Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.6820

Forlængelse og ændring af forsamlingsforbud – og nye og skærpede restriktioner på grund af coronasmitte

Det lille forsamlingsforbud blev den 19. september 2020 ændret fra 100 personer til 50 personer, og der blev efterfølgende indført landsdækkende restriktioner bl.a. for restauranter, natteliv og private fester.


Sundhedsministeren har den 7. oktober meldt ud, at ændringerne i forsamlingsforbuddet og de særlige restriktioner - der skulle gælde til den 18. oktober 2020 – er forlænget til den 31. oktober 2020.

Oprettet: torsdag den 8. oktober 2020
Opdateret: fredag den 28. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

Det betyder, at det er forbudt at deltage i indendørs eller udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 50 personer til stede samtidig.

Der gælder dog fortsat en række undtagelser til forbuddet. Det er således stadig muligt at afholde og deltage i arrangementer mv. med op til 500 deltagere, hvis deltagerne i al væsentlighed sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, biograflærred, bane eller lignende.

Der gælder altså et krav om en ”fast plads” for sådanne arrangementer - herunder møder i det almene beboerdemokrati med mere end 50 deltagere - som indebærer, at deltagerne ikke kan forlade deres pladser for f.eks. at gå ind i tilstødende lokaler og spise der, uanset de i al væsentlighed sidder på (nye) faste pladser.

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Sanne Steen Petersen