Nyhed
ERFA-møder om universelt design i drift og byggeri

Med stadigt flere lovkrav til tilgængelighed står vi over for et vigtigt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at vores byggeri ikke blot lever op til standarder, men også til fremtidens behov – og til livet selv? Universelt design handler om at skabe løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen for mange mennesker, uanset livssituation.
På dette ERFA-møde sætter vi fokus på, hvordan bevidste valg kan forme rammer, der favner flere, skaber værdi på tværs af generationer – og holder i længden. Vi deler konkrete erfaringer, der viser, hvordan universelt design kan blive en nøgle til mere inkluderende byggeri
Hvordan kan vi sammen udfordre og gentænke forestillingerne om, hvad ”godt byggeri” egentlig er?
Hør om det i oplæg fra Camilla Ryhl, arkitekt, ph.d. og forskningsdirektør i Bevica Fonden. Hun er en af Danmarks førende eksperter i universelt design og har i mange år arbejdet for at gøre byggeri og byrum mere tilgængelige og inkluderende for alle. Med sit skarpe blik for både brugere og praksis formår hun at gøre et komplekst emne konkret og anvendeligt.
På dette ERFA-møde får du:
- En praksisnær introduktion til universelt design – hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?
- Inspiration til, hvordan designprincipperne kan tænkes ind i både vedligehold, renovering og nybyggeri
- En interaktiv workshop, hvor vi arbejder med cases fra virkeligheden og finder løsninger sammen
- Mulighed for erfaringsudveksling på tværs af faggrupper og boligorganisationer
Dagen er udformet som et tretimers kursus.
Kurset er målrettet:
Drifts- og byggechefer, driftsledere, inspektører, tekniske medarbejdere, byggefolk, projektledere, ejendomsfunktionærer og andre, der arbejder med byggeri og drift i den almene boligsektor.
Mødet afholdes både i Aalborg, København, Middelfart og Aarhus. Se mere om dem og tilmeld dig nedenfor. Der er begrænsede pladser - tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.