3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 23. september 2022 modtaget høring om Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (indefrysningsordning).

BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

Generelle bemærkninger
Energiprisernes himmelflugt og den generelt høje inflation presser mange familiers økonomi, og derfor er det helt afgørende med politiske tiltag, der kan afbøde virkningerne og mindske risikoen, at familier mister deres hjem. Det er meget tragisk for den enkelte familie og tillige samfundsøkonomisk dyrt.

Med Aftalen om Vinterhjælp er der taget et godt skridt, men det må fortsat nøje vurderes, om der er behov for yderligere målrettede tiltag til særlige grupper med presset økonomi.

Det er afgørende, at hjælpen kan ydes så hurtigt som muligt, da inflation og høje energiregninger presser på nu. Derfor bør det overvejes, om ordningen for fjernvarme kan fremrykkes i forhold til først at træde i kraft 1. januar 2023.

Mange vil være omfattet af virksomhedsordningen i den almene sektor
Vores høringssvar vil have særlig fokus på virksomhedsordningens indefrysning af højere energiregninger i forhold til situationen i landets boligorganisationer, hvor der bor næsten en million mennesker.

Opgørelser viser, at 93 pct. af de almene boliger er opvarmet med fjernvarme, og 8 ud af 10 beboere afregner deres fjernvarme til boligselskabet via ”bimålere”, og boligorganisationen afregner til energiselskabet via hovedmåler og har således det direkte kundeforhold til energiselskabet.

Valget af metoder til indefrysning
Lovforslagene indebærer, at boligorganisationerne har en ret til at opnå en indefrysning, der eksempelvis for fjernvarmen svarer til forskellen mellem fjernvarmeprisen hos de ti dyreste fjernvarmeselskaber i januar 2022 og den aktuelle fjernvarmepris.

Når et boligselskab har valgt at benytte indefrysning, så gælder den for alle beboere i boligselskabet, der afregner via bimålere til boligselskabet. Indefrysningen vil gælde for en periode på 12 måneder, fulgt af en afdragspause på 12 måneder, hvorefter der skal afdrages over 4 år. Indefrysningen forrentes med 4,4 pct. efter indefrysningsperioden, men boligselskabet kan efter ansøgning til Erhvervsstyrelsen få nedbragt forrentningen til 2 pct., hvis ansøgningen imødekommes.

Administration i forhold til de enkelte beboere
Det er ifølge lovforslagene op til den enkelte boligforening, hvordan lovforslagene implementeres lokalt.

Der er således ikke i lovforslaget taget stilling til om en boligorganisation eksempelvis kan:

• Lade indefrysningen alene være et forhold mellem boligorganisation og energiselskab. Det betyder, at udgifter til forbrug som ligger over det fastsatte loft, afholdes af boligorganisationens egenkapital og vil føre til generelle huslejestigninger for beboere i boligorganisationen. Det betyder fx også, at fraflyttede kan have haft fordel af indefrysningen, men de bidrager ikke til at betale indefrysningen tilbage.
  
  
• Opgøre indefrysningen for de enkelte beboere og betragte tilbagebetalingen af indefrysningen som en personlig forpligtelse, der skal afregnes ved fraflytning m.v. Dette kan synes mere retfærdigt. Men det forekommer ikke realistisk, at en boligorganisation kan implementere en ordning af denne type, da lovforslagene hverken opererer med en kompensation til boligorganisationerne for administrationsomkostninger eller en statslig garanti og administration via Gældsstyrelsen, hvis beboeren misligholder tilbagebetaling af indefrysning. Boligorganisationen og dermed de almene beboere bærer det økonomiske tab, når tilbagebetalingsordningen misligholdes.

Energiselskaberne tilbydes en ordning, hvor staten yder en kompensation til den ekstra administration af ordningen, og samtidig garanteres energiselskaberne tilbagebetaling af indefrysningerne, herunder at misligholdelse overtages af staten til inddrivelse via Gældsstyrelsen.

BL foreslår, at boligselskaberne tilbydes en lignende ordning, hvilket uden tvivl vil være en forudsætning for at etablere individuel indefrysning og senere tilbagebetaling af indefrossent beløb.

Alternativt kan der i implementeringen gives mulighed for en særlig ordning, hvor beboerne i boligafdelinger med energiafregning til boligorganisationen individuelt spørges, om de ønsker at gøre brug af indefrysning. Svarer de ja, så arbejdes efter følgende procedure:

• Boligorganisationen fremsender forbrugsregnskaber og opkræver evt. tillægsbetalinger op til det fastsatte prisloft.
  
  
• Boligorganisationen fremsender forbrugsregnskaber for de beboere, som har tillægsbetalinger udover prisloftet til Energiselskabet, som etablerer en individuel indefrysningsordning for disse beboere efter helt samme principper som ved individuel indefrysning. Det vil også betyde, at energiselskaberne er omfattet af den statslige garantiordning m.v.

Konsekvensændringer omkring lejelovens regler for afregning af forbrug

Uanset metoden for indefrysning skal BL henlede opmærksomheden på almenlejelovens regler om afregning af forbrug. Ingen af de fremsatte lovforslag berører forholdet mellem boligorganisation og lejer, og boligorganisationen skal således stadig overholde almenlejelovens regler om afregning af forbrug.

Dette indebærer blandt andet, at:

• Boligorganisationens udgifter til varme og varmt vand skal opgøres i et forbrugsregnskab. Udgifterne kan ikke indeholdes i lejen. (almenlejelovens § 52)
• Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen. (almenlejelovens § 57)

I lovforslagene bemærkes, at virksomheden vil modtage en fakturering svarende til de aktuelle energipriser, mens der kun opkræves et beløb svarende til prisloftet. Differencen dækkes af indefrysningsordninger.

I den forbindelse er det væsentligt, at beboerne i forbindelse med forbrugsafregning ikke modtager opkrævning for det fulde forbrugsregnskab men alene en opkrævning på det, der ligger under prisloftet. Det bør sikres, at de lejeretlige regler omkring afregning af forbrug harmonerer med dette.

BL har ikke yderligere bemærkninger til høringen.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør