Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.4022

Lancering af ny skifteportal – Gældende i fem skifteretter fra 4. oktober 2022!

Pr. 4. oktober 2022 blev den nye skifteportal udrullet til fem pilotretter, Retten på Bornholm, Retten i Roskilde, Retten i Odense, Retten i Holstebro og Retten i Hjørring. 

Oprettet: torsdag den 13. oktober 2022
Opdateret: torsdag den 15. august 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

Udrulningen betyder, at krav til dødsboer samt de tilgodehavender, som før blev anmeldt til skifteretterne pr. mail eller andet, fra den 4. oktober 2022 skal anmeldes til skifteretterne via Skifteportalen i de fem pilotretter.

Vær opmærksom på, at dette kun gælder for dødsboer, hvor afdøde er gået bort den 4. oktober 2022 eller herefter, og hvor personen boede i en af de fem retskredse.

Den 15. november 2022 udrulles Skifteportalen til alle landets byretter. Herefter skal alle krav og tilgodehavender, som i dag bliver anmeldt til skifteretterne, anmeldes via Skifteportalen uanset retskreds.

BL har tidligere udsendt BL Informerer om den nye skifteportal i BL Informerer nr. 0622 og i nr. 2322, hvor der kan læses mere om det nye system til behandling af skifteretssager og ændringer i lov om skifte af dødsboer ved indførelse af ny skifteportal. Se Lovændringerne.

Der kan findes yderligere information om Skifteportalen på Domstolsstyrelsens hjemmeside, der giver mange relevante oplysninger om det nye system, herunder praktiske eksempler. Domstolsstyrelsen har desuden offentliggjort vejledning og guides til Skifteportalen, se link her.

Bekendtgørelserne der muliggør anvendelse af skifteportalen fremgår af nedenstående links:

Bekendtgørelse om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om dødsboskifte (retsinformation.dk)

Bekendtgørelse om ibrugtagning af domstolenes skifteportal i sager om dødsboskifte (retsinformation.dk)


Med venlig hilsen
Bent Madsen / Anni Pedersen