Der åbnes for indberetning af antal lejemål via BL Selvbetjening i perioden fra den 03.01.19 – 16.01.19. Det vil samtidig udgøre grundlaget for den kommende kontingentopkrævning. Såfremt indberetning ikke er modtaget inden for perioden, baseres kontingentet på indberetningen for sidste år.
BL Informerer nr.3118
Kontingentopkrævning 2019
Inden der åbnes for indberetning, fremsendes automatisk brugernavn og adgangskode til de brugere, der indberettede statistik i 2018. Er der behov for et nyt brugernavn og adgangskode, f.eks. hvis den relevante medarbejder er fratrådt, rekvireres dette via mail til kda@bl.dk.
Medlemskontingent til BL betales jævnfør vedtægternes § 5, og kontingenttaksterne fastsættes af repræsentantskabet jævnfør § 5, stk. 4. Enhedskontingentet for 2019 udgør 134,06 kr. pr. lejlighed i drift pr. 1. januar 2019. For enkeltværelser - etværelses boliger helt uden køkken eller med køkken fælles med andre - betales 1/3 af kontingentet for lejligheder. Kontingent for forretningsførerselskaber m.v. i henhold til vedtægternes § 5, stk. 3 udgør i 2019 10.529,23 kr.
Kontingentet reguleres på grundlag af DA’s Konjunktur Statistik besluttet på kongressen i maj 1996. For 2. kvartal 2017 udviser lønstatistikken en gennemsnitlig stigning på 2,4 % i forhold til samme kvartal året før. Bestyrelsen har godkendt satserne på sit møde den 20. november 2018 i forbindelse med behandling af budgettet for 2019.
Omkring den 1. marts 2019 vil vi fremsende opkrævning på kontingentet, da kontingentet betales årligt forud senest den 31. marts 2019.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Merete Gjetting Frese