Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.1320

Mange spørgsmål om håndteringen af coronavirus

BL modtager for øjeblikket mange spørgsmål fra boligorganisationerne om, hvordan driften i både organisationer og boligafdelinger skal håndteres i forhold til smittefaren fra coronavirus.

Vi følger udviklingen nøje og har en løbende tæt kontakt til myndighederne, hvor vi blandt andet samarbejder med boligministeriet om informationer til sektoren og behovet for midlertidige lovændringer, som kan sikre de beboerdemokratiske processer og andre relevante arbejdsprocesser.

Oprettet: onsdag den 18. marts 2020
Opdateret: mandag den 24. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

På BL’s hjemmeside er - som nævnt i BL Informerer 0820 og 0920 - oprettet et coronasite med information til BL’s medlemmer om coronavirus. På denne side findes:

  • Overordnede anbefalinger fra myndighederne
  • Alle BL Informerer om corona
  • De mest aktuelle spørgsmål fra boligorganisationen og svar fra BL (Q & A)

BL sørger hele tiden for opdatering af informationerne og opfordrer medlemmerne til løbende at holde sig orienteret på dette site.

Der vil komme tilføjelser i form af svar på yderligere spørgsmål, men også ændringer i vores anbefalinger, når situationen udvikler sig. BL har således senest ændret i anbefalinger omkring brugen af beboerlokalerne i de almene boligafdelinger.

BL har oprettet en hotline på corona@bl.dk, hvortil medlemmerne kan stille spørgsmål, som ikke er besvaret på coronasitet, kræver nærmere uddybning eller sparring.



Med venlig hilsen
Bent Madsen / Sanne Steen Petersen