BL Informerer nr.0418
AB udvalget har den 2. februar sendt udkast til AB 18 og ABR 18 i høring.
Udvalget består af Dansk Byggeri, Tekniq, SMVdanmark, Kooperationen, Danske Ark, FRI, Dansk Industri, Voldgiftsnævnet, Bygningsstyrelsen, Vejdirektoratet, Danske Regioner, KL, Bygherreforeningen og BL.
BL er som en del af udvalget medafsender for høringen, som er målrettet parter, der ikke har deltaget i forhandlingerne.
Materialet kan ses her.
Repræsentanter for byggeriets parter har siden maj 2015 forhandlet en opdatering af standardaftalerne mellem bygherrer og rådgivere (ABR 89), mellem bygherrer og entreprenører (AB 92) og mellem bygherrer og totalentreprenører (ABT93).
På nuværende tidspunkt er det alene AB og ABR, der er indgået aftale om, og som sendes i høring.
I høringsfasen fortsætter arbejdet med ABT.
Der udarbejdes desuden ”Forenklet AB” og ”Forenklet ABR”, der målrettes mindre, rutineprægede opgaver uden større risiko. For almene boligers vedkommende vil de forenklede dokumenter kunne bruges på arbejder, der ikke er omfattet af Byggeskadefonden – i praksis vil anvendelsesområdet især være drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
Endvidere udarbejdes fire appendikser om projektudvikling, projektoptimering, incitamenter og driftskrav, som kan tilvælges i den enkelte sag, samt en betænkning.
Alle dokumenter forventes vedtaget og offentliggjort den 7. maj 2018 med henblik på ikrafttræden 1. januar 2019.
Nedenfor gennemgås de vigtigste nye elementer i ABR og AB.
BL har overordnet haft følgende ønsker til en ny AB og ABR:
A) Mere kvalitet i byggeriet
B) Bedre planlægning og styring af byggesager
C) Effektiv og hurtig konfliktløsning
Ad A. Mere kvalitet for pengene
a) ABR skifter karakter, og aftaleforholdet mellem bygherre og rådgiver professionaliseres. Styring af at alle rådgivningsfaser gennemføres med aftalt resultat og afsluttes med et bygbart projekt. Hver fase afsluttes med dokumentation for granskning, ajourført budget og tidsplan og godkendes af bygherre som grundlag for det fortsatte arbejde. Dette stiller også krav til bygherres beslutningskraft på de rette tidspunkter!
b) Obligatorisk projektgennemgang med alle parters deltagelse før byggeriets påbegyndelse, der afsluttes med en redegørelse om de ting, der er opdaget, og med incitamenter for entreprenøren til at gøre opmærksom på projektfejl og krav på dette tidlige tidspunkt.
c) Ansvar for grænseflader placeres hos projekteringsleder, der også har ansvar for at koordinere fælles tværgående granskning af projektet. Alle har ansvar for eget projekt med grænseflader.
d) Styring af, hvornår rådgiver kan delegere projektering til entreprenør – sikre at vi ikke betaler to gange!
e) Tilsvarende præciseres entreprenørens ansvar for egen projektering.
f) Vederlagsfri omprojektering i ABR ved dyre licitationer, som burde have været undgået.
g) Konventionalbod for projektmangler i ABR, hvor tab ikke kan dokumenteres (hvor man f.eks. har glemt noget i projektet).
h) Entreprenørens pligt til at kvalitetssikre sine ydelser fremgår direkte af AB.
i) Pligt i både ABR og AB til at oplyse om brug af metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede (efter inspiration fra MgO-sager).
j) Mere fokus på målrettet tilsyn.
k) Obligatorisk førgennemgang i AB, så flere mangler opdages og udbedres inden aflevering.
l) Fastholdelse af nuværende niveau for sikkerhedsstillelse, så det fortsat er muligt at trække på en garanti i hele den 5-årige ansvarsperiode.
Ad. B. Bedre planlægning, styring og prissætning
a) Entreprenøren skal levere alle nødvendige fagmæssige biydelser til arbejdets udførelse.
b) Entreprenørens og rådgivers forbehold eller fravigelser skal fremgå klart og samlet af tilbuddet.
c) Krav om ekstrabetaling som følge af ændringsarbejder skal fremføres så hurtigt som muligt, uanset ændringskravet fremsættes af bygherre, entreprenør eller skyldes hindringer. Incitamenter i form af øget retsfortabende passivitet.
d) Prissætning: Entreprenørerne bindes af opgivne enhedspriser i større omfang end i dag, suppleret af en udfordringsret og øget transparens ved prissætning af regningsarbejder.
e) Større krav til udarbejdelse af hovedtidsplan, arbejdstidsplan, detailtidsplan (der koordinerer flere entrepriser) samt ajourføring heraf.
f) Byggemødet bringes i centrum for kommunikation og bindende meddelelser med faste dagsordenspunkter, herunder sikring af at entreprenøren løbende forholder sig til, om log med ændringer er udtømmende og om tidsplanen holder.
g) Øgede muligheder for dagbod på mellemfrister.
Ad. C Effektiv og hurtig konfliktløsning
a) Obligatorisk løsningstrappe.
b) Øget fokus på mediation og mægling
c) Nye ”hurtige afgørelser” af en opmand på et summarisk grundlag, som giver afklaring af uenigheder på ca. 1 måned, inden de vokser sig for store.
d) Voldgiftsnævnet bevares som byggeriets værneting.
e) Alle parter er enige om behovet for hurtigere og billigere konfliktløsning.
Forbedring af entreprenørernes likviditet
Entreprenørerne kan efter AB 18 fremsende faktura to gange månedligt, og betalingsreglerne harmoniseres i AB og ABR.
Bestemmelser om digitalisering af byggeriet
Der er i AB og ABR efter bidrag fra eksperter på området blevet indsat bestemmelser vedrørende roller og ansvar for digitalt byggeri. Bestemmelserne vil hænge godt sammen med AlmenNets koncepter vedrørende IKT.
Krav til bygherrens udbudsmateriale
Der indarbejdes yderligere krav til bygherrens udbudsmateriale. AB og ABR indeholder derfor mere detaljerede krav til, hvad bygherren skal oplyse i forbindelse med udbuddet, bl.a. med hensyn til tidsplaner, budget og budgetforudsætninger, organisering af byggesagen m.v.
Redaktionelt
ABR og AB 18 kommer, til forskel fra de nuværende dokumenter, til at være to afstemte og koordinerede dokumenter, der har en indbyrdes genkendelighed.
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til juridisk chef i Byggeskadefonden Birgitte Fæster, 3376 2159, bif@bsf.dk., der har repræsenteret BL i udvalget.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Birgitte Fæster
