Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.1914

Aftale om overenskomst mellem BL - Danmarks Almene Boliger og AC for 2014-17

BL og AC har afsluttet dette års overenskomstforhandlinger med nedenstående resultat.

Overenskomsten gælder for en 3-årig periode, dvs. 2014-2017. Den samlede ramme for den nye overenskomst er 5,5 pct., som fordeler sig således:

Oprettet: tirsdag den 29. april 2014
Opdateret: fredag den 7. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

 

 

1.april 2014

1.april 2015

1.april 2016

I alt

Lønregulering i %

1,70

1,90

1,90

5,50

Andet

Herudover er det aftalt, at boligorganisationerne får mulighed for at ansætte akademikere med 1 års ledighed i introduktionsstillinger til 80 % af grundlønnen i et år, hvor der også skal gøres en særlig efteruddannelsesindsats.

Endvidere har parterne aftalt en hensigtserklæring for overenskomstperioden omhandlende lønpolitik.

 

Godkendelse

Overenskomsten skal nu godkendes i de respektive forsamlinger. Hvis begge parter siger ja til aftaleresultatet, er der indgået en ny overenskomst. Dette er afklaret ved udgangen af maj.

Hvis en eller begge parter forkaster forhandlingsresultatet, går parterne til forligsmøde i Kooperationen, hvorefter der begynder en proces her. Tidsrammen for et sådan forløb kan ikke forudsiges.

Når overenskomsterne er på plads, vil de nye løntabeller blive lagt på BL´s hjemmeside under hovedpunktet ”Løn og ansættelse”, og dernæst punktet ”Overenskomster, løntabeller m.m.”.

BL påregner at få afsluttet de to resterende landsdækkende overenskomster i løbet af maj måned 2014.

BL´s overenskomstudvalg vil snarest informere om de indgåede overenskomster ved møder rundt i landet.

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Kent Kilsgaard Andersen