Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.0721

Krav til Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner for eksisterende bygninger efter ændringer i BR 18

BL har fået forespørgsler omkring reglerne for krav til DKV-planer for eksisterende bygninger.

Med løbende ændringer i Bygningsreglementet (BR 18), hvor der stilles højere krav til bl.a. brandsikkerhed, er der opstået usikkerhed om den præcise tolkning af de nye regler. Der sås tvivl om, hvorvidt alle bygninger inkl. eksisterende bygninger skal have tilknyttet en DKV-plan.

Oprettet: onsdag den 13. januar 2021
Opdateret: lørdag den 13. juli 2024
Sideansvarlig: Mikkel Jungshoved

BL har på den baggrund henvendt sig til Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, der har oplyst, at det ikke er et krav i Bygningsreglementet (BR 18), at alle bygninger inkl. de eksisterende bygninger skal have tilknyttet en DKV-plan.

Styrelsen henviser til Bygningsreglementet (BR 18) i § 141, stk. 4, hvor der ikke stilles krav om, at der for brandtekniske installationer, der er etableret efter reglerne i tidligere bygningsreglementer, skal udføres løbende akkrediteret funktionstest eller systemintegrationstest.

For disse anlæg kan den eksisterende procedure for test eller inspektion af akkrediterede virksomheder fortsættes som angivet for det enkelte anlæg i byggetilladelsen.

Det betyder, at reglerne i Bygningsreglementet (BR18) vedrørende DKV- planer kun gælder fremadrettet, hvad angår brugen af certificeret rådgiver som et krav. Angående det eksisterende byggeri så skal man som boligorganisation udføre egen kontrol og have en fast plan for kontrol af brandslukningsudstyr og brandtekniske anlæg, ligesom der skal udføres kontrol af branddøre, flugtveje, brandmæssige adskillelser og gennemføringer m.m. Det skal efterfølgendes kunne dokumenteres, at der er udført denne kontrol.

Yderligere spørgsmål til ovenstående kan stilles til teknisk konsulent Mikkel Jungshoved på mail mju@bl.dk.



Med venlig hilsen

Bent Madsen / Mikkel Jungshoved