Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har anmodet BL om at udsende denne skrivelse omkring lovgrundlaget for hjælp til økonomisk udsatte lejere, der er under behandling i Folketinget.
BL Informerer nr.1323
Brev fra social- og boligministeren til alle kommuner og boligorganisationer om huslejehjælp
Oprettet: torsdag den 20. april 2023
Opdateret: fredag den 16. august 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen
I Aftale om inflationshjælp af 10. februar 2023 er der afsat 350 mio. kr. fra Landsbyggefonden til hjælp til økonomisk udsatte lejere i almene boligafdelinger. Midlerne skal anvendes til midlertidigt at nedsætte huslejen i almene boligafdelinger med særligt behov for supplerende huslejehjælp for at undgå udsættelser.
Der blev den 12. april 2023 fremsat lovforslag (L 108) herom, og det forventes vedtaget i løbet af maj måned.
Landsbyggefonden arbejder sideløbende med et administrationsgrundlag, således Landsbyggefonden kan åbne for en ansøgningsrunde efter lovens ikrafttrædelse, hvorefter boligorganisationerne kan ansøge om midlerne.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Sanne Steen Petersen