Strategiske samarbejdsaftaler mellem kommuner og boligorganisationer om anvisning og udlejning er et værktøj til at opnå ”Den blandede by”.
Udlejning og anvisning
Udlejning og anvisningsaftaler
Oprettet: onsdag den 14. august 2019
Opdateret: onsdag den 29. maj 2024
Strategiske samarbejdsaftaler mellem kommuner og boligorganisationer om anvisning og udlejning er et værktøj til at opnå ”Den blandede by”.
Målet om ”Den blandede by” understøtter, at alle boligområder skal have en blandet og socialt bæredygtig beboersammensætning. Der skal være plads til alle i de almene boliger, men samtidig skal ingen områder overvældes af sociale problematikker.
I aftalerne findes den rigtige balance mellem områdernes behov for en bæredygtig beboersammensætning og kommunernes behov for at kunne løse akutte boligsociale problemer via kommunal anvisning af bolig, fx til hjemløse. Den blandede by er samtidig et landspolitisk mål og grundlaget for Parallelsamfundslovgivning med de seneste forebyggelsesområder.
Boligområder og bydele udvikles i landets 98 kommuner. Her bygges boliger og boligområder, som udgør rammen om det levede liv for kommunens borgere.
Kommunen og de almene boligorganisationer kan indgå et strategisk samarbejde om den kommunale anvisning og boligorganisationernes udlejning, som målrettet sikrer en mangfoldig og bæredygtig beboersammensætning.
Et samarbejde baseres på data fra kommune og boligorganisationer, som afdækker beboersammensætningen i de almene boligafdelinger og analyserer kommunens brug af og behov for anvisning.
På baggrund af data finder kommune og boligorganisationer sammen den rette løsning, tager fælles ansvar og etablerer gennemsigtige fleksible kriterier for udlejning i forskellige boligområder. Når boligorganisationer og kommunen har vurderet udfordringer og potentialer lokalt, tages Almenboliglovens værktøjer i anvendelse.
Den kommunale anvisning er ikke blot et passivt redskab til at løse boligproblemer for den enkelte borger, men bør benyttes, så den støtter op om de fælles mål om en by i balance. Det betyder bl.a., at man i anvisningen tager højde for beboersammensætningen i de enkelte boligområder. Og det betyder, at en fælles kommunestrategisk aftale kan få endnu stærkere fodfæste, hvis den tænkes sammen med en lang række andre områder som fx kommunal kernedrift.
Som oplagte temaer kan fremhæves beskæftigelse og uddannelse, nybyggeri, kommuneplanlægning, bosætningsstrategi, boligpolitik samt sociale og kulturelle indsatser.
En række kommuner har indgået strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler med kommunens boligorganisationer, som tager afsæt i den kommunale anvisning jf. § 59, stk. 1 og 2 og i boligorganisationernes ventelister. BL har udarbejdet skabeloner til inspiration, som kan benyttes i alle kommuner, hvor emner for aftalen kan til- og fravælges alt efter lokale behov. De beboerdata, som aftalerne bygger på, findes hos Landsbyggefonden.
Hver aftale er sin egen, men flere har fælles elementer. Det er en politisk aftale, som vedtages af både kommunalbestyrelsen og organisationsbestyrelserne i boligorganisationerne. Vi ved, de strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler virker efter hensigten, også på lang sigt.
BL’s kredskonsulenter bistår gerne boligorganisationer og/eller kommuner, som i det forebyggende arbejde måtte ønske BL’s bidrag til det indledende samarbejde.
Den kommunale anvisning er ikke blot et passivt redskab til at løse boligproblemer for den enkelte borger, men bør benyttes, så den støtter op om de fælles mål om en by i balance. Det betyder bl.a., at man i anvisningen tager højde for beboersammensætningen i de enkelte boligområder. Og det betyder, at en fælles kommunestrategisk aftale kan få endnu stærkere fodfæste, hvis den tænkes sammen med en lang række andre områder som fx kommunal kernedrift.
Som oplagte temaer kan fremhæves beskæftigelse og uddannelse, nybyggeri, kommuneplanlægning, bosætningsstrategi, boligpolitik samt sociale og kulturelle indsatser.
En række kommuner har indgået strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler med kommunens boligorganisationer, som tager afsæt i den kommunale anvisning jf. § 59, stk. 1 og 2 og i boligorganisationernes ventelister. BL har udarbejdet skabeloner til inspiration, som kan benyttes i alle kommuner, hvor emner for aftalen kan til- og fravælges alt efter lokale behov. De beboerdata, som aftalerne bygger på, findes hos Landsbyggefonden.
Hver aftale er sin egen, men flere har fælles elementer. Det er en politisk aftale, som vedtages af både kommunalbestyrelsen og organisationsbestyrelserne i boligorganisationerne. Vi ved, de strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler virker efter hensigten, også på lang sigt.
BL’s kredskonsulenter bistår gerne boligorganisationer og/eller kommuner, som i det forebyggende arbejde måtte ønske BL’s bidrag til det indledende samarbejde.
Værktøjer
Eksempler på aftaler
En række kommuner har indgået udlejningsaftaler. Vi viser ikke alle, men har udvalgt repræsentative aftaler som eksempler.
Helsingør har knap 63.000 indbyggere. I kommunen er der knap 6.000 almene boliger. Et område er på listen over forebyggelsesområder (pr. 1. december 2021). Et andet boligområde har tidligere været på listen over udsatte områder. Ved seneste hjemløsetælling (2022) var der i kommunen 117 hjemløse.
Download:
Fælles strategisk udlejnings- og anvisningsaftale
Odense kommune har ca. 200.000 indbyggere. I kommunen er der ca. 26.000 almene boliger. Odense rummer både et udsat område og flere forebyggelsesområder (pr. 1. december 2021). Ved seneste hjemløsetælling (2022) var der i kommunen 104 hjemløse.
Download:
Rammeaftale om udlejning i Odense Kommune i perioden 2021-2024
Tillæg til Rammeaftale om udlejning i Odense Kommune i perioden 2021-2024
Holbæk kommune har ca. 70.000 indbyggere. I kommunen er der ca. 73.000 almene boliger. Holbæk rummer et udsat område og et forebyggelsesområde (pr. 1. december 2021). Ved seneste hjemløsetælling (2022) var der i kommunen 54 hjemløse.
Download:
Rammeaftale mellem Holbæk Kommune og de almene boligorganisationer om anvisning og udlejning af almene familieboliger
