Skip to main content Skip to footer

Vidensblad

Organisationsbestyrelsens udgifter

En aktiv organisationsbestyrelse deltager i og afholder en række møder og aktiviteter. Det giver nogle udgifter, hvor bestyrelsen skal sikre lovlighed, rimelighed og være sparsommelig. Læs mere om dem her.

Oprettet: onsdag den 7. juli 2021
Sideansvarlig: Nana Juul

En aktiv organisationsbestyrelse deltager i og afholder en række møder og aktiviteter. Det giver nogle udgifter, hvor bestyrelsen skal sikre lovlighed, rimelighed og være sparsommelig.

For at undgå misundelse, mistænkeliggørelse, tvivl og konflikter bør der fastsættes skriftlige retningslinjer for alle udgifter til fx:

  • Møder
  • Rejser
  • Overnatning
  • Forplejning
  • Gaver
  • Udstyr
  • Kurser og konferencer

Hvad der er rimeligt og sparsommeligt, vil variere over tid og med skiftende opgaver og situationer. Derfor bør organisationsbestyrelsen hvert år forholde sig til de fastsatte retningslinjer.

Afholdes der udgifter til forhold, som ikke er formålstjenlige eller fagligt relevante, kan bestyrelsesmedlemmerne pådrage sig et erstatningsansvar.


Anbefaling

  • Fastsæt skriftlige retningslinjer for alle udgifter til bestyrelsens arbejde
  • Opdatér retningslinjerne en gang om året
  • Sørg for, at retningslinjerne er kendte og synlige

Bestyrelsesudgifter skal være lovlige, rimelige og forsvarlige. Uklare og ukendte retningslinjer kan føre til misundelse, mistænkeliggørelse, tvivl og konflikter.

Møder, arrangementer og rejser skal være sagligt begrundede, og deltagerkredsen skal begrænses til det nødvendige og relevante.

Boligorganisationen forvalter beboernes penge og er støttet med offentlige midler. Derfor har lovgivningen fokus på sparsommelighed og saglighed på alle niveauer. Ansvaret ligger i sidste ende i organisationsbestyrelsen. Det fremgår af Lov om almene boliger § 13, at organisationsbestyrelsen løbende skal sikre egenkontrol med henblik på at øge sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Desuden gælder det, at alle aktiviteter og omkostninger skal kunne henføres til boligorganisationens kerneaktivitet efter Lov om almene boliger § 6, eller til de lovlige sideaktiviteter, der er angivet i sideaktivitetsbekendtgørelsen.

Det betyder, at omkostningerne i forbindelse med organisationsbestyrelsens arbejde skal holdes på et rimeligt og forsvarligt niveau, og kun må bruges til lovlige formål.

Hvis organisationsbestyrelsen afholder udgifter til aktiviteter, som ikke er formålstjenlige eller fagligt relevante, kan bestyrelsesmedlemmerne pådrage sig et erstatningsansvar.

Møder, arrangementer og rejser skal være sagligt begrundede og deltagerkredsen skal begrænses til det nødvendige og relevante. Fx er det præciseret i driftsvejledningens afsnit 4.1, at deltagere i studieture, som ikke er medlemmer af organisationsbestyrelsen eller er ansat i boligorganisationen, selv skal betale deres andel af udgifterne. Betalt deltagelse i fx rejser og udflugter er desuden skattepligtig for deltagerne, hvis ikke deltagelsen primært tilgodeser boligorganisationens interesser.


Særligt om skattefri godtgørelser
Organisationsbestyrelsen kan beslutte, at medlemmer af bestyrelsen, som ikke modtager vederlag, i stedet kan modtage skattefri godtgørelse for administrative udgifter, som de afholder på boligorganisationens vegne. Skattestyrelsen har i marts 2026 vejledende udtalt over for BL, at selv om arbejdet som medlem af organisationsbestyrelsen som udgangspunkt er lønnet, vil bestyrelsesmedlemmer, som efter bestyrelsens beslutning ikke modtager vederlag, være berettiget til skattefri godtgørelse efter ligningslovens regler. Eventuel udbetaling af skattefri godtgørelse skal ikke modregnes i organisationsbestyrelsens samlede vederlag.

Muligheden for at udbetale skattefri godtgørelse til dækning af bestyrelsesmedlemmernes administrative udgifter er reguleret i ligningslovens § 7 M. Administrative udgifter omfatter fx kontorartikler, porto og møder samt udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Der er ikke tale om godtgørelse af udgiften til selve telefon- eller internetabonnementet.

Den samlede skattefri godtgørelse for administrative udgifter mv. må i 2026 højst udgøre 10.000 kr. pr. person. Der gælder ikke længere særskilte beløbsgrænser for fx kontorhold og telefonsamtaler eller internetforbrug.

Hvis den samlede godtgørelse overstiger den gældende beløbsgrænse, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende efter ordningen, skattepligtige.

Udbetalte godtgørelser til den enkelte skal opgøres på boligorganisationsniveau. Et medlem, der modtager skattefri godtgørelse både som medlem af afdelingsbestyrelsen og organisationsbestyrelsen, skal derfor holde den samlede godtgørelse inden for beløbsgrænsen. Det følger af et bindende svar fra Landsskatteretten i 2016 om tilsvarende forhold i idrætsforeninger.

Godtgørelse kan ydes til alle eller nogle af organisationsbestyrelsens medlemmer og behøver ikke at udgøre samme beløb til alle, så længe ingen modtager godtgørelse ud over den samlede beløbsgrænse.

Beløbsgrænsen er et maksimum og ikke et standardbeløb, der uden videre kan udbetales til alle. Godtgørelsen skal dække udgifter, som medlemmet afholder på boligorganisationens vegne. Selv om der ikke kræves dokumentation for hver enkelt udgift, bør der være en rimelig og sandsynliggjort sammenhæng mellem udgifterne og godtgørelsens størrelse. Ellers kan udbetalingen blive anset som skattepligtigt vederlag.

Indførelse eller afskaffelse af skattefri godtgørelser må som udgangspunkt gennemføres ved årsskiftet, da det enkelte organisationsbestyrelsesmedlem ikke i samme indkomstår må få udbetalt vederlag og skattefri godtgørelser for arbejdet i organisationsbestyrelsen.

Skattefri godtgørelser inden for beløbsgrænsen skal efter lovgivningen ikke medregnes som indtægt eller formue ved beregningen af en række offentlige ydelser, herunder kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse.


Særligt om tabt arbejdsfortjeneste
Der kan ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til organisationsbestyrelsens medlemmer, medmindre erstatningen modregnes i bestyrelsens samlede vederlag. Social- og Boligstyrelsen har i maj 2023 overfor BL meddelt, at der efter styrelsens opfattelse ” … ikke samtidig med bestyrelsesvederlag kan udbetales godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, og at det samlede vederlag for bestyrelsesarbejdet ikke kan overskride de beløbsgrænser og retningslinjer, der følger af almenboligloven § 14 a og driftsbekendtgørelsen § 14. Disse regler er udtømmende”.

Organisationsbestyrelsen kan eventuelt beslutte at afsætte en del af det samlede bestyrelses-vederlag til at yde medlemmerne erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I givet fald må der fastsættes nærmere skriftlige retningslinjer for, hvornår og i hvilket omfang erstatning kan ydes.


Særligt om mobiltelefoner og it-udstyr
PC og tablets uden SIM-kort, der stilles til rådighed for et bestyrelsesmedlem, er skattefri arbejdsredskaber. Mobiltelefoner, tablets med SIM-kort samt betalt internet beskattes derimod efter gældende regler. Beskatning af fri telefon kan dog formentlig undgås, hvis der udarbejdes en tro og love-erklæring om, at telefonen ikke anvendes privat. Spørg boligorganisationens revisor til råds om de nærmere regler og muligheder.

Det er en forudsætning, at udstyr, der stilles til rådighed for et bestyrelsesmedlem, giver en reel adgang til at varetage dele af bestyrelsesarbejdet. I modsat fald er der tale om et lønlignende gode, og værdien skal derfor modregnes i det samlede vederlag til organisationsbestyrelsen.

Udleveret udstyr tilhører boligorganisationen og skal tilbageleveres ved udtræden af bestyrelsen. Ellers skal modtageren betale skat af udstyrets markedsværdi ved overdragelsen.

De nævnte regler gælder også for bestyrelsesarbejdet i almene administrationsorganisationer. Reglerne om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt om mobiltelefoner og it-udstyr, der stilles til rådighed som et lønlignende gode, finder dog ikke direkte anvendelse, da der ikke i lovgivningen er fastsat nærmere rammer for det samlede bestyrelsesvederlag i almene administrationsorganisationer.

Lovgivningen indeholder ud over ovennævnte næsten ingen retningslinjer for bestyrelsesudgifter. Organisationsbestyrelsen må i vid udstrækning selv vurdere og fastsætte niveauet og de interne retningslinjer. I sidste ende skal bestyrelsens beslutninger og de afholdte udgifter dog kunne forsvares overfor:

  • Øverste myndighed – godkender årsregnskab og vælger medlemmer til organisationsbestyrelsen

  • Revisor – efterprøver, om afholdte udgifter stemmer overens med lovgivning og sædvanlig praksis

  • Tilsynet – påser, at boligorganisationens drift og økonomi er forsvarlig og efter gældende regler

  • Beboerne, afdelingsbestyrelserne og den brede offentlighed

Der er flere hensyn og udfordringer at være opmærksom på, når man fastsætter retningslinjer for bestyrelsesudgifter, fx: 

  • Der kan, måske særligt i mindre boligorganisationer, være en oplevelse af et misforhold mellem det arbejde, der kræves og vederlaget/honoraret

  • Eventuel udbetaling af skattefri godtgørelser til nogle af bestyrelsens medlemmer vil øge de samlede bestyrelsesudgifter, hvis ikke der samtidigt reguleres i bestyrelsens samlede vederlag

  • Organisationsbestyrelsesmedlemmer, som også modtager skattefri godtgørelse for arbejdet i en afdelingsbestyrelse, skal være opmærksomme på, at godtgørelserne skal ses under ét og samlet holdes inden for beløbsgrænsen

  • Der kan være stor forskel på, hvad forskellige parter opfatter som rigtig og rimeligt i en given situation. Hvad omverdenen måske ser som ekstravagant og overflødigt, kan organisationsbestyrelsen måske se som helt basalt og naturligt

  • Opfattelsen af, hvad der er rigtigt og rimeligt kan variere over tid

  • Organisationsbestyrelsen skal efter lovgivningen bidrage til at understøtte beboerdemokratiet i afdelingerne, og udgifter til fx fællesmøder, konferencer, kurser mv. for afdelingsbestyrelserne påvirker organisationens bestyrelsesudgifter

  • Manglede åbenhed om bestyrelsesudgifterne kan

    • føre til mistillid, mistænkeliggørelse og misundelse i og udenfor boligorganisationen

    • give mulige kandidater til organisationsbestyrelsen forkerte forventninger og måske påvirke, om de bedst egnede stiller op som kandidat.

Spørgsmål til drøftelse

Når organisationsbestyrelsen skal finde balancen i de interne retningslinjer for brug af bestyrelsesudgifterne, er der nogle spørgsmål, I kan stille jer selv:

  • Hvad er jeres interne retningslinjer vedr. bestyrelsesudgifter?
  • Kender I sidste års samlede bestyrelsesudgifter, og ved I hvad de dækker over?
  • Hvem vil kunne synes, at niveauet på jeres bestyrelsesudgifter eller en enkelt post ikke er rimeligt?
  • Rimelige bestyrelsesudgifter – hvordan definerer I det?

  • Tag aktivt stilling til organisationsbestyrelsens udgifter
  • Fastsæt retningslinjer, der er rimelige
  • Vurdér niveauet i forhold til boligorganisationens og bestyrelsens størrelse, aktivitetsniveauet, ambitionerne og den generelle økonomiske formåen
  • Fastsæt retningslinjerne proaktivt
  • Nå til enighed om nogle fælles regler
  • Gør retningslinjerne skriftlige
  • Gør retningslinjerne synlige
  • Revurdér hvert år