vi tilpasser boligmassen og skaber fleksible løsninger, så almene boliger forbliver attraktive.
• Energi og klimavenlige boliger – hvordan vi bygger og renoverer bæredygtigt med lavere CO₂-aftryk og energiforbrug, og hvordan vi sikrer vores bygninger mod vand og oversvømmelser. 

Der er holdt flere ERFA-møder hen over foråret 2025, hvor kredsmedlemmer og ansatte er blevet påklædt til, hvordan de kan gøre mærkesagerne til lokalsager. 

Stem med til valget 2025

Valget den 18. november har stor betydning for hverdagen i de almene boligområder. Alligevel stemmer færre her end i resten af landet. Ved folketingsvalget i 2022 stemte kun 71,7 % af beboerne i almene boliger – mod 84,2 % på landsplan. Det tal skal op.
 
Derfor sætter BL gang i kampagnen Stem Med, der skal få flere til stemmeboksen og minde om, at man har mulighed for at få indflydelse på alt fra skoler og busser til boligområdernes udvikling.

Stem sammen – og gør det til en god dag

Forskning viser, at flere stemmer, når det bliver en social oplevelse. Derfor opfordrer vi til fælles ture til valgstedet, valgkaffe i opgangen og måske et stykke kringle bagefter. Du kan også blive opgangsambassadør og hjælpe naboerne med at huske valgdagen.
 
BL udvikler derfor en mini-kampagne, der skal understøtte arbejdet med at få flere til at stemme. Kampagnen indeholder:

• Plakater med opfordringer til at stemme
• Sofa på tur – samtaler med beboere i tre boligområder
• Videoer fra Sofa på tur på sociale medier og i boligorganisationernes kanaler

Arbejdsmarkedet er i dag præget af historisk høj beskæftigelse, hvilket betyder, at konkurrencen om kvalificerede medarbejdere er skarp. Mange prioriterer at arbejde et sted, hvor de kan udrette noget meningsfuldt for samfundet. Derfor har BL taget et vigtigt skridt i arbejdet med at brande den almene sektor som en attraktiv arbejdsplads. 

For netop den almene sektor har en unik mulighed for at tiltrække medarbejdere ved at fremhæve vores samfundsansvar, non-profit-principper, sociale og grønne indsatser m.v. 

Derfor har vi igangsat en strategisk indsats for at give redskaber til boligorganisationerne til, at styrke deres brand som arbejdsplads med det formål at tiltrække de bedste medarbejdere. For at understøtte fortællingen og rekrutteringen af nye kompetente medarbejdere udarbejder sekretariatet forskellige typer af materiale og værktøjer, som kan anvendes af boligorganisationerne. 

Explaineren herunder er et eksempel på noget af det materiale, boligorganisationerne kan anvende på deres egne kanaler til at kommunikere om sektoren og dens værdier. 

I foråret 2021 rejste Østjyllands Politi sigtelser mod flere ansatte i Østjysk Bolig for at have begået mandatsvig af særlig grov karakter mod deres arbejdsplads. Efter en lang efterforskning startede sagen ved Byretten i Aarhus den 8. januar i år. Efter at have behandlet sagen i 18 dage blev boligorganisationens tidligere direktør og byggechef den 13. marts idømt henholdsvis to et halvt års fængsel og to års fængsel. En leverandør til boligorganisationen blev idømt et år og tre måneders fængsel. De er dømt for tilsammen at have svindlet boligorganisationen for over 10 millioner kroner.

Allerede inden skandalen om Østjysk Bolig rullede, havde BL nedsat et udvalg om God Almen Ledelse. Udvalget har udarbejdet en række anbefalinger til at styrke ledelsen af boligorganisationerne, så noget lignende kan undgås. Under Landsbyggefonden er der oprettet en Whistleblower-ordning, som ansatte, beboerdemokrater og andre anonymt kan henvende sig til, hvis de finder, at der i boligorganisationen sker uhensigtsmæssige ting. BL har også flere tilbud om kursus, konsulentbistand og rådgivning for organisationsbestyrelsesmedlemmer, der gør dem bedre i stand til at varetage deres økonomiske og juridiske ansvar.  

Vil du vide mere om God Almen Ledelse og opgaver og ansvar for organisationsbestyrelsens opgaver og ansvar? Så kan du læse mere her eller teste din viden på online-kurset 'Onlinekursus: Organisationsbestyrelsens opgaver og ansvar 2025'.

Dansk boligkommissær i EU giver håb i Europas boligkrise

Europa befinder sig midt i en alvorlig boligkrise. I land efter land stiger priserne, og alt for mange borgere har svært ved at finde en bolig, de har råd til. Derfor er det historisk vigtigt, at EU for første gang nogensinde har fået en boligkommissær – og at det er en dansker, Dan Jørgensen, som har fået opgaven. 

BL har også gennem det seneste år spillet en central rolle i det europæiske samarbejde om almene boliger gennem Housing Europe, hvor BL’s direktør, Bent Madsen, er præsident.

Under hans ledelse har Housing Europe styrket samarbejdet med EU og Den Europæiske Investeringsbank for at sikre adgang til finansiering, der både tager klimaudfordringer og social ulighed alvorligt.  

Bent Madsen understreger, at udnævnelsen af Dan Jørgensen som boligkommissær er et vigtigt skridt i retning af en mere socialt retfærdig boligpolitik i Europa – og et klart signal om, at retten til en bolig nu for alvor er på dagsordenen i EU.

“Almene boliger skal ikke være spekulationsobjekter – de skal være hjem, som folk har råd til at bo I", siger Bent Madsen. 

Et vigtigt og stærkt samarbejde på tværs af Norden

2024 stod i konferencernes tegn for det nordiske boligsamarbejde NBO – Housing Nordic. På konferencen i Stockholm var der fokus på de største udfordringer og nye løsninger inden for bolig- og byggebranchen i Norden og resten af Europa. Især blev der talt om, hvordan man finder balancen mellem bæredygtighed og betalelige boliger – i en tid, hvor det bare bliver dyrere og dyrere at bygge. 

Der blev også sat fokus på, hvor stor efterspørgslen er på betalbare boliger i hele Europa, og hvordan byggeriet påvirker både klima og natur. 

Konferencen slog fast, at det er vigtigt at træffe beslutninger ud fra klare værdier – og at vi nogle gange skal løfte blikket fra den traditionelle måde at tænke by- og boligudvikling på. Der var også stor interesse for den såkaldte nordiske renoveringsbølge og dens muligheder for at gøre boliger mere energieffektive. 

Deltagerne blev desuden præsenteret for spændende eksempler fra både Lissabon og Stockholm, og årets finske vindere løb med NBO’s Housing Award.  

Efter fem år med strategisk dedikation til digital kommunikation udgiver BL et nyt trykt blad, der skal styrke relationen til de almene beboere og genopbygge rækkevidden fra det tidligere udsendte Beboerbladet. Det nye blad, som bestyrelsen bakker op om, udkommer tre gange årligt og understøtter det relancerede website og digitale nyhedsbrev. 

Formålet er at øge beboernes kendskab til sektoren og skabe fælles identitet, stolthed og tillid. På sigt kan en stærkere beboeropbakning bidrage til sektorens politiske og strategiske gennemslagskraft. 

Fokus er på fællesskab, identitet og beboerengagement gennem relevant boligstof, livsvilkår og inspiration til et godt hverdagsliv. Indholdet er personorienteret, tilgængeligt og public service-baseret, så alle kan spejle sig i det. Første nummer udkommer august 2025. 

Har du brug for mere inspiration til, hvordan du styrker kommunikationen med beboerne? Så tag et nærmere kig på vores kursus om beboerkommunikation her.