Finlandsparken 104.jpg

Hvem er på ghettolisten 2019?

Der er 28 boligområder på ghettolisten i 2019/2020. Se listen over landets udsatte boligområder her og læs også om ghettolistens historie.


Du har sikkert hørt om den.


Ghettolisten

Ghettolisten offentliggøres hvert år af regeringen og indeholder en liste over udsatte boligområder i Danmark. Vidste du at skiftende regeringer siden 2011 hvert år har offentliggjort ghettolisten?


I artiklen her kan du læse mere om listen; hvilke områder der er på listen, hvad historien bag listen er og hvad BL mener om listen og ghettopakken, som betyder at nogle boligområder skal nedrive, konvertere eller frasælge almene boliger.

Ghettolisten kritiseres for at stemple og stigmatisere en masse mennesker. Det er helt almindelige mennesker, der har deres hjem i nogle boligområder, som kaldes ghettoer af myndigheder. Ofte er beboerne selv meget glade for at bo der. Kritikken har lydt siden ghettolisten kom første gang. BL er kritiske overfor listen.


Du kan læse om ghettolisten, som hvert år offentliggøres af boligministeren. Ministeriet beregner og offentliggøre hvert år listen i henhold til almenboligloven.

Hvem står på ghettolisten? I 2019 var der lidt færre udsatte boligområder og ingen nye hårde ghettoer på listen. Du kan klikke herunder og se alle boligområderne på ghettolisten. 

Ghettolisten er inddelt i tre grupper. De hårde ghettoer er den mest udsatte gruppe af boligområder i denne sammenhæng:

  • En liste over ’udsatte boligområder’
  • En liste over ’ghettoområder’
  • En liste over ’hårde ghettoområder’ (Indholdet på den liste er boligområder, der har været på listen over ’ghettoområder’ - men fire år i træk)

 

Hvem står på ghettolisten pr. 1. december 2019?

De 40 områder på listen over 'udsatte boligområder'

De 40 områder på listen over 'udsatte boligområder'

Boligministeriet har til brug for listen brugt tal fra sidste og forrige år om arbejdsløshed, kriminalitet, indkomst og uddannelsesniveau blandt beboerne i boligområderne. Listen kan hentes fra Transport- og Boligministeriet her.

Lundtoftegade
Aldersrogade
Mjølnerparken
Tingbjerg/Utterslevhuse
Bispeparken
Hørgården
Tåstrupgård
Høje-
Gadehavegård
Høje-
Nøjsomhed/Sydvej
Karlemoseparken
Agervang
Ringparken,
Motalavej
Lindholm
Højstrupvej-kvarteret
Solbakken
Korsløkkeparken
Kertemindevejkvarteret
Vollsmose
Byparken/Skovparken
Nørager/Søstjernevej
Præstebakken/Syrenparken
Stengårdsvej
Hedelundgårdparken
Korskærparken
Sønderbro
Sundparken
Munkebo
Skovvejen/Skovparken
Finlandsparken
Glarbjergvej-området
Gammel
Resedavej/Nørrevang
Bispehaven
Skovgårdsparken
Gellerupparken/Toveshøj
Havrevej
Ellekonebakken
Houlkærvænget
Løvvangen

De 28 områder på listen over 'ghettoområder'

De 28 områder på listen over 'ghettoområder'

På listen over ghettoområder er der pr. 1. december 2019 i alt 28 boligområder, som opfylder ghettokriterierne (29 områder i 2018).

Gadelandet/Husumgård udgår på grund af stigende indkomst i området ift. den gennemsnitlige indkomst i regionen. Charlotteager udgår pga. færre dømte og Ellekonebakken udgår af ghettolisten, da der er færre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i boligområdet.

Ghettolisten

  • Lundtoftegade, København.
  • Aldersrogade, København.
  • Mjølnerparken, København.
  • Tingbjerg/Utterslevhuse, København.
  • Bispeparken, København.
  • Hørgården, København.
  • Tåstrupgård, Høje-Taastrup.
  • Gadehavegård, Høje-Taastrup.
  • Nøjsomhed/Sydvej, Helsingør.
  • Karlemoseparken, Køge. Ny.
  • Agervang, Holbæk.
  • Ringparken, Slagelse.
  • Motalavej, Korsør.
  • Lindholm, Guldborgsund.
  • Solbakken mv, Odense.
  • Korsløkkeparken Øst, Odense.
  • Vollsmose, Odense.
  • Nørager/Søstjernevej m.fl, Sønderborg.
  • Stengårdsvej, Esbjerg.
  • Korskærparken, Fredericia. Ny.
  • Sundparken, Horsens.
  • Munkebo, Kolding.
  • Skovvejen/Skovparken, Kolding.
  • Finlandsparken, Vejle.
  • Resedavej/Nørrevang II, Silkeborg.
  • Bispehaven, Aarhus.
  • Skovgårdsparken, Aarhus.
  • Gellerupparken/Toveshøj Aarhus.
    Kilder: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

De 15 områder på listen over 'hårde ghettoområder'

De 15 områder på listen over 'hårde ghettoområder'

I 2019 var der fortsat 15 boligområder på listen over de såkaldt ’hårde ghettoområder’. Sådan var det også i 2018. Et boligområde er en ’hård ghetto’, hvis det er på listen over ghettoområder fire år i træk.

De 15 områder, som er på listen som 'hårde ghettoområder' er i 2019:

  • Mjølnerparken i København
  • Tingbjerg/Utterslevhuse i København
  • Tåstrupgård i Høje-Taastrup
  • Gadehavegård i Høje-Taastrup
  • Agervang i Holbæk
  • Ringparken i Slagelse
  • Motalavej i Slagelse
  • Vollsmose i Odense
  • Stengårdsvej i Esbjerg
  • Sundparken i Horsens
  • Munkebo i Kolding
  • Skovvejen/Skovparken i Kolding
  • Finlandsparken i Vejle
  • Bispehaven i Aarhus
  • Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus

Du kan læse om projekterne i de 15 områder hos Udsatteområder.dk, der beskriver de enkelte boligområder og de omdannelser, der er i gang.

Her kan du læse mere om boligområder på ghettolisten

Her er fire eksempler på boligområder, der står på myndighedernes ghettoliste som 'hårde ghettoer'. Du kan se alle boligområderne på udsatteområder.dk, som udgives af Landsbyggefonden. Her kan du læse om den udvikling, der er i gang i de mange områder over hele landet.

Gellerupparken/Toveshøj

Kommune: Aarhus Kommune

Boligorganisation: Brabrand Boligforening

Boligområdet Gellerupparken-Toveshøj er på ministeriets liste over 'hårde ghettoområder' pr. 1. december 2019.

Vis projektet

Munkebo

Kommune: Kolding Kommune

Boligorganisation: ALFABO

Boligområdet Munkebo er på ministeriets liste over 'hårde ghettoområder' pr. 1. december 2019.

Vis projektet

Gadehavegård

Kommune: Høje-Taastrup Kommune

Boligorganisation: Danske Funktionærers Boligselskab v/ Domea.dk

Boligområdet Gadehavegård er på ministeriets liste over 'hårde ghettoområder' pr. 1. december 2019.


Vis projekt

Vollsmose

Kommune: Odense Kommune

Boligorganisation: CIVICA

Boligområdet Vollsmose er på ministeriets liste over 'hårde ghettoområder' pr. 1. december 2019.

Vis projekt


Kriterierne for at komme på ghettolisten 

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er højere end 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der ikke er i arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Transport- og Boligministeriet


Den årlige liste over landets ghettoer opgøres primært efter tal, der er mindst ét år gamle, når listen udkommer den 1. december. Virkeligheden kan derfor sagtens være en anden i boligområdet på det tidspunkt. Det kan f.eks. være, at flere er kommet i arbejde lige op til ghettolistens udgivelse. Denne fremgang i beskæftigelsen vil ikke blive fanget af listen så hurtigt. Konsekvensen kan blive, at et område ender på den hårde ghettoliste, selv om en negativ udvikling er vendt.


I de hårdeste ghettoområder i Danmark bor der omkring 15.000 mennesker. Men det antal mennesker, der er udslagsgivende i forhold til om et boligområde ender på ghettolisten er relativt lille. Det betyder således, at der kan være for få personer i arbejde, ligesom én kriminel for meget kan vippe et boligområde ind på listen. Beskæftigelsesindsatsen i de udsatte boligområder er vigtig.

 

De områder, der er på listen over hårde ghettoer, skal i de kommende år rive almene boliger ned, frasælge dem eller omdanne dem til eksempelvis ældreboliger eller ungdomsboliger.

Regeringens ghettoliste vurderer alle almene boligområder, der har mindst 1.000 beboere.

 

Ghettolistens historie

2010: Ghettolisten kommer til verden

Det var VK-regeringen, som i 2010 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om at udarbejde en årlig liste over de udsatte danske boligområder. Den første ghettoliste blev offentliggjort 26. oktober 2010 i Socialministeriet. Her var det socialminister Benedikte Kiær (K) og justitsminister Lars Barfoed (K) samt beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk (V) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) som offentliggjorde Danmarks første såkaldte 'Ghettopakke'. ”Ghettoen tilbage til samfundet - et opgør med parallelsamfund i Danmark,” hed den. 

 

 

2011 - 2013: Indkomst og uddannelse nye kriterier på ghettolisten

I 2011 blev Venstre-regeringen afløst af en socialdemokratisk regering med deltagelse af Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Den stod i 2013 bag en omfattende ændring af ghettolisten, da den præsenterede to nye kriterier, der kunne bringe boligområder på ghettolisten.

Listen over udsatte boligområder bygger nu på en vurdering af beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, deres etnicitet, deres registrerede lovbrud, indkomst og uddannelsesniveau. De to sidstnævnte kriterier er nye. Nu var det ikke længere nok at have arbejde eller at være under uddannelse. Nu betød det også noget, hvor meget man tjente, og hvor godt uddannet man var. Postbuddet og kassedamen kunne nu bringe et boligområde på listen. Der var nu fem kriterier.

2015 - 2018: Ghettoområderne skal undersøges

Regeringsmagten skiftede i juni 2015. Venstre overtog igen ledelsen af regeringen. Det første år som ét-parti regering. I 2016 blev Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indlemmet. I efteråret 2017 meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at der var nedsat et tværpolitisk udvalg, der skulle se på de omfattende problemer, der var opstået i ghettoområderne.

Kriminaliteten i samfundet var generelt på retur – også i de såkaldte ghettoområder. Dog rasede der en omfattende bandekrig i København i 2017. I perioden fra 12. juni til 9. november blev fire dræbt og 20 sårede i skudepisoder.

Da ghettolisten blev opgjort den 1. december 2017 var der dog kun to boligområder ud af de 22, der levede op til kriminalitetskriteriet. Da den første såkaldte ghettoliste blev offentliggjort syv år tidligere, levede 25 ud af 29 områder op til kriminalitetskriteriet. Kriminaliteten i ghettoområderne var omdrejningspunktet i Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2018.

2018: Ghettopakken og planen mod parallelsamfund vedtages

I 2018 blev ’ghettopakken’ vedtaget. Den 'plan mod parallelsamfund', som den forhenværende VLAK-regering vedtog med stemmer fra Socialdemokratiet og SF og som blev offentliggjort af Lars Løkke Rasmussen (V) i dennes nytårstale 1. januar 2018. Parallelsamfunds-pakken blev beskrevet i regeringens publikation 'Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030' som blev offentliggjort 1. marts 2018 og kan hentes her.

Planen investerede milliarder på at rive almene boliger ned, gøre boliger klar til salg til private og omdanne familieboliger til attraktive ungdoms- og ældreboliger som led i ghettopakken. Målet i planen er at gøre de såkaldte ghettoer til almindelige boligområder uden for mange mennesker med sociale problemer som arbejdsløshed og kriminalitet.

2019 og frem: Ghettopakken og nedrivninger af almene boliger

Konsekvenserne i planen mod parallelsamfund, eller ghettopakken, er mange for beboerne Det er folks hjem, der er på spil.. Nedrivninger, frasalg og nybyggeri.  Alt sammen for at leve op til kravet om, at familieboliger højst må udgøre 40 procent i de mest udsatte boligområder i år 2030, sådan som ’ghettopakken’ fra 2018 vedtog. I Vollsmose skal der bl.a. rives 1.000 boliger ned de kommende år. I Gellerupparken i Aarhus skal der rives 400 boliger ned og 200 boliger i Toveshøj.

Boligorganisationerne, som lejer boligerne ud i de 15 boligområder, som i lovgivningen betegnes som hårde ghettoer, skulle i 2019 indsende udviklingsplaner for områderne. Planerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til. Udviklingsplanerne blev godkendt for alle områder i 2019.

Billede af Folketingssalen

VLAK-regeringen blev sammen med Dansk Folkeparti, SF, de Radikale og Socialdemokratiet 8. maj 2018 enige om økonomirammen for Lars Løkke Rasmussens plan mod parallelsamfund i udsatte boligområder.

Konsekvenserne af ghettopakken

Ghettopakken handler om boligområder på ghettolisten. Konsekvenserne af ghettopakken er mange for beboerne i de hårdest udsatte boligområder.

Efter flere høringsrunder blev ghettopakken vedtaget - lovforslaget (L 38) – som handler om nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminelle mv.

Ghettoplanen griber ind i mange menneskers liv. Det er folks hjem, der er på spil, og det betyder at der flere steder i landet nu er gang i nedrivninger, frasalg, konvertering af familieboliger og nybyggeri. Mandag Morgen har lavet en opgørelse over konsekvenserne af ghettopakken. 

Ghettopakken fra 2018 siger, at familieboliger højst må udgøre 40 procent i de mest udsatte boligområder i år 2030. I Vollsmose betyder det bl.a., at der skal rives 1.000 boliger ned de kommende år. I Gellerupparken i Aarhus skal der rives 400 boliger ned og 200 boliger i Toveshøj. I Mjølnerparken på Nørrebro i København frasælger man bl.a. ejendomme til privat investorer. 

Boligorganisationerne, som lejer boligerne ud i de 15 boligområder, der i lovgivningen betegnes som hårde ghettoer, skulle i 2019 indsende udviklingsplaner for områderne. Planerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til. Udviklingsplanerne blev godkendt for alle områder i 2019.

 

I 2030 må der ikke være mere end 40 procent af boligerne i de ”hårdeste ghettoområder”, der er almene familieboliger. 

Ender et boligområde på ghettolisten, skal boligorganisationen vælge mellem fire tiltag:

1: Nedrive almene familieboliger

2: Nybyggeri: Primært privat nybyggeri til udlejning i boligområdet

3: Konvertering af familieboliger til ældre- eller ungdomsboliger

4: Salg af almene boliger til private købere eller investorer til privat udlejning

Beboerne i de stemplede områder er frustrerede og vrede over udspillet, som mange steder betyder at ens hjem skal rives ned. I Berlingske kunne man i 2019 læse flere reaktioner på ghettopakken, som nu skulle udmøntes i virkeligheden. 

Beboerbladet har skrevet indgående om ”ghettopakkens” betydning for Beboerne. Regeringens ghettoplan får især betydning for de 46.000 beboere i de 15 områder på regeringens liste over de ”hårdeste ghetto-områder”.

I Agervang i Holbæk var der f.eks. kun 54 for mange mennesker uden for arbejdsmarkedet, der betyder, at området er havnet på listen over ”hårde ghettoer”. Derfor skal der rives flere hundrede boliger ned. Man kan læse dokumentation af de konkrete virkninger af parallelsamfundspakken i denne rapport udgivet af BL. 

I visse boligområder er - f.eks. i Korsør - er det ikke muligt at sælge eller realistisk at omdanne til andre boligtyper. Derfor kan den eneste løsning være nedrivning.

Hvem betaler for ghettopakken?

Det blev en bred aftale, som VLAK-regeringen indgik med både DF, S, R og SF om at finansiere en samlet aftale mod parallelsamfund. Aftalen blev, at der skulle tages omkring 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden over otte år samt et treciferet millionbeløb fast hvert år fra statslige puljer.


Pengene fra Landsbyggefonden går til fysiske forandringer i de udsatte boligområder 2019-2026. Altinget har beskrevet aftalen og finansieringen her.

Resultaterne af ghettopakken følges løbende af bl.a. Landsbyggefonden. Over en 10-års periode følger en række forskere udviklingen i de 15 boligområder, der har fået betegnelsen ’hård ghetto’. Evalueringen skal tegner et nuanceret og helhedsorienteret billede af forandringerne. Man kan følge med på udsatteområder.dk, hvor du kan læse om de mange områder. 

Hvad mener BL om ghettolisten?


BL - Danmarks Almene Boliger har været kritisk over for listen og brugen af ordet ghetto, lige siden ghettolisten kom til verden i 2010. BL har i hele perioden påpeget de negative konsekvenser over for beslutningstagerne, pressen og andre. BL udtaler sig løbende om ghettolisten og finder den problematisk.

Årsagen er, at ghettolisten har mange indbyggede tilfældigheder og stigmatiserer og påvirker de mange beboere, der har et hjem i et af de boligområder, der af myndighederne tilføjes en liste. Selve ordet 'ghetto' er negativt og stempler mange mennesker. Ordet bruges fortsat af myndigheder og i politiske aftaler.

Tilfældighederne på ghettolisten betyder, at en håndfuld dømte for mange i et boligområde, nogle stykker for få udenfor arbejdsmarkedet eller få personer med manglende uddannelse kan være udslagsgivende for at havne på listen. Konsekvenserne kan være dramatiske. Det kan betyde afvikling af boliger i de boligområder, som fire år i træk har været på ghettolisten, og som dermed karakteriseres ”hårde ghettoer”.

Boligområderne, som står på listen, er dog stadig attraktive for mange mennesker. Både for dem der bor der og har deres hjem der, men også hos mange, der gerne vil bo der. Der står tusindvis på venteliste.

En anden særlig udfordring er, at  ghettolisten bygger på forældede tal, hvormed der er en forsinket responstid på iværksatte initiativer, og det kan give udfordringer i forhold til placeringen på ghettolisten. 

”I praksis betyder det, at man kan have gjort nok så stor en indsats og alligevel ryge på ghettolisten, fordi man jo ikke kan ændre på historien. Man kan simpelthen se, at man er på vej til at køre ind i en mur, uden at man kan undvige," siger Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

I disse år reduceres antallet af boliger i de hårde udsatte boligområder og giver beboere en usikker fremtid. Samtidig øges manglen på billige boliger i en lang række byer.


BL leverer løbende analyser, tal og søger sammen med boligorganisationer og andre organisationer politisk indflydelse på beslutninger omkring ghettolisten og dens konsekvenser. De mange stemmer, der er kritiske overfor listen rejser løbende en debat og problematiserer listen. Bliv klogere med vores rapport om de 16 ''hårdeste ghettoområder'' her

 



Læs rapport om de hårdeste ghettoområder

PDF Fil

Bliv klogere med vores rapport om de 16 ''hårdeste ghettoområder''

Download

Forstå Landsbyggefonden på 1 minut

Se videoen her om Landsbyggefonden, som er de almene beboeres friværdi. Den sikrer, at de almene boliger kan blive renoveret.

Oprettelse: 02.06.2020 | Sidst opdateret: 08.06.2020

Sideansvarlig: Kristoffer Friis Sørensen

Søger du bolig? - Klik her