Skip to main content Skip to footer

Fakta og tal

Byggebarometer for nybyggeri

Høje kraner skyder op over tagene med togspor i forgrunden i København.

Ifølge data fra Byggefakta.dk, der overvåger det professionelle projektmarked for byggeri, er der på nuværende tidspunkt projekter med omkring 40.000 boliger under opførelse i enten udbuds- eller udførelsesfasen. Den største byggeaktivitet finder sted inden for den private sektor. Nybyggeri inden for den almene boligsektor udgør godt 10 pct. af det samlede nybyggeri.

Udvikling i nybyggeri

En gennemgang af budgetterne for projekter med nybyggeri viser, at der inden for den private sektor findes betydeligt flere projekter, som overstiger 150 millioner kroner. Det gælder både målt på antal og opgjort som andelen af samtlige projekter under udførelse af bygherren. 

Antal projekter i udbuds- og udførelsesfasen fordelt på budgetstørrelse, oktober 2025

Byggeaktivitet fordelt på landets kommuner

Der er ved seneste opgørelse igangværende nybyggeriprojekter i 95 af landets kommuner, hvoraf der i 44 af disse kommuner er almene projekter i gang. Den største samlede byggeaktivitet forekommer især i større byområder, herunder Københavns, Aarhus og Odense kommune. 

Få indblik i antallet af boliger, der i øjeblikket er i udbud eller under opførelse i hver kommune af den valgte bygherretype. Andelen af det samlede byggeri i hver kommune, som tilskrives den valgte bygherre, vises også herunder.

I oktober 2025 var 3.789 almene boliger under opførelse i udbuds- og udførelsesfasen.

Antal boliger i udbuds- og udførelsesfasen fordelt på kommune, oktober 2025

Andel af boliger i udbuds- og udførelsesfasen fordelt på kommune, oktober 2025

                                                                            I 3. kvt. 2025 blev der på landsplan færdiggjort 850 almene lejeboliger.

 

                                                        Antal færdigbyggede almene boliger i valgt geografisk område

Definitioner

Datagrundlaget dækker ifølge Byggefakta.dk langt størstedelen af det professionelle marked for bygge- og anlægsprojekter. "Blandet alment" defineres som et byggeprojekt, hvor en almen bygherre samarbejder med en anden type bygherre om projektet — kun en del af boligerne inden for denne bygherretype er derfor almene. Andet blandet byggeri indgår under "øvrig". Bygherretypen "privat" omfatter både private lejeboliger og private ejerboliger.
Et projekt defineres som nybyggeri, når det fremgår af projektbeskrivelsen. Det bemærkes desuden, at nybyggeri i opgørelsen alene omfatter projekter, hvor der ikke også er tale om renovering og vedligeholdelse af eksisterende byggeri. Projekter med et budget på under 2 millioner kr. er ikke inkluderet i opgørelsen. Dette indebærer, at der findes projekter, som ikke er indregnet i disse data, hvorfor den faktiske byggeaktivitet er undervurderet i datagrundlaget. 

Klik her for at læse mere om vores metode til kategorisering af byggeprojekter.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Byggefakta.dk.