Strategiske samarbejdsaftaler mellem kommuner og boligorganisationer om anvisning og udlejning er et værktøj til at opnå ”Den blandede by”.
Udlejning og anvisning
Udlejning og anvisningsaftaler
Hvorfor indgå fælles aftaler?
Boligområder og bydele udvikles i landets 98 kommuner. Her bygges boliger og boligområder, som udgør rammen om det levede liv for kommunens borgere. Strategiske samarbejdsaftaler mellem en kommune og alle boligorganisationer i kommunen om anvisning og udlejning er et værktøj til at opnå robuste by- og boligfællesskaber.
I aftalerne kan kommunen og boligorganisationerne indgå et strategisk samarbejde om den kommunale anvisning og boligorganisationernes udlejning, som målrettet sikrer en mangfoldig og bæredygtig beboersammensætning.
Målet om den robuste by understøtter, at alle boligområder skal have en blandet og socialt bæredygtig beboersammensætning. Der skal være plads til alle i de almene boliger, men samtidig skal ingen områder overvældes af sociale problematikker.
I de fælles aftaler findes den rigtige balance mellem områdernes behov for en bæredygtig beboersammensætning og kommunernes behov for at kunne løse akutte boligsociale problemer via kommunal anvisning af bolig, fx til hjemløse. Den blandede by er samtidig et landspolitisk mål, hvilket blandt andet har ført til parallelsamfundslovgivningen med udpegning af forskellige områdetyper. Men også i mindre områder kan der være behov for at understøtte at boligsociale opgaver løftes på tværs i de enkelte kommuner, så ingen områder får en skæv beboersammensætning.
Samtidig betyder lovgivningen om fonden for blandede byer, at det er en forudsætning for kommunernes muligheder for statslige tilskud til boligløsninger for hjemløse, at de har indgået strategiske aftaler med boligorganisationerne om kommunal boligsocial anvisning.
De fælles aftaler gør udlejningen af boliger gennemsigtig og sikrer at eventuelle fleksible kriterier er ensartede i hele kommunen.
Hvordan kommer vi i gang?
Når samarbejdet om en fælles udlejningsaftale igangsættes, skal der som det første skabes et overblik over den eksisterende beboersammensætning i samtlige af kommunens almene boligafdelinger. Få redskaber til det her.
Et databaseret samarbejde
Samarbejdet baseres på data fra kommune og boligorganisationer, som afdækker beboersammensætningen i de almene boligafdelinger og analyserer kommunens brug af og behov for anvisning. Data om boligtyper, huslejer og socialøkonomiske indikatorer offentliggøres årligt af Landsbyggefonden i det almene datavarehus, som er en af fondens selvbetjeningsløsninger.
På baggrund af data finder kommune og boligorganisationer sammen den rette løsning, tager fælles ansvar og etablerer gennemsigtige fleksible kriterier for udlejning i forskellige boligområder. Når boligorganisationer og kommunen har vurderet udfordringer og potentialer lokalt, tages Almenboliglovens værktøjer i anvendelse.
Strategisk brug af den kommunale anvisning
Den kommunale anvisning er ikke blot et passivt redskab til at løse boligproblemer for den enkelte borger, men bør benyttes, så den støtter op om de fælles mål om en by i balance. Det betyder bl.a., at man i anvisningen tager højde for beboersammensætningen i de enkelte boligområder.
Hvad går aftalerne ud på?
Hver aftale er sin egen, men flere har fælles elementer. En udlejningsaftale er en politisk aftale, som vedtages af både kommunalbestyrelsen og organisationsbestyrelserne i boligorganisationerne. Vi ved, de strategiske aftaler om kommunal anvisning og fleksibel udlejning virker efter hensigten, også på lang sigt. En fælles kommunestrategisk aftale kan få endnu stærkere fodfæste, hvis den tænkes sammen med en lang række andre områder. Andre oplagte temaer i fælles udlejningsaftaler kan derfor være beskæftigelse og uddannelse, sundhed, nybyggeri, kommuneplanlægning, bosætningsstrategi, boligpolitik samt sociale og kulturelle indsatser.
BL har udarbejdet skabeloner til inspiration, som kan benyttes i alle kommuner, hvor emner for aftalen kan til- og fravælges alt efter lokale behov, se nedenfor. En række af de aftaler, som allerede er indgået kan også findes og bruges som inspiration for andre kommune og boligorganisationer.
BL’s kredskonsulenter bistår gerne boligorganisationer og/eller kommuner, som i det forebyggende arbejde måtte ønske BL’s bidrag til det indledende samarbejde. BL bistår også gerne med at gennemlæse og kommentere udkast til aftaler, hvor erfaringer fra andre kommuner og boligorganisationer kan blive bragt i spil.
Eksempler på aftaler
En række kommuner har indgået udlejningsaftaler. Vi viser ikke alle, men har udvalgt repræsentative aftaler som eksempler.
Helsingør har knap 63.000 indbyggere. I kommunen er der knap 6.000 almene boliger. Et område er på listen over forebyggelsesområder (pr. 1. december 2021). Et andet boligområde har tidligere været på listen over udsatte områder. Ved seneste hjemløsetælling (2022) var der i kommunen 117 hjemløse.
Download:
Fælles strategisk udlejnings- og anvisningsaftale
Odense kommune har ca. 200.000 indbyggere. I kommunen er der ca. 26.000 almene boliger. Odense rummer både et udsat område og flere forebyggelsesområder (pr. 1. december 2021). Ved seneste hjemløsetælling (2022) var der i kommunen 104 hjemløse.
Download:
Rammeaftale om udlejning i Odense Kommune i perioden 2021-2024
Tillæg til Rammeaftale om udlejning i Odense Kommune i perioden 2021-2024
Holbæk kommune har ca. 70.000 indbyggere. I kommunen er der ca. 73.000 almene boliger. Holbæk rummer et udsat område og et forebyggelsesområde (pr. 1. december 2021). Ved seneste hjemløsetælling (2022) var der i kommunen 54 hjemløse.
Download:
Rammeaftale mellem Holbæk Kommune og de almene boligorganisationer om anvisning og udlejning af almene familieboliger