3376 2020

Direktivet indebærer, at medlemsstaterne i forbindelse med implementeringen skal:

Sikre, at virksomheder af en vis størrelse etablerer whistleblowerordninger om EU-lovgivning og et offentligt tilgængeligt meldested.

Sikre, at ansatte og visse forretningsrelationer under beskyttelse kan indrapportere overtrædelser af EU-lovgivning om offentligt udbud, finansielle tjenesteydelser, produktsikkerhed, transportsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, folkesundhed, databeskyttelse mv.

Bemærk, at Medlemsstaterne kan i forbindelse med implementeringsprocessen udvide området for, hvad der kan indberettes om.

Sikre, at whistleblowere er beskyttet mod repressalier af enhver art – ansættelsesretligt og kommercielt.

Private virksomheder med mindst 50 medarbejdere eller mere end 10 mio. euro i årlig omsætning skal have en whistleblowerordning for tredjemand og ansatte.

Almene boligorganisationer vil også blive omfattet af reglerne om whistleblowerordninger.

Med whistleblowerordninger sikres medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere med direkte tilknytning til en virksomhed, muligheden for at indberette uregelmæssigheder og mistanke om ulovligheder til ledelsen. Indberetninger kan omhandle alt fra mistanke om bedrageri og underslæb til grove personlige krænkelser og arbejdsmiljøsikkerhed m.v. Hensigten med en whistleblowerordning er at sikre, at alvorlige fejl og eventuelle ulovligheder bliver opfanget i tide.

En whistleblowerordning er dermed et vigtigt redskab for enhver virksomhed, der ønsker at arbejde strategisk og målrettet med at forebygge og afdække alvorlige forhold i relation til økonomi, kriminelle forhold og konflikter på arbejdspladsen.

BL har fokus på implementeringen af direktivet og er ved at afdække muligheden for en brancheordning gennem drøftelser med relevante samarbejdspartnere, herunder Dansk Erhverv.

BL følger udviklingen tæt og vil orientere løbende herom.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Christina Iversen