BL Informerer nr.0625
Prisstigninger på tv-pakker
BL har fået flere henvendelser fra boligforeninger, som har modtaget varslinger om prisstigninger fra leverandører af tv-pakker. Prisstigningerne sker som konsekvens af lov om ændring af momsloven, som betyder, at copydanafgifterne i tv-pakkerne fra 1. juli 2025 bliver pålagt moms.
Hvis boligforeningen opkræver udgifterne til tv-pakker som antennebidrag efter reglerne i almenlejelovens § 62, er det boligforeningen, som skal varsle prisstigningen overfor lejerne.
Det fremgår af tillæg til vejledning om drift af almene boliger m.v., at en forhøjelse af antennebidraget skal ske skriftligt og med rimeligt varsel, og varslingsskrivelsen skal indeholde en beregning af, hvorledes forhøjelsen er fremkommet.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Mette Nørgaard Larsen