Lovforslaget vedrørende lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Finansiering af almene boliger med lån ydet på grundlag af statsgaranterede obligationer) blev vedtaget i Folketinget den 29. maj 2018.
BL Informerer nr.2318
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
Baggrunden for lovforslaget var regeringens ønske en ny model for finansiering af almene boliger. Modellen kombinerer fordelene ved privat långivning med realkreditlån med fordelene ved lavere statslige finansieringsomkostninger. Dette sker blandt andet ved, at kreditinstitutterne får mulighed for at udbyde lån med en statsgaranti på 100 pct. Ligeledes vil staten garantere 100 pct. for de bagvedliggende obligationer.
Loven – lov nr. 733 af 8. juni 2018 om ændring af lov om almene boliger m.v. - omfatter ændringer inden for følgende områder:
- Statsgaranti på lån til finansiering af byggeri og renovering af almene boliger
- Sikring af kreditkvaliteten ved hjælp af aflønningsprovisionen og femtedelsordningen
- Forbud mod bindingsklausuler ved optagelse af lån med offentlig støtte til finansiering af almene boliger
- Opgørelse af Landsbyggefondens bidrag til statens udgifter til ydelsesstøtte og differensrente vedrørende renoveringslån støttet af Landsbyggefonden med 100 pct. statsgaranti
Ændringen i finansieringen påvirker ikke huslejen hverken i forbindelse med nybyggeri eller finansiering. Ligeledes vil der heller ikke opleves ændringer i forbindelse med optagelse af realkreditlån til finansiering af nybyggeri og renoveringer.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2018.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Christina Wandt