3376 2020

Boligorganisationen syner en bolig i forbindelse med den nye beboers indflytning og laver en rapport om synet. Der er ikke regler om frister for indkaldelse til indflytningssynet, eller hvor langt varsel, beboeren skal have. Det fremgår dog af reglerne, at synet skal foretages så tæt på indflytning som muligt.

Rapporten udleveres til den nye beboer, hvis beboeren er til stede ved indflytningssynet og kan kvittere for at have modtaget den. Er beboeren ikke til stede, sendes rapporten til beboeren senest 14 dage efter synet. Beboeren kan godt kvittere for modtagelsen af rapporten uden at være enig i indholdet. Kvitteringen betyder blot, at beboeren bekræfter at have modtaget rapporten.

Rapporten indeholder en beskrivelse af boligens tilstand. Boligens tilstand skal afspejle, hvad der er beskrevet som standard ved overtagelse i afdelingens vedligeholdelsesreglement.

Hvis boligorganisationen ikke har overholdt kravet om at udarbejde en indflytningsrapport, kan det blive vanskeligt for boligorganisationen ved fraflytning at bevise, hvordan boligens stand var ved indflytningen – og det kan komme boligorganisationen til skade, hvis der opstår uenighed om lejemålets stand i forbindelse med beboerens fraflytning.

Beboeren kan indsende liste over mangler i boligen til udlejeren inden 14 dage efter indflytning. Det gælder uanset om der er foretaget indflytningssyn.

Man skal være opmærksom på, at almene boliger kan være omfattet af A- ordning eller B-ordning.

En beboer kan ikke få ansvaret for mangler, som var til stede ved indflytningen. Indflytningsrapporten er vigtig dokumentation for både beboer og boligorganisation. 

Reglerne om indflytningsrapport findes i bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger  §§ 7 og 8. Reglerne om mangler i boligen ved indflytning findes i lov om leje af almene boliger §§ 14-16

Boligorganisationen er forpligtet til at udlevere nøglen på den aftalte overtagelsesdag, også selvom dette er en lørdag, søndag eller anden helligdag. Det er dog muligt i praksis at finde en anden løsning.

En model kan være, at nøglen udleveres til den nye beboer den sidste hverdag før overtagelsesdagen. I så fald skal boligorganisationen være opmærksom på, at indflytter i princippet er forpligtet til at betale husleje for de ekstra dage, mens fraflytter i princippet har ret til at få refunderet huslejen for de dage, hvor der reelt er sket genudlejning.

En anden model kan være, at boligorganisationen vælger først at udlevere nøglen første hverdag efter overtagelsesdagen. I så fald skal boligorganisationen være opmærksom på, at indflytter i princippet har ret til et afslag i huslejen for den periode efter den aftalte indflytningsdato, hvor indflytter ikke har haft adgang til lejemålet.

Mange boligorganisationer vælger at gøre opmærksom på, hvordan situationen er i de enkelte organisationer ved at skrive det i lejekontrakten under afsnittet om særlige vilkår. På den måde undgår man tvivl hos den nye beboer.

Hvis en fraflytter ikke har ryddet lejemålet på det aftalte tidspunkt for synet, kan den nye lejer ikke flytte ind. Det skaber udfordringer.

Boligorganisationen må i første omgang forklare den nye beboer, at indflytning ikke er mulig. Den nye beboer har i den forbindelse ikke krav på en erstatningsbolig, betaling af hotelophold mv. Den nye beboer må selv finde et sted at være, indtil der gives adgang til boligen. Det er selvfølgelig ærgerligt både for den nye beboer og boligorganisationen, at beboeren skal begynde sin tid i afdelingen med en sådan oplevelse.

Den nye beboer kan dog kræve et forholdsmæssigt afslag i huslejen for den tid, hvor den nye beboer ikke kan bruge det lejede helt eller delvist. På den måde får den nye beboer et mindre tilskud til at betale for et midlertidigt ophold et andet sted.

Den nye beboer kan i visse tilfælde kræve erstatning overfor boligorganisationen. Det er dog kun hvis beboeren lider et tab som følge af forsinkelsen af indflytningen, og forsinkelsen skyldes et forhold, som boligorganisationen er ansvarlig for.

Det er meget sjældent, at boligorganisationen er ansvarlig for, at en tidligere beboer ikke er fraflyttet rettidigt. Et eksempel kunne dog være, hvis ejendomsfunktionæren forholder sig passivt overfor den manglende fraflytning, og den nye beboer lider et tab f.eks. i form af yderligere udgifter til en midlertidig bolig.

Boligorganisationen har derfor pligt til at gøre alt, hvad der er muligt for at få den tidligere beboer til at fraflytte. I sidste instans kan det derfor blive nødvendigt at sende sagen til retten for at få fogedens hjælp til at udsætte den fraflyttende beboer af lejemålet.