Skip to main content Skip to footer

Beboere

Demografi og socioøkonomi

Hver 6. person i Danmark bor alment. Helt præcist bor 972.000 personer i en almen bolig. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i den almene boligsektor er på 1,8 personer. Dette forklares ved en større andel af enlige voksne beboere i den almene sektor ift. resten af befolkningen.

Kilde: Landsbyggefonden (2023).

Husleje og boligbyrde

Den almene sektor spiller en central rolle i at sikre overkommelige boliger for forskellige befolkningsgrupper, hvilket fremmer blandede byer. Husstande i almene familieboliger bruger i gennemsnittet knap en fjerdedel af deres disponible indkomst til husleje. I almene ungdomsboliger er det 29 pct. af husstandsindkomst, der går til huslejebetalinger, og i ældreboliger er det 34 pct.

BL's egne beregninger på baggrund af Danmark Statistiks registerdata og Landsbyggefondens huslejeregister (2022).

Fakta og tal om husleje og boligbyrde

Se flere fakta og tal om husleje og boligbyrde på tværs af almene boligtyper, altså hvor stor en del af den disponible indkomst, som anvendes til boligudgifter. Den er forskellig på tværs af almene boligtyper.

Sundhed og trivsel

Den almene boligsektor er kendetegnet ved en relativt højere andel af enlige og ældre beboere sammenlignet med den øvrige befolkning. Næsten 60 pct. af de almene husstande består af en enkelt beboer, mens denne andel i resten af befolkningen udgør 35 pct. Samtidig oplever næsten dobbelt så mange i den almene sektor end i resten af befolkningen, at de ofte er uønsket alene. Derudover er der en markant sundhedsmæssig ulighed, idet en væsentligt større andel af beboerne i den almene boligsektor lever med kroniske sygdomme såsom type 2-diabetes og KOL.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2023).