Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 strategien ”Ét Danmark uden parallel samfund. Ingen ghettoer i 2030”. En strategi med særlige regler for særlige områder. I løbet af foråret er regeringens strategi blevet forhandlet i seks forskellige ministerier, og det har nu udmøntet sig i seks delaftaler og udpegning af tre ghetto-repræsentanter til at realisere målet om at afskaffe ghettoerne.
BL Informerer nr.1718
Initiativer der modvirker parallelsamfund
Oprettet: fredag den 8. juni 2018
Opdateret: torsdag den 1. august 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen
Aftaler mod parallel samfund
De seks aftaler omhandler i korte træk følgende:
En aftale om finansieringen af den samlede indsats, hvor der er prioriteret 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden 2019-26. Pengene skal gå til blandt andet renoveringer og nedrivninger i udsatte boligområder.
En aftale med krav om, at de hårdeste ghettoområder – der har stået på ghettolisten i fire år i træk – skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.
En aftale om forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder for personer i kontanthjælpssystemet – så der er styring over, hvem der flytter ind i kvarterer med mange sociale problemer.
Tre aftaler på børne- og socialområdet om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder, om fordeling i daginstitutioner for at få småbørn ud af isolationen og ind i et dansk miljø, samt om sprogprøver i 0. klasse, styrket forældreansvar og sanktioner over for skoler med dårlige resultater.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om politiske aftaler. Der er ikke vedtaget nogen nye regler endnu, og man kender således ikke det nærmere indhold af de kommende regler. Der vil snarest blive udsendt lovforslag i høring, og endelige lovforslag vil blive fremsat i efteråret 2018.
Ghetto-repræsentanter
De tre udpegede repræsentanter er Bent Hansen, Bolette Christensen og Jørn Neergaard, som skal følge udviklingen og implementeringen af den strategi, der skal gøre Danmark fri af ghettoer i 2030.
Ghetto-repræsentanterne får på regeringens vegne ansvar for at følge op på initiativerne mod parallel samfund. De skal følge udviklingen i forhold til milepæle i planen som helhed, følge effekterne og melde tilbage til regeringen. I de tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkeligt fremdrift, vil regeringen foreslå, at repræsentanterne kan fremsætte forslag, som kommunalbestyrelserne enten skal følge eller give en god grund til ikke at følge.
Det står dog endnu ikke helt klart, hvilke mere præcise kompetencer repræsentanterne skal have og med hvilken hjemmel.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Sanne Steen Petersen
