I forbindelse med regeringens aftaler om parallel samfund blev der også indført nye kategier af boligområder, nemlig såkaldt udsatte områder, ghettoer og hårde ghettoer. Sidstnævnte er boligområder, som 4. år i træk har været på den såkaldte ghettoliste, og som i følge den politiske aftale skal afvikle 60% af de almene familieboliger frem mod 2030.
BL Informerer nr.1618
Arbejdet med "De hårde ghettoer"
Oprettet: fredag den 8. juni 2018
Opdateret: mandag den 17. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen
Den lovgivningsmæssige opfølgning på denne politiske aftale fremsættes i efteråret, og lovgivning vedtages måske i efterårssamlingen. Afviger den vedtagne lovgivning ikke afgørende fra de politiske aftaler, så er der udsigt til, at boligområder og kommuner i løbet af 2019 sammen skal udarbejde såkaldte udviklingsplaner, der beskriver, hvordan andelen af almene familieboliger nedbringes til 40% frem mod 2030.
De såkaldt "hårde ghettoer" vil, ifølge regeringens opgørelser, omfatte 16 boligområder, og det er indlysende, at nye regler om afviklingen vil give udfordringer både for de enkelte boligområder og for naboområder, som i processen kan være i risiko for at opfylde ghettokriterierne og dermed udfordre målsætningen om, at der i 2030 ikke skal være flere ghettoer.
BL har iværksat et samarbejde med de 16 "hårde ghettoer" og mange af de kommuner, som de befinder sig i. Formålet er at beskrive udviklingen i områderne med de tiltag af såvel fysisk og boligsocial karakter, der allerede er iværksat, eller som ligger på tegnebrættet. Samtidig belyses situationen i naboområderne således, at der kan tegnes et sammenhængene billede for afvikling af det, man betegner som ghettoer.
Formålet med denne grundige analyse er både at bidrage i forhold til udviklingen i de enkelte områder og at inddrage en række nyttige erfaringer mellem områderne, som kan kvalificere den lovgivning, som skal vedtages.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
