3376 2020

Boligorganisationen forvalter beboernes penge og er støttet med offentlige midler. Derfor har lovgivningen fokus på sparsommelighed og saglighed på alle niveauer. Ansvaret ligger i sidste ende i organisationsbestyrelsen. Det fremgår af Lov om almene boliger § 13, at organisationsbestyrelsen løbende skal sikre egenkontrol med henblik på at øge sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Desuden gælder det, at alle aktiviteter og omkostninger skal kunne henføres til boligorganisationens kerneaktivitet efter Lov om almene boliger § 6, eller til de lovlige sideaktiviteter, der er angivet i sideaktivitetsbekendtgørelsen.

Det betyder, at omkostningerne i forbindelse med organisationsbestyrelsens arbejde skal holdes på et rimeligt og forsvarligt niveau, og kun må bruges til lovlige formål.

Hvis organisationsbestyrelsen afholder udgifter til aktiviteter, som ikke er formålstjenlige eller fagligt relevante, kan bestyrelsesmedlemmerne pådrage sig et erstatningsansvar.

Møder, arrangementer og rejser skal være sagligt begrundede og deltagerkredsen skal begrænses til det nødvendige og relevante. Fx er det præciseret i driftsvejledningens afsnit 4.1, at deltagere i studieture, som ikke er medlemmer af organisationsbestyrelsen eller er ansat i boligorganisationen, selv skal betale deres andel af udgifterne. Betalt deltagelse i fx rejser og udflugter er desuden skattepligtig for deltagerne, hvis ikke deltagelsen primært tilgodeser boligorganisationens interesser.

Særligt om skattefri godtgørelser

Organisationsbestyrelsen kan beslutte, at medlemmer af bestyrelsen, som ikke modtager vederlag, i stedet kan modtage skattefri godtgørelser for deres udgifter til kontorhold og/eller telefoni og internet. Skattestyrelsen har i marts 2026 vejledende udtalt overfor BL, at selvom arbejdet som medlem af organisationsbestyrelsen som udgangspunkt er lønnet, så vil bestyrelsesmedlemmer, som efter bestyrelsens beslutning ikke modtager vederlag, være berettiget til skattefri godtgørelser efter ligningslovens regler. Eventuel udbetaling af de skattefri godtgørelser vil ikke skulle modregnes i organisationsbestyrelsens samlede vederlag.

Muligheden for at udbetale skattefri godtgørelser til dækning af bestyrelsesmedlemmernes administrative småudgifter til fx kontorartikler, porto og møder samt telefoni/internet er beskrevet i ligningslovens § 7m og nærmere beskrevet i ”Bekendtgørelse om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer… ”

Godtgørelsen til den enkelte må (i 2026) maksimalt udgøre:

• 1.700 kr. årligt for kontorhold
• 2.800 kr. årligt for telefoni/internet

Hvis bare én af de angivne satser overskrides, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. Her skal det bemærkes, at udbetalte godtgørelser til den enkelte skal opgøres på boligorganisationsniveau, idet de angivne satser gælder for boligorganisationens cvr-nummer. Det er altså summen af skattefri godtgørelser til den enkelte, som på tværs af afdelinger og boligorganisation skal holde sig indenfor de angivne satser. Det følger af et bindende svar fra Landsskatteretten i 2016 om tilsvarende forhold i idrætsforeninger.

Godtgørelser kan ydes til alle eller nogle af organisationsbestyrelsens medlemmer og ikke nødvendigvis med samme beløb til alle, så længe ingen modtager godtgørelser ud over maksimumsatserne.

Der er som udgangspunkt ikke krav om dokumentation for de afholdte udgifter for at modtage skattefri godtgørelser, men skattefriheden er i ligningsloven betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på bestyrelsens vegne. Hvis godtgørelserne gives på et niveau, der åbenlyst overstiger de faktiske udgifter, vil der være tale om skattepligtig aflønning.

Indførelse eller afskaffelse af skattefri godtgørelser må som udgangspunkt gennemføres ved årsskiftet, da det enkelte organisationsbestyrelsesmedlem ikke i samme indkomstår må få udbetalt vederlag og skattefri godtgørelser for arbejdet i organisationsbestyrelsen.

Modtagelse af skattefri godtgørelser påvirker ikke den enkeltes ret til offentlige ydelser mv.

Særligt om tabt arbejdsfortjeneste

Der kan ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til organisationsbestyrelsens medlemmer, medmindre erstatningen modregnes i bestyrelsens samlede vederlag. Social- og Boligstyrelsen har i maj 2023 overfor BL meddelt, at der efter styrelsens opfattelse ” … ikke samtidig med bestyrelsesvederlag kan udbetales godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, og at det samlede vederlag for bestyrelsesarbejdet ikke kan overskride de beløbsgrænser og retningslinjer, der følger af almenboligloven § 14 a og driftsbekendtgørelsen § 14. Disse regler er udtømmende”.

Organisationsbestyrelsen kan eventuelt beslutte at afsætte en del af det samlede bestyrelses-vederlag til at yde medlemmerne erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. I givet fald må der fastsættes nærmere skriftlige retningslinjer for, hvornår og i hvilket omfang erstatning kan ydes.

Særligt om mobiltelefoner og it-udstyr

PC og tablets uden SIM-kort, der stilles til rådighed for et bestyrelsesmedlem, er skattefri arbejdsredskaber. Mobiltelefoner, tablets med SIM-kort samt betalt internet beskattes derimod efter gældende regler. Beskatning af fri telefon kan dog formentlig undgås, hvis der udarbejdes en tro og love-erklæring om, at telefonen ikke anvendes privat. Spørg boligorganisationens revisor til råds om de nærmere regler og muligheder.

Det er en forudsætning, at udstyr, der stilles til rådighed for et bestyrelsesmedlem, giver en reel adgang til at varetage dele af bestyrelsesarbejdet. I modsat fald er der tale om et lønlignende gode, og værdien skal derfor modregnes i det samlede vederlag til organisationsbestyrelsen.

Udleveret udstyr tilhører boligorganisationen og skal tilbageleveres ved udtræden af bestyrelsen. Ellers skal modtageren betale skat af udstyrets markedsværdi ved overdragelsen.

De nævnte regler gælder også for bestyrelsesarbejdet i almene administrationsorganisationer. Reglerne om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt om mobiltelefoner og it-udstyr, der stilles til rådighed som et lønlignende gode, finder dog ikke direkte anvendelse, da der ikke i lovgivningen er fastsat nærmere rammer for det samlede bestyrelsesvederlag i almene administrationsorganisationer.

Lovgivningen indeholder ud over ovennævnte næsten ingen retningslinjer for bestyrelsesudgifter. Organisationsbestyrelsen må i vid udstrækning selv vurdere og fastsætte niveauet og de interne retningslinjer. I sidste ende skal bestyrelsens beslutninger og de afholdte udgifter dog kunne forsvares overfor:

• Øverste myndighed – godkender årsregnskab og vælger medlemmer til organisationsbestyrelsen
• Revisor – efterprøver, om afholdte udgifter stemmer overens med lovgivning og sædvanlig praksis
• Tilsynet – påser, at boligorganisationens drift og økonomi er forsvarlig og efter gældende regler
• Beboerne, afdelingsbestyrelserne og den brede offentlighed

Der er flere hensyn og udfordringer at være opmærksom på, når man fastsætter retningslinjer for bestyrelsesudgifter, fx: 

• Der kan, måske særligt i mindre boligorganisationer, være en oplevelse af et misforhold mellem det arbejde, der kræves og vederlaget/honoraret
• Eventuel udbetaling af skattefri godtgørelser til nogle af bestyrelsens medlemmer vil øge de samlede bestyrelsesudgifter, hvis ikke der samtidigt reguleres i bestyrelsens samlede vederlag
• Organisationsbestyrelsesmedlemmer, som i forvejen modtager skattefri godtgørelser for deres arbejde i en afdelingsbestyrelse, kan være afskåret fra eller begrænset i deres muligheder for at modtage skattefri godtgørelser for arbejdet i organisationsbestyrelsen
• Der kan være stor forskel på, hvad forskellige parter opfatter som rigtig og rimeligt i en given situation. Hvad omverdenen måske ser som ekstravagant og overflødigt, kan organisationsbestyrelsen måske se som helt basalt og naturligt
• Opfattelsen af, hvad der er rigtigt og rimeligt kan variere over tid
• Organisationsbestyrelsen skal efter lovgivningen bidrage til at understøtte beboerdemokratiet i afdelingerne, og udgifter til fx fællesmøder, konferencer, kurser mv. for afdelingsbestyrelserne påvirker organisationens bestyrelsesudgifter
• Manglede åbenhed om bestyrelsesudgifterne kan
• føre til mistillid, mistænkeliggørelse og misundelse i og udenfor boligorganisationen
• give mulige kandidater til organisationsbestyrelsen forkerte forventninger og måske påvirke, om de bedst egnede stiller op som kandidat.

• Tag aktivt stilling til organisationsbestyrelsens udgifter
• Fastsæt retningslinjer, der er rimelige
• Vurdér niveauet i forhold til boligorganisationens og bestyrelsens størrelse, aktivitetsniveauet, ambitionerne og den generelle økonomiske formåen
• Fastsæt retningslinjerne proaktivt
• Nå til enighed om nogle fælles regler
• Gør retningslinjerne skriftlige
• Gør retningslinjerne synlige
• Revurdér hvert år