BL tilbyder i samarbejde med Karobella Rådgivning tryghedsskabende rådgivning på området for TV- og bredbåndsløsninger.
Værktøj
Rådgivning om TV- og bredbåndsløsninger
Gode TV- og bredbåndsløsninger er vigtige. Mange beboere betaler et stort beløb for løsningerne hver måned, og mange betaler for meget. Det er en udfordring for branchens sparsommelighed, og det kræver opmærksomhed og handling – særligt når beboernes økonomier er små og sårbare.
Valget af de bedste løsninger er ikke nemt. BL oplever, at krigen raser på området som aldrig før. Mange boligorganisationer og -afdelinger bliver kontaktet af leverandører, der tilbyder nye produkter og koncepter i meget flotte indpakninger. Det er let at lade sig friste af de nemme løsninger … særligt, når de er ”gratis”.
Mange af koncepterne (og kontrakterne) er imidlertid svære at gennemskue og tæt på umulige at sammenligne.
I samarbejde med Karobella Rådgivning har BL siden 2019 rådgivet en lang række boligorganisationer og -afdelinger om valget af tv- og bredbåndsløsninger. Det er der kommet mange gode løsninger og erfaringer ud af.
Vi har blandt andet erfaret, at forskellen på den dyreste og den billigste løsning kan løbe op i rigtig mange penge for den enkelte beboer – op mod 4.000 kroner om året for helt sammenlignelige ydelser.
Udgangspunktet for vores rådgivning
Vi kender markedet, leverandørerne, teknologierne og ikke mindst faldgruberne!
Vores rådgivning er uvildig og tager udgangspunkt i de lokale behov og muligheder. Vi har ingen forkærlighed for særlige leverandører eller teknologier. Vores fokus er, at beslutninger om tv- og bredbåndsløsninger skal træffes på et sagligt og oplyst grundlag – både når det handler om nybyggeri, og når beboerne skal træffe beslutning om fremtidens løsninger i en eksisterende afdeling.
Rådgivning fra A-Z
Vores rådgivningsydelser omfatter blandt andet:
- Analyse af eksisterende løsninger og aftaler
- Afdækning af relevante alternative løsninger
- Genforhandling af nuværende kontrakt
- Hjælp til konfliktløsning med nuværende leverandør
- Forhandling af kontrakt med ny leverandør
- Vurdering af udbudspligt og evt. udbud af leverancen
- Generel rådgivning om muligheder
- Gennemarbejdede beslutningsgrundlag til afdelingsmøderne
Læs mere om vores rådgivning i denne .pdf. Vi tilpasser rådgivningen til jeres behov. Kontakt os og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe.
Priser
Alt efter opgaven tilbydes timeafregning eller fast pris. Kontakt os og få et konkret tilbud.
Webinarer
Vi afholder jævnligt webinarer om tv- og bredbåndsløsninger – se nærmere i vores kursuskalender.