Der er ca. en million mennesker i Danmark, der bor i en almen bolig. I alt er der 560.000 almene boliger. Læs her om landets almene boliger. 

I Danmark bor 1 million mennesker i en almen bolig. En sjettedel af landets befolkning bor til leje i over 500.000 almene boliger, som ligger spredt over hele landet i alle danske kommuner.

Læs her, hvad en almen bolig er, og hvorfor den er unik.

I Danmark findes der en almen bolig til enhver smag og ethvert behov. Uanset din alder, om du er single eller gift, under uddannelse eller i arbejde.

Den almene boligsektor har også en række sociale forpligtelser med at finde boliger til befolkningsgrupper med særlige boligbehov. Det gælder for eksempel handicappede, psykisk syge og flygtninge. Og beboere, som skal genhuses midlertidigt i forbindelse med renoveringer. Vi huser alle.

Almene boliger er for alle

Er du ung og lige startet på uddannelse, kan du søge en ungdomsbolig, hvor huslejen er lav. Har du lige stiftet familie, kan I skrive jer op til en stor familiebolig, hvor der er plads til, at familien kan vokse. Måske er du blevet ældre og gerne vil flytte fra din villa, fordi huset er blevet for stort og haven for krævende. Her har du mulighed for at flytte til en mindre lejlighed – eller i en almen ældrebolig. Du kan også vælge et af de populære senior-bofællesskaber, hvor der altid er selskab at finde. For at få adgang til en almen bolig, så står du typisk på en venteliste.

Hvad gør de almene boliger særlige?

Som noget unikt dansk bliver almene boliger drevet non-profit og ud fra beboerdemokratiske principper. De to faktorer er den største forskel på at bo til leje i en almen boligforening og et privat boligselskab. Du kan også læse om landets almene boliger i bogen 'How to House / At huse alle'.

Non-profit betyder, at der er ikke nogen, der skal tjene penge på de almene boliger. Det skal løbe rundt, men der skal ikke være noget overskud i boligafdelingen. På den måde er du sikret en rimelig husleje og en bolig af høj kvalitet, når du bor alment.

Beboerdemokratiet er fundamentet i den almene boligsektor. Som beboer i en almen boligafdeling har du og de andre beboere indflydelse på, hvad huslejen skal bruges på i din boligafdeling. I beslutter også, hvilken husorden der skal gælde i jeres boligområde. På helt demokratisk vis bestemmer flertallet. Men beboerdemokratiet handler også om fællesskab og at skabe noget sammen.

Huslejen i de almene boliger er omkostningsbestemt. Du betaler kun for det, du får. Huslejen dækker driften i boligafdelingen, både de daglige udgifter og til løbende vedligeholdelse. Derudover afdrages der på boligafdelingens lån.

Hvilke almene boliger findes der?

Der findes tre primære typer af almene boliger: Familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. I Landsbyggefondens temastatistik kan du se mere om boligtyper fordelt på areal og kommuner.

Sådan bor danskerne

I alt er der ca. 2.700.000 beboede boliger i Danmark. Omkring 20 pct. af boligmassen er almen. Det gør den almene boligsektor til den næststørste i Danmark, med ca. 555.000 beboede almene boliger. Herudover er der knap 25.000 almene boliger, som er ubeboede.   

Hvor kan jeg finde en almen bolig?

De fleste almene boliger ligger i Region Hovedstaden – faktisk 210.000 af dem. Så de udgør en stor andel af den almene boligmasse på 570.000 boliger.

Men vil du hellere være nabo til grønne skove eller smukke marker, er der tusinder af almene boliger rundt om i det danske land, både i mindre bysamfund og på landet. Nogle endda langs kysten med udsigt til havets bølger.

Størstedelen af de almene boliger er etageboliger. Men cirka en tredjedel af de almene boliger er opført som tæt/lav bebyggelse. Så det er dit valg, om du ønsker at bo i højden eller ved jorden.

Som boligsøgende skal du skrives på en venteliste i en almen boligorganisation. Det gør du ved at henvende dig til det boligselskab, du gerne vil bo hos. Vil du bo i København eller hovedstadsområdet, kan du for eksempel skrive dig på ventelisterne i de almene boligorganisationer KAB (Bolignøglen), Lejerbo, Domea.dk, Boligkontoret Danmark eller fsb, som administrerer mange almene boliger i hovedstaden. På Fyn er det Civica og FAB, der udlejer mange almene boliger og sammen med andre boligorganisationer kan du søge bolig på Fyn via Boligøen.

I Aarhus og Omegn har de almene boligorganisationer et ventelistesamarbejde, hvor det kun er nødvendigt at skrive sig op ét sted. 

På boligportalen Danmarkbolig.dk kan du finde en præsentation af over 500.000 almene boliger og oplysninger om, hvilken boligorganisation du skal skrive dig op i, hvis du ønsker at leje en bolig.

Hvad koster det at bo i en almen bolig?

Huslejen i almene boliger er omkostningsbestemt, og det betyder, at huslejen dækker over udgifterne til at bygge og drive boligerne. Der skal ikke være noget overskud i boligafdelingen. Det er med til at sikre et relativt lavt huslejeniveau.

Median huslejen i en almen familiebolig under 50 kvm. er ca. 3.000 kr., mens den for en almen familiebolig over 85 kvm. er 6.400 kr. Du kan læse mere om huslejen i landets almene boliger her.  

Almene boliger og arkitektur

I Danmark har vi en usædvanlig høj arkitektonisk kvalitet i det almene boligbyggeri, og blandt de almene bebyggelser finder man nogle af de bedste boligbyggerier i dansk arkitekturhistorie. Det er derfor også vigtigt, at vi tænker os grundigt om, når vi udfører de – nødvendige – ændringer. Du kan læse mere på almennet.dk, hvor der er en sektion om arkitektur og bygningskultur.

Du kan også læse om den nyeste arkitektur og almene boliger på fagbladetboligen.dk.

Hvem passer de almene boligområder?

Landets almene boliger har gode rammer, så du kan føle dig tryg og tilpas i din bolig.

De almene boligselskaber og driftspersonalet sørger for den daglige vedligeholdelse af boligafdelingerne. De tager sig af alt lige fra en dryppende vandhane i boligen til græsslåning og snerydning af de store fællesområder i boligafdelingen.  

Fællesskab og frivillighed fylder i de almene boligområder. Beboerdemokrater og aktive beboere sætter beboeraktiviteter og frivillige initiativer i gang, der kan være med til at styrke fællesskabet og bekæmpe ensomhed.

Det ses ved de mange fælleshuse og udearealer, som beboerne flittigt benytter til sociale og kulturelle aktiviteter, både for voksne og børn.

Beboerdemokrati: Hvem bestemmer?

I 1970 vedtog Folketinget en lov, som gav beboerne mulighed for at få indflydelse i deres egen boligafdeling. Beboerdemokratiet var dermed født.

I dag bliver beboernes demokratiske rettigheder, altså Beboerdemokratiet, taget for givet blandt almene beboere. Men det er nu noget ganske særligt, at beboerne på afdelingsmødet har den fulde ret til at beslutte, hvad der skal ske i deres almene boligafdeling – for afdelingsmødet er boligafdelingens øverste myndighed.

Her bliver afdelingens budget behandlet og husordenen vedtaget. Du kan være med til at beslutte, om der skal bygges en ny legeplads eller et fælles motionsanlæg. Det er også på afdelingsmødet, at man træffer beslutning, om ejendommen skal renoveres, eller om fællesvaskeriet trænger til ekstra vedligeholdelse.

Alle kan møde op på afdelingsmøderne og give sin mening til kende eller lade sig vælge til afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen er bindeleddet mellem beboerne, administrationen og boligorganisationens bestyrelse.

Kommunal anvisningsret

Almene boliger bliver opført med offentlig støtte. Til gengæld for støtten får kommunerne tilbudt hver fjerde ledige almene bolig til kommunal anvisning – hvis ikke andet er aftalt med de almene boligorganisationer.

Det giver de enkelte kommuner mulighed for at anvise borgere med akut boligbehov til en almen bolig. Det kan for eksempel være skilsmisseramte familier og andre personer, der ufrivilligt er blevet hjemløse.

Om BL - Danmarks Almene Boliger

BL - Danmarks Almene Boliger er interesse- og brancheorganisation for almene boligorganisationer. I de almene boliger skaber vi hjem. Vores boliger har indbygget fællesskab. Vi kalder det sammen om et endnu bedre liv. Vi arbejder for vores medlemmers og beboernes interesser ved at søge indflydelse på den almene boligsektors udvikling både økonomisk, teknisk og socialt. Du kan læse om BL's opbygning her, hvor 11 kredse fungerer som bindeled mellem boligorganisationerne og BL.