Skip to main content Skip to footer

Høringssvar

Bekendtgørelser om spildevandsforsynings- selskabernes klimatilpasning

Bekendtgørelserne har til formål at følge op på det lovforslag om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber, lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven og lov om vandløb som netop har været i høring.

Oprettet: fredag den 6. november 2020
Opdateret: onsdag den 12. juni 2024
Sideansvarlig: Mette Nørgaard Larsen

Energistyrelsen har den 9. oktober 2020 udsendt en høring over seks bekendtgørelser om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning.

BL har den 4. september 2020 afgivet høringssvar på lovforslag om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning mv., hvor vi havde bemærkninger. For god ordens skyld vil vi blot fremhæve følgende:

Vi håber forsat på et godt lokalt samarbejde om LAR-løsninger mv. Vi håber i den forbindelse på at kunne bidrage med løsninger, der kan være med til at sikre supplerende klimatilpasningstiltag, der har til formål at reducere skadesomkostningerne fra tag- og overfladevand, og som vandforsyningsselskabet har ansvaret for at håndtere.

BL forstår det således, at lovforslaget, som blev sendt i høring i slutningen af september, styrker selskabernes mulighed for at medfinansiere lokale afledningsløsninger af tag- og overfladevand, herunder foranstaltninger, der afledt kan reducere presset på rensningsanlæggene.

Lokalt er der stor interesse for samarbejde og medfinansiering af LAR-løsninger blandt BL’s medlemmer, så vi hilser et styrket lokalt samarbejde med spildevandsforsyningsselskaberne velkommen. Det er samfundsøkonomisk klogt og gavner den grønne omstilling.

Ved behov for uddybning af ovenstående kan teknisk konsulent, Mikkel Jungshoved, kontaktes på mail mju@bl.dk.

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør