BL – Danmarks Almene Boliger har modtaget et høringsbrev af 5. februar 2024 vedrørende forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse omfattende matriklerne 1702, 3636 og 3368b Husum, København.
Høringssvar
Høringssvar vedr. ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse
BL – Danmarks Almene Boliger har modtaget et høringsbrev af 5. februar 2024 vedrørende forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse omfattende matriklerne 1702, 3636 og 3368b Husum, København.
Ophævelse af begrænsning er for arealanvendelsen giver mulighed for opførelse af nye private boliger i de nævnte matrikler.
Ophævelsen er således af afgørende betydning for realiseringen af Udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse med krav om reduktion af almene familieboliger til maksimum 40%.
BL er vidende om, at fsb og SAB ligeledes ser ophævelsen af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse som en forudsætning for at efterkomme kravene i parallelsamfundslovgivningen.
På ovennævnte baggrund støttes forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse.
Med venlig hilsen
Bent Madsen