3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 25. april 2022 modtaget høring over lovforslag om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel boligstøtte m.fl.

BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

Ruslands invasion af Ukraine har skabt en helt ekstraordinær situation med millioner af mennesker på flugt i Europa. BL er enig i, at der skal ekstraordinære tiltag til, hvis det skal lykkes at huse op mod 100.000 flygtninge i Danmark i den kommende tid. Der kan være behov for, at alle boligmuligheder afsøges.

Ændring af forbud mod anvisning i udsatte boligområder
Med lovforslaget indføres en særlig undtagelse til integrationslovens § 12, stk. 2, som betyder, at der sker en modifikation af det gældende forbud for kommuner til at anvise flygtninge til et midlertidigt opholdssted eller bolig i et udsat område, herunder til parallelsamfund eller omdannelsesområder.

Med den foreslåede § 30a kan kommunalbestyrelsen således undtagelsesvist anvise personer, der meddeles opholdstilladelse efter særloven, et midlertidigt opholdssted eller en permanent bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. Det kan alene ske, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke i øvrigt er mulighed for at anvise midlertidige opholdssteder eller boliger, der ikke er beliggende i et udsat boligområde.

Med den foreslåede bestemmelse bliver der således overensstemmelse mellem anvisningsreglerne i den almene boliglov og i integrationsloven i forhold til udsatte boligområder, idet den almene lovgivning også opererer med et forbud som udgangspunkt, men med mulighed for at fravige. Der har ikke tidligere været denne fravigelsesmulighed i integrationsloven. Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med boligplacering af den berettigede personkreds skal foretage samme vurdering, som kommunalbestyrelsen i dag foretager efter almenboliglovens § 59, stk. 9.

Det er hensigtsmæssigt at ensrette de to regelsæt for at undgå tvivl om reglerne og vurderingerne, når kommuner og boligorganisationerne bidrager til husning af ukrainske flygtninge.

BL bemærker, at der imidlertid ikke tilsvarende justeres på kriterierne for udsatte områder, herunder parallelsamfund og omdannelsesområder. Hvis krigen i Ukraine trækker ud, vil de beboere, som anvises i såvel de udsatte områder som i forebyggelsesområder, tælle med i fremtidige opgørelser og udpegninger. BL finder det yderst bekymrende, hvis boligafdelinger, der stiller sig til rådighed med boligløsninger i denne historiske situation, på sigt risikerer at komme i en situation, hvor deres velvilje fører til, at de bliver defineret som parallelsamfund eller omdannelsesråder med krav om nedbringelse af almene familieboliger til følge.

Kommunen eller flygtning som lejer
Det fremgår klart af gældende lovgivning at der sondres mellem midlertidigt opholdssted og permanent bolig. Det fremgår flere steder af bemærkninger til lovforslaget, at lejeloven ikke er gældende i forhold til kommunens anvisning af midlertidige opholdssteder – i modsætning til anvisning af permanent bolig. Flygtninge har alene ret til at bo på det midlertidige opholdssted, indtil kommunen tilbyder et andet midlertidigt opholdssted eller en bolig. Et midlertidigt opholdssted har således ikke karakter af et egentligt lejemål.

Det fremgår, at det er kommunen, der fremstår som lejer og betaler for opholdsstedet, mens der er et loft for, hvor meget en kommune kan kræve i egenbetaling fra en flygtning, som er indkvarteret i det midlertidige opholdssted. Ved anvisning af en permanent bolig er det den anviste, som bliver lejer og betaler huslejen for boligen.

Det fremgår også, at der ikke gives en udtømmende liste over, hvad der kan tjene som midlertidig indkvartering. Der kan f.eks. være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigt opholdssted, f.eks. omdannelse af eksisterende bygninger, herunder tidligere plejecentre eller institutioner og skoler. Som midlertidige indkvarteringssteder kan endvidere benyttes f.eks. ledige ældreboliger og kollegieværelser eller leje af værelser på nærliggende hoteller og vandrerhjem mv. Derudover kan der ske midlertidig indkvartering hos private, ligesom der kan opsættes midlertidige beboelsespavilloner mv.

I bemærkninger på side 36 fremgår således: I forhold til privat indkvartering vil det være kommunen, der udlejer opholdsstedet til flygtningen, som dernæst betaler et bestemt lejebeløb. Kommunen vil ved midlertidig indkvartering være ansvarlig for lejemålet, herunder skulle hæfte for eventuelle skader på boligen mv.

Det fremgår ikke af bemærkninger, hvad der nærmere gælder for indkvartering i almene boliger. BL antager, at tilsvarende er gældende ved indkvartering i almene boliger, hvis en kommune lejer f.eks. ledige almene ældreboliger til brug for midlertidig indkvartering af ukrainske flygtninge i tilfælde af ganske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder. Dette bør fremgå tydeligere af lovforslagets bemærkninger, således at almene boligorganisationer ikke kan være i tvivl om, hvorvidt almene boliger kan anvendes som midlertidige opholdssteder og under hvilke betingelser.

BL efterspørger i den forbindelse også, at der i lovforslagets bemærkninger refereres tættere til de faktiske muligheder om udlejning af almene boliger, herunder familieboliger, i overensstemmelse med informationsbrevet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet af 20. april 2022 om boligplacering af flygtninge, herunder personer med opholdstilladelse efter særloven.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør